Appel iværksat den 24. april 2024 af Société Air France og Air France-KLM til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 7. februar 2024 i sag T-146/22, Ryanair mod Kommissionen (KLM II; Covid-19)

(Sag C-289/24 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Société Air France og Air France-KLM (ved avocats J. Derenne og D. Vallindas samt abogada A. Álvarez Vidal)

De andre parter i appelsagen: Ryanair DAC, Europa-Kommissionen, Den Franske Republik, Kongeriget Nederlandene og Koninklijke Luchtvaart Maatschappij NV

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves.

Domstolen gør brug af sin beføjelse i artikel 61, stk. 1, andet punktum, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol til at træffe endelig afgørelse i sagen, og Europa-Kommissionen frifindes i det annullationssøgsmål, der blev anlagt i sag T-146/22.

Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på en stillingtagen til de anbringender, som endnu ikke er blevet behandlet.

Såfremt Domstolen træffer endelig afgørelse i sagen, tilpligtes Ryanair DAC at betale omkostningerne i appelsagen og omkostningerne i første instans, eller, såfremt Domstolen hjemviser sagen til Retten, udsættes afgørelsen om appelsagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanterne fremsat tre anbringender.

For det første anvendte Retten et fejlagtigt kriterium ved fastlæggelsen af en støttemodtager inden for en koncern og fastslog derfor fejlagtigt, at Air France-KLM (holdingselskabet) og Air France ikke kunne udelukkes fra at være modtager af den pågældende støtteforanstaltning.

For det andet satte Retten sin egen vurdering i stedet for Kommissionens vurdering uden behørigt at godtgøre, at Kommissionens omtvistede afgørelse var behæftet med et åbenbart urigtigt skøn.

For det tredje begik Retten en retlig fejl ved fortolkningen af begreberne indirekte fordel og sekundære virkninger på statsstøtteområdet.

____________