RETTENS DOM (Appelafdelingen)

2. juli 2010

Sag T­485/08 P

Paul Lafili

mod

Europa-Kommissionen

»Appel — personalesag — tjenestemænd — formaliteten — begrebet den part, der har tabt sagen i første instans — forfremmelse — indplacering i lønklasse og på løntrin — multiplikationsfaktor, der er større end én — omregning til anciennitet i løntrinnet — artikel 7 i bilag XIII til vedtægten«

Angående: Appel af dom afsagt af Personaleretten (Anden Afdeling) den 4. september 2008 i sag F­22/07, Lafili mod KommissionenSml. Pers. I‑A‑1, s. 271, og II‑A‑1, s. 1437, med påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald: Appellen forkastes. Paul Lafili bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Kommissionen i nærværende instans.

Sammendrag

1.      Appel — anbringender — utilstrækkelig begrundelse — Personalerettens brug af en indirekte begrundelse

(Art. 225 EF; statutten for Domstolen, art. 36 og bilag I, art. 7, stk. 1)

2.      Tjenestemænd — løn — overgangsregler, der finder anvendelse efter ikrafttrædelsen af forordning nr. 723/2004 — første forfremmelse opnået efter den 1. maj 2004 af en tjenestemand ansat inden denne dato

(Tjenestemandsvedtægten, bilag XIII, art. 7, stk. 5 og 7; Rådets forordning nr. 723/2004)

1.      Den pligt til at begrunde domme, der påhviler Personaleretten i medfør af artikel 36 i statutten for Domstolen og af artikel 7, stk. 1, i bilag I til nævnte vedtægt, pålægger ikke denne ret at foretage en udtømmende gennemgang af hvert enkelt af de argumenter, der er fremført af parterne i sagen. Begrundelsen kan således fremgå indirekte, forudsat at de berørte får kendskab til begrundelsen for, at de pågældende foranstaltninger er truffet, og at Retten råder over de til udøvelsen af sin prøvelsesret nødvendige oplysninger.

(jf. præmis 72)

Henvisning til:

Domstolen, 18. maj 2006, sag C­397/03 P, Archer Daniels Midland og Archer Daniels Midland Ingredients mod Kommissionen, Sml. I, s. 4429, præmis 60; Domstolen, 8. februar 2007, sag C­3/06 P, Groupe Danone mod Kommissionen, Sml. I, s. 1331, præmis 46; Domstolen, 2. april 2009, sag C­431/07 P, Bouygues og Bouygues Télécom mod Kommissionen, Sml. I, s. 2665, præmis 42.

2.      De multiplikationsfaktorer, der er fastsat i artikel 7 i bilag XIII til vedtægten, udgør en overgangsforanstaltning, der har til formål at sikre den månedlige grundløn, som udbetales til tjenestemænd, der er ansat i henhold til den tidligere vedtægt, idet det imidlertid præciseres, at nævnte faktorer ikke blot sikrer, at de tjenestemænd, som de finder anvendelse på, ikke udsættes for en nedgang i deres månedlige grundløn som følge af ikrafttrædelsen af forordning nr. 723/2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, men ligeledes at de samme tjenestemænd ikke opnår en stigning i nævnte løn, med undtagelse af den stigning, der opnås i forbindelse med deres første forfremmelse, og som beregnes i overensstemmelse med samme artikels stk. 5, og eventuelt med undtagelse af den stigning, der følger af en forfremmelse i løntrin.

En multiplikationsfaktor giver kun mening, hvis dens værdi er mindre eller større end én. En multiplikationsfaktor lig med én betyder til gengæld, at den pågældende tjenestemands månedlige grundløn svarer til den månedlige grundløn, der er fastsat i vedtægten med hensyn til hans lønklasse og løntrin.

Omregning til anciennitet af det overskydende beløb af en multiplikationsfaktor, der er større end én, jf. denne artikels stk. 7, fjerde punktum, gør det muligt efter udløbet af en relativ kort periode at integrere den berørte tjenestemand i vedtægtens lønskala, uden hverken at tilsidesætte denne tjenestemands erhvervede rettigheder eller berettigede forventninger.

Der foreligger imidlertid ingen begrundelse for at begrænse denne omregning alene til tilfælde vedrørende løn til en tjenestemand, hvis multiplikationsfaktor overstiger én efter anvendelsen af samme stykkes tre første sætninger, og udelukke tilfældet vedrørende løn til en tjenestemand, hvorpå der anvendes en sådan faktor fra hans første forfremmelse opnået efter ikrafttrædelsen af forordning nr. 723/2004, fra denne omregning.

Den blotte omstændighed, at fjerde punktum i artikel 7, stk. 7, i bilag XIII til vedtægten ikke er indeholdt i et afsnit, der er adskilt fra de tre første punktummer i samme stykke, som udelukkende omhandler tilfældet med en multiplikationsfaktor, som oprindeligt er mindre end én, er uden betydning. Den redaktionelle udformning af en lovtekst gør det nemlig ikke muligt i sig selv at udlede konklusioner med hensyn til sidstnævntes betydning.

(jf. præmis 87, 88, 99, 100 og 105)