Appel iværksat den 14. december 2021 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Udvidet Afdeling) den 29. september 2021 i sag T-279/19, Front Polisario mod Rådet

(Sag C-779/21 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved A. Bouquet, F. Castillo de la Torre, F. Clotuche-Duvieusart og B. Eggers, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Front populaire pour la libération de la Saguia el-Hamra et du Rio de oro (Front Polisario), Rådet for Den Europæiske Union, Den Franske Republik, Confédération marocaine de l’agriculture et du développement rural (Comader)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves.

Frifindelse i søgsmålet i første instans anlagt af Front Polisario, eller såfremt Domstolen vurderer, at sagen ikke er moden til påkendelse, hjemvisning af sagen til Retten.

Front Polisario tilpligtes at betale sagsomkostningerne i de to instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Første anbringende om retlige fejl som følge af Front Polisarios manglende partsevne.

Andet anbringende om retlige fejl som følge af, at Front Polisario ikke var umiddelbart berørt.

Tredje anbringende om retlige fejl som følge af, at Front Polisario ikke var individuelt berørt.

Fjerde anbringende om retlige fejl for så vidt angår omfanget af domstolsprøvelsen, institutionernes skønsmargen og nødvendigheden af at fastslå, at der er anlagt åbenbart urigtigt skøn; det manglende krav om samtykke fra den Vestsahariske befolkning; den omstændighed, at definitionen af samtykke er for begrænset og teoretisk, at den tilstrækkelige karakter af den høring, der førte til den positive udtalelse blev afvist og at undersøgelsen af fordelene blev afvist; identificeringen af Front Polisario som værende den enhed, der skulle gives et sådant samtykke til under hensyntagen til enhedens begrænsede status og repræsentativitet.

Femte anbringende om retlige fejl for så vidt angår muligheden for at påberåbe sig folkeretlig sædvaneret i forbindelse med undersøgelsen af en EU-retsakts gyldighed.

____________