Sag anlagt den 6. april 2010 - Schneider España de Informática mod Kommissionen

(Sag T-153/10)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Schneider España de Informática SA (Madrid, Spanien) (ved lawyers P. De Baere og P. Muñiz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens beslutning K(2010) 22 endelig af 18. januar 2010, hvorved Kommissionen fastslog, at efterfølgende bogføring af importafgifter var begrundet og afgiftsfritagelse for disse afgifter ikke var begrundet i en bestemt sag (REM 02/08),

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med dette søgsmål har sagsøgeren i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om, at Kommissionens beslutning af 18. januar 2010, ved hvilken sagsøgte bestemte, at der skulle foretages bogføring af importafgift for farvefjernsyn, da betingelserne for anvendelse af EF-toldkodeksens ¹ artikel 220, stk. 2, litra b), ikke var opfyldt, annulleres. Den anfægtede beslutning bestemte også, at det ikke var begrundet at indrømme fritagelse for de omhandlede importafgifter i henhold til toldkodeksens artikel 239.

Sagsøgeren gør følgende anbringender gældende til støtte for sit søgsmål:

Sagsøgeren har for det første nedlagt påstand om, at sagsøgte tilsidesatte sagsøgerens ret til forsvar, idet sagsøgte traf beslutning baseret udelukkende på de af sagsøgeren indsendte dokumenter.

Sagsøgeren har for det andet gjort gældende, at sagsøgte tilsidesatte EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), sammenholdt med artikel 236, idet:

sagsøgte fejlagtigt antog at de antidumpingforordninger, som er vedtaget mod import fra tredjelande, automatisk fandt anvendelse på varer i fri omsætning i Toldunionen EU-Tyrkiet,

sagsøgte ikke meddelte de handlende, at Rådets forordning (EF) nr. 2584/98 ² også fandt anvendelse på varer i fri omsætning i Toldunionen EU-Tyrkiet,

subsidiært, at sagsøgte fejlagtigt fandt, at de kompetente myndigheder ikke havde begået en fejl, da de tyrkiske myndigheder fejlagtigt bekræftede at antidumpingtold, som pålægges varer fra tredjelande, ikke fandt anvendelse på varer i fri omsætning i Toldunionen EU-Tyrkiet,

sagsøgte fandt fejlagtigt, at de kompetente myndigheder ikke havde begået en fejl, da de spanske toldmyndigheder fejlagtigt antog, at varer med tilhørende oprindelsescertifikat ikke kunne pålægges yderligere told eller handelsmæssige beskyttelsesforanstaltninger, og derfor ikke meddelte de erhvervsdrivende, at deres import fra Tyrkiet kunne være underlagt handelsmæssige foranstaltninger, selv når disse varer var i fri omsætning.

Sagsøgeren anfører ydermere, at den fejl, som de kompetente toldmyndigheder har begået, ikke med rimelighed kunne forventes at være blevet opdaget af en debitor, der i øvrigt i forbindelse med toldangivelsen har handlet i god tro og overholdt samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter.

Endelig har sagsøgeren anført, at denne befinder sig i en særlig situation som omhandlet i EF-toldkodeksens artikel 239, og at sagsøgeren ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed som omhandlet i denne bestemmelse.

____________

¹ - Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s.1).

² - Rådets forordning (EF) Nr. 2584/98 af 27.11.1998 om ændring af forordning (EF) nr. 710/95 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af farvefjernsynsmodtagere med oprindelse i Malaysia, Folkerepublikken Kina, Republikken Korea, Singapore og Thailand og om endelig opkrævning af midlertidig told (EFT L 324, s.1).