Forenede sager C-512/11 og C-513/11

Terveys- ja sosiaalialan neuvottelujärjestö (TSN) ry
mod
Terveyspalvelualan Liitto ry

og

Ylemmät Toimihenkilöt (YTN) ry
mod
Teknologiateollisuus ry
og
Nokia Siemens Networks Oy

(anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Työtuomioistuin)

»Socialpolitik – direktiv 92/85/EØF – − beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed − arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer − barselsorlov − bevarelse af lønnen og/eller oppebærelse af en passende ydelse – direktiv 96/34/EF – rammeaftale vedrørende forældreorlov − individuel ret til forældreorlov i forbindelse med et barns fødsel eller i forbindelse med adoption af et barn − arbejds- og lønvilkår – national kollektiv overenskomst – arbejdstagere, der har taget barselsorlov efter afbrydelse af en ulønnet forældreorlov – afvisning på udbetaling af løn under barselsorlov«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 13. februar 2014

1.        Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – fastlæggelse af de relevante EU-retlige bestemmelser – omformulering af spørgsmålene

(Art. 267 TEUF)

2.        Socialpolitik – mandlige og kvindelige arbejdstagere – rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS – direktiv 96/34– beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed – arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer – direktiv 92/85 – afbrydelse af ulønnet forældreorlov ved en barselsorlov i direktiv 92/85’s forstand – kollektiv overenskomst om betinget oppebærelse af lønnen under barselsorloven – barselsorlov uden at arbejdet forudgående er genoptaget i en minimumsperiode – afvisning på udbetaling af løn under barselsorlov – begrænsning af den effektive virkning af direktiv 96/34 – ikke tilladt

[Rådets direktiv 92/85, art. 11, nr. 2) og 3), samt direktiv 96/34]

1.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 32 og 33)

2.        Direktiv 96/34 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS, skal fortolkes således, at det er til hinder for en bestemmelse i national ret, som er fastsat i en kollektiv overenskomst, hvorefter en gravid arbejdstager, der afbryder en ulønnet forældreorlov som omhandlet i dette direktiv for med øjeblikkelig virkning at gå på barselsorlov som omhandlet i direktiv 92/85 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, og som lige har født, eller som ammer, ikke bevarer den løn, som hun ville have haft ret til, såfremt der forud for denne barselsorlov var gået en minimumsperiode, hvor arbejdet var blevet genoptaget.

Selv om artikel 11, nr. 2) og 3), i direktiv 92/85 dels ikke indebærer en forpligtelse til fuldt ud at bevare lønnen for en kvindelig arbejdstager under barselsorloven, er ingen af bestemmelserne i dette direktiv til hinder for, at medlemsstaterne eller i givet fald arbejdsmarkedets parter fastsætter, at alle lønelementer og alle tillæg, som den gravide arbejdstager havde ret til inden sin graviditet og sin barselsorlov, bevares. Gennemførelsesbestemmelserne til en ordning vedrørende den løn, der skal udbetales til en arbejdstager under en barselsorlov, skal være forenelige med bestemmelserne i EU-retten, herunder bestemmelserne vedrørende forældreorlov.

Dels bør en arbejdstagers beslutning om at udnytte sin ret til forældreorlov ikke påvirke betingelserne for udøvelse af retten til anden orlov, i det foreliggende tilfælde en barselsorlov. En betingelse om en minimumsperiode, hvor arbejdet er blevet genoptaget, begrænser den effektive virkning af direktiv 96/34, idet den har den virkning, at en arbejdstager afskrækkes fra at gøre brug af sin ret til forældreorlov på grund af den virkning, som denne beslutning kan have på en barselsorlov, der indtræder under denne forældreorlov, eksempelvis ved, at den pågældende mister en del af sin løn.

(jf. præmis 36, 37, 47, 48, 51 og 52 samt domskonkl.)