Language of document :

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 13. februar 2014 – Terveys- ja sosiaalialan neuvottelujärjestö TSN ry mod Terveyspalvelualan Liitto ry (sag C-512/11) og Ylemmät Toimihenkilöt YTN ry mod Teknologiateollisuus ry og Nokia Siemens Networks Oy (sag C-513/11) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Työtuomioistuin – Finland)

(Forenede sager C-512/11 og C-513/11) 1

(Socialpolitik – direktiv 92/85/EØF − beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed − arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer − barselsorlov − bevarelse af lønnen og/eller oppebærelse af en passende ydelse – direktiv 96/34/EF − rammeaftale vedrørende forældreorlov − individuel ret til forældreorlov i forbindelse med et barns fødsel eller i forbindelse med adoption af et barn − arbejds- og lønvilkår – national kollektiv overenskomst – arbejdstagere, der har taget barselsorlov efter afbrydelse af en ulønnet forældreorlov – afvisning på udbetaling af løn under barselsorlov)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Työtuomioistuin

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Terveys- ja sosiaalialan neuvottelujärjestö TSN ry (sag C-512/11) og Ylemmät Toimihenkilöt (YTN) ry (sag C-513/11)

Sagsøgte: Terveyspalvelualan Liitto ry (sag C-512/11) og Teknologiateollisuus ry, Nokia Siemens Networks Oy (sag C-513/11)

Procesdeltager: Mehiläinen Oy (sag C-512/11)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse – Työtuomioistuin – fortolkning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT L 204, s. 23), og af Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (EFT L 348, s. 1) – kollektiv overenskomst, hvorefter kvindelige arbejdstagere har ret til udbetaling af hele lønnen under barselsorlov, hvis de har været ansat i mindst tre måneder uden afbrydelse inden påbegyndelse af barselsorloven – ingen udbetaling af løn under barselsorlov i henhold til denne overenskomst til kvinder, der går på barselsorlov umiddelbart efter en periode med børnepasningsorlov uden løn

Konklusion

Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS, skal fortolkes således, at det er til hinder for en bestemmelse i national ret som den, der er fastsat i de i hovedsagerne omhandlede kollektive overenskomster, hvorefter en gravid arbejdstager, der afbryder en ulønnet forældreorlov som omhandlet i dette direktiv for med øjeblikkelig virkning at gå på barselsorlov som omhandlet i Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), ikke bevarer den løn, som hun ville havde ret til, såfremt der forud for denne barselsorlov var gået en minimumsperiode, hvor arbejdet var blevet genoptaget.

____________

1 EUT C 347 af 26.11.2011.