RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Tredje Afdeling)

26. juni 2013

Sag F-78/11

BM

mod

Den Europæiske Centralbank (ECB)

»Personalesag – ECB’s ansatte – forlængelse af prøvetiden med tilbagevirkende kraft – afgørelse om at bringe kontrakten til ophør i prøvetiden – disciplinærsag«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 36.2 i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, knyttet som bilag til EU-traktaten og EUF-traktaten, hvorunder BM, der er ansat i Den Europæiske Centralbank (ECB), har nedlagt påstand om annullation af afgørelsen af 20. maj 2011, hvorved hans ansættelseskontrakt blev opsagt, og om erstatning for den økonomiske og den ikke-økonomiske skade, idet sidstnævnte er vurderet til 10 000 EUR.

Udfald:      Afgørelsen fra Den Europæiske Centralbanks direktion af 20. maj 2011, hvorved BM’s ansættelseskontrakt blev opsagt pr. 31. oktober 2011, annulleres. I øvrigt frifindes Den Europæiske Centralbank. Den Europæiske Centralbank bærer sine egne omkostninger og betaler BM’s omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemandssager – ansatte ved Den Europæiske Centralbank – særligt søgsmål – manglende anlæggelse inden anlæggelsen af et søgsmål til prøvelse af en afgørelse om ikke at bekræfte ansættelsen af en ansat, der gennemfører en prøvetid – formaliteten

(Ansættelsesvilkårene for ansatte ved Den Europæiske Centralbank, art. 41; administrative bestemmelser for personalet ved Den Europæiske Centralbank, art. 8.1.6)

2.      Tjenestemandssager – ansatte ved Den Europæiske Centralbank – søgsmål anlagt i mangel af forudgående anlæggelse af et særligt søgsmål i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse på Den Europæiske Centralbanks ansatte – oplysninger om manglende intern procedure fra vicegeneraldirektøren for Generaldirektoratet for Menneskelige Ressourcer – formaliteten – undskyldelig fejl

(Administrative bestemmelser for personalet ved Den Europæiske Centralbank, art. 8.1.6)

3.      Tjenestemandssager – ansatte ved Den Europæiske Centralbank – søgsmålsinteresse – søgsmål til prøvelse af en afgørelse om at bringe en ansættelseskontrakt til ophør – formaliteten

4.      Tjenestemandssager – ansatte ved Den Europæiske Centralbank – ansættelse – prøvetid – evaluering af forløbet – administrationens manglende angivelser inden udløbet af den nævnte periode med hensyn til en eventuel forlængelse af denne periode – virkning – bekræftelse af prøvetiden – efterfølgende vedtagelse af en afgørelse om at forlænge prøvetiden med tilbagevirkende kraft – ikke tilladt – tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet

(Administrative bestemmelser for personalet ved Den Europæiske Centralbank, art. 2.1.2-2.1.3)

1.      Hvad angår et søgsmål, der er anlagt af en ansat i Den Europæiske Centralbank til prøvelse af en afgørelse om ikke at bekræfte dennes ansættelse ved udløbet af prøvetiden, kan den omstændighed, at søgsmålet er blevet anlagt i mangel af forudgående anlæggelse af et særligt søgsmål som omhandlet i artikel 8.1.6 i de bestemmelser, der finder anvendelse på det nævnte personale, ikke medføre, at søgsmålet må afvises fra realitetsbehandling.

Det fremgår således ikke entydigt af artikel 41 i ansættelsesvilkårene for ansatte ved Den Europæiske Centralbank, der finder anvendelse efter den 1. januar 2009, at afgørelser om ikke at bekræfte ansættelsen for ansatte, der gennemfører en prøvetid, er underlagt en procedure for særlige søgsmål. Af hensyn til en forsvarlig forvaltning og en effektiv retsbeskyttelse skal bestemmelserne vedrørende institutionernes interne klageprocedurer imidlertid være klare, præcise og sikre.

(jf. præmis 37, 40 og 42)

2.      En ansat i Den Europæiske Centralbank kan gøre en undskyldelig fejl gældende for at begrunde anlæggelsen af sit søgsmål i mangel af forudgående anlæggelse af et særligt søgsmål som omhandlet i artikel 8.1.6 i de bestemmelser, der finder anvendelse på det nævnte personale, når denne er blevet oplyst af vicegeneraldirektøren for Generaldirektoratet for Menneskelige Ressourcer, Budget og Organisation om, at der ikke var nogen intern procedure til prøvelse af afgørelsen om ikke at bekræfte ansættelsen for den pågældende ansatte, der gennemfører en prøvetid, og at denne derfor skulle indbringe et søgsmål direkte for Unionens retsinstanser.

(jf. præmis 41)

3.      En ansat i Den Europæiske Centralbank fratages ikke sin søgsmålsinteresse ved annullation af en afgørelse om at bringe hans ansættelseskontrakt til ophør af den grund, at en eventuel annullation af denne afgørelse ikke nødvendigvis medfører hverken forlængelse af hans kontrakt eller en ny ansættelse.

(jf. præmis 45)

Henvisning til:

Retten: 23. februar 2001, forenede sager T-7/98, T-208/98 og T-109/99, De Nicola mod EIB, præmis 127

4.      Prøvetiden i artikel 2.1.1 i de administrative bestemmelser for personalet ved Den Europæiske Centralbank har til formål at give Den Europæiske Centralbank mulighed for at foretage en konkret bedømmelse af den pågældendes evne til at varetage en bestemt opgave, hans indstilling til arbejdet samt hans tjenestelige indsats. En forlængelse af prøvetiden kan i denne sammenhæng være en egnet foranstaltning med henblik herpå. Følgelig kan den omstændighed, at der foreligger tvivl med hensyn til en nyansats egnethed, udgøre »et særligt tilfælde« som omhandlet i de nævnte bestemmelsers artikel 2.1.2 og begrunde en forlængelse af prøvetiden. Det følger heraf, at udløbet af prøvetiden ændrer den pågældende ansattes retsstilling væsentligt, for så vidt som de nævnte bestemmelsers artikel 2.1.3 ikke finder anvendelse fra dette tidspunkt for så vidt angår den ansattes egnethed til at besætte den stilling, som han er blevet ansat i, og til at bestride de hermed forbundne arbejdsopgaver efter udløbet af prøvetiden.

En ansat kan under disse omstændigheder, når der ikke inden udløbet af prøvetiden foreligger oplysninger om andet fra administrationens side, fra tidspunktet for udtalelsen om prøvetiden have berettigede forventninger om, at Den Europæiske Centralbank ikke vedtager en afgørelse om forlængelse af hans prøvetid. Selv om administrationen råder over en vid skønsbeføjelse ved fastlæggelsen af, om den pågældende opfylder alle de personlige og faglige betingelser for at besætte den stilling, som vedkommende blev ansat i, og kan bestride de hermed forbundne arbejdsopgaver, skal enhver individuel retsakt, der træffes under udøvelse af denne vide skønsbeføjelse, og som er bebyrdende for den ansatte, og som berører hans personlige retsstilling, således være i overensstemmelse med retssikkerhedsprincippet, som alle EU-institutioner er underlagt i forbindelse med deres personaleadministration. Dette princip forbyder navnlig, at en individuel retsakt gives gyldighed fra et tidspunkt, der ligger før aktens vedtagelse. Dette kan imidlertid rent undtagelsesvis tillades, når det tilstræbte formål fordrer det, og når den berettigede forventning hos adressaten af retsakten respekteres behørigt.

Den Europæiske Centralbanks afgørelse om at forlænge prøvetiden med tilbagevirkende kraft er dermed ulovlig, da den tilsidesætter retssikkerhedsprincippet.

(jf. præmis 61-64 og 66)

Henvisning til:

Domstolen: 25. januar 1979, sag 98/78, Racke, præmis 20; 13. november 1990, sag C-331/88, Fedesa m.fl., præmis 45; 22. november 2001, sag C-110/97, Nederlandene mod Rådet, præmis 151; 26. maj 2005, sag C-301/02 P, Tralli mod ECB, præmis 73

Retten: 1. april 1992, sag T-26/91, Kupka-Floridi mod ØSU, præmis 43

Personaleretten: 26. maj 2011, sag F-83/09, Kalmár mod Europol, præmis 88, der verserer som appelsag for Den Europæiske Unions Ret under sagsnummer T-455/11 P; 13. juni 2012, sag F-31/10, Guittet mod Kommissionen, præmis 63 og 64 og den deri nævnte retspraksis