Language of document :

Appel iværksat den 15. december 2021 af Oriol Junqueras i Vies til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 5. oktober 2021 i sag T-613/20, Junqueras i Vies mod Parlamentet

(Sag C-780/21 P)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Oriol Junqueras i Vies (ved abogado M. Marsal i Ferret)

Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet

Appellanten har nedlagt følgende påstande

For det første – Den Europæiske Unions Rets kendelse (Sjette Afdeling) af 5. oktober 2021 i sag T-613/20 ophæves.

For det andet – Det fastslås, at sagen uindskrænket kan antages til realitetsbehandling.

For det tredje – Proceduren genoptages, således at Den Europæiske Unions Ret (Sjette Afdeling), når det er fastslået, at sagen kan antages til realitetsbehandling, kan fortsætte behandlingen af denne.

For det fjerde – Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne vedrørende formalitetsindsigelsen og denne appelsag.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for sin appel fremsat fem anbringender.

For det første: Den appellerede kendelse tilsidesætter de krav, der følger af retten til en effektiv domstolsbeskyttelse (artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt artikel 6 og 13 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder), idet den med afgørelsen om afvisning (og med afgørelserne om ikke at forene sagerne eller udsætte proceduren) fratager Domstolens dom i sag C-115/21 P – og den dom, som Retten eventuelt afsiger i sag T-24/20 1 , såfremt sagen hjemvises til Retten – enhver effektiv virkning. Dette skyldes den omstændighed, at Retten ligeledes har begået en retlig fejl i sin fortolkning af retsvirkningerne af den retsafgørelse, som eventuelt vil blive afsagt i sagerne T-24/20 og C-115/21 P. Retten er af den opfattelse, at myndighederne i Kongeriget Spanien nødvendigvis skal træffe en ny afgørelse med henblik på at genindsætte Oriol Junqueras Vies i embedet, hvorimod retsvirkningerne af retsafgørelser, hvormed der gives medhold i hans påstande, ville være, at han kan forblive i embedet.

For det andet: I den appellerede kendelse er der begået en retlig fejl i forbindelse med fortolkningen af de betingelser, der ifølge retspraksis skal være opfyldt for, at parterne kan ses for at være direkte berørt af den anfægtede retsakt, og Retten har således begået en retlig fejl ved at fastslå, at appellanten ikke har søgsmålskompetence som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF. Kendelsen fratager de retlige afgørelser, som eventuelt vil blive afsagt i sagerne C-115/21 P og T-24/20 deres effektive virkning, og den undlader at fastslå, at hvis retsakten ikke var blevet vedtaget, ville Oriol Junqueras Vies’ mandat stadig være ledigt, og der ville ikke være noget til hinder for hans genindsættelse i embedet og i sine rettigheder.

For det tredje: Den appellerede kendelse tilsidesætter retten til ligebehandling (artikel 20 i chartret om grundlæggende rettigheder) og til en effektiv domstolsbeskyttelse (artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder). Retten har med urette fastslået, at tilsidesættelsen af disse rettigheder alene var et spørgsmål, der var relevant i forbindelse med afgørelsen om sagens realitet, hvorimod det forholder sig således, at såfremt Oriol Junqueras Vies var blevet behandlet på samme måde som det medlem af Europa-Parlamentet, der er adressat for den anfægtede retsakt (direkte virkning af dommen af 19.12.2019 i sag C-502/19 1 og af Europa-Parlamentets afgørelse i modsætning til, hvad Kongerige Spanien oplyste), ville den kendelse, som er anfægtet med nærværende appel aldrig være blevet afsagt, eftersom Oriol Junqueras Vies ville have bevaret sit mandat. Tilsidesættelsen af retten til ligebehandling og til en effektiv domstolsbeskyttelse indikerer, at Oriol Junqueras Vies er umiddelbart berørt, og han har derfor søgsmålskompetence i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF.

For det fjerde: Retten har i sin kendelse begået en retlig fejl i sin fortolkning af virkningerne af chartret om grundlæggende rettigheder. Den har undladt at fastslå, at den omstændighed, at de rettigheder, der er sikret i henhold til chartret, er direkte berørt af den anfægtede retsakt, giver søgsmålskompetence i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF, og den har ligeledes undladt at anerkende, at i det foreliggende tilfælde er domstolskontrollen af EU-retten ikke ændret, eftersom det ikke kan kræves af Oriol Junqueras Vies, at han iværksætter appel på nationalt plan til prøvelse af en retsakt, hvorved det fastslås, at det mandat, hvori han ønsker genindsættelse, er ledigt. Kendelsen er som følge heraf behæftet med en retlig fejl.

For det femte: Retten har anvendt effektivitetsprincippet og princippet om EU-rettens forrang forkert i sin kendelse. Kendelsen er behæftet med en retlige fejl, for så vidt som det ikke heri fastslås, at den anfægtede retsakt er en afgørelse, der er udtryk for et ønske om at fratage Domstolens dom af 19. december 2019 i sag C-502/19 sin effektive virkning, hvilket ligeledes udgør en tilsidesættelse af retten til en effektiv domstolsbeskyttelse i henhold til artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder i lyset af retten til fuldbyrdelse af retsafgørelser. Heraf følger, at Oriol Junqueras Vies har søgsmålskompetence i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF.

____________

1     Kendelse af 5.10.2021, Junqueras i Vies mod Parlamentet (T-613/20, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:682).

1     Dom af 19.12.2019, Junqueras Vies (C-502/19, EU:C:2019:1115).