Sag T-229/04

Kongeriget Sverige

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Direktiv 91/414/EØF – plantebeskyttelsesmidler – paraquat som aktivt stof – tilladelse til markedsføring – godkendelsesprocedure – beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed«

Sammendrag af dom

1.      Landbrug – tilnærmelse af lovgivningerne – markedsføring af plantebeskyttelsesmidler – direktiv 91/414

[Kommissionens forordning nr. 3600/92, art. 7, stk. 1, litra c), og art. 3; Rådets direktiv 91/414; Kommissionens direktiv 2003/112]

2.      Landbrug – tilnærmelse af lovgivningerne – markedsføring af plantebeskyttelsesmidler – direktiv 91/414

[Rådets direktiv 91/414, art. 4, stk. 1, litra b), nr. iv, og art. 5, stk. 1 og 4, samt bilag I]

3.      Landbrug – tilnærmelse af lovgivningerne – markedsføring af plantebeskyttelsesmidler – direktiv 91/414

[Rådets direktiv 91/414, art. 4, stk. 1, litra b), nr. iv), art. 4, stk. 1, litra b), nr. v), andet led, og art. 5, stk. 1, litra b)]

1.      I forbindelse med vedtagelsen af direktiv 2003/112 om ændring af direktiv 91/414 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler for at optage paraquat som aktivt stof i bilag I har Kommissionen ved i sin vurderingsrapport at konstatere, at der ikke er tegn på, at paraquat fremkalder neurotoksicitet, ikke opfyldt de proceduremæssige krav, der er opregnet i artikel 7 i forordning nr. 3600/92 om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af første fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414, hvad angår vurderingen af en eventuel sammenhæng mellem paraquat og Parkinsons sygdom.

Der findes nemlig i litteraturen vedrørende paraquats neurotoksicitet holdepunkter for at antage, at der er en sammenhæng mellem anvendelsen af paraquat og Parkinsons sygdom. Såfremt den rapporterende medlemsstat har foretaget en vurdering af litteraturen vedrørende en eventuel sammenhæng mellem Parkinsons sygdom og paraquat, vil vurderingen følgelig være en del af undersøgelsen af paraquats neurotoksicitet. Artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 3600/92 bestemmer, at den vurdering af et aktivt stof, som den rapporterende medlemsstat foretager, skal resultere i en rapport til Kommissionen, som i henhold til samme forordnings artikel 7, stk. 3, skal sendes til Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed og de øvrige medlemsstater til orientering.

Den rapporterende medlemsstats rapporter indeholdt i det foreliggende tilfælde ingen vurdering af litteraturen om en eventuel sammenhæng mellem paraquat og Parkinsons sygdom. Kommissionen har i øvrigt hverken godtgjort eller påberåbt sig, at en sådan vurdering er blevet fremsendt til Den Stående Komité.

(jf. præmis 108-110)

2.      For at et stof kan optages i bilag I til direktiv 91/414 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, skal det i henhold til direktivets artikel 5, stk. 1, på grundlag af den foreliggende tekniske og videnskabelige viden kunne forventes, at anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder det omhandlede aktive stof, efter en anvendelse, der er i overensstemmelse med god plantebeskyttelsespraksis, ikke har nogen skadelige virkninger på menneskers og dyrs sundhed i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra b), nr. iv), i direktiv 91/414.

En fortolkning af nævnte direktivs artikel 5, stk. 1, sammenholdt med forsigtighedsprincippet, indebærer, når det drejer sig om menneskers og dyrs sundhed, at forekomsten af tungtvejende indicier, som uden at fjerne den videnskabelige usikkerhed gør det muligt med rimelighed at tvivle på et stofs uskadelighed, i princippet er til hinder for optagelsen af stoffet i bilag I til dette direktiv. Forsigtighedsprincippet har nemlig til formål at forebygge potentielle risici. Rent hypotetiske risici – der bygger på videnskabelige hypoteser, som ikke er tilstrækkeligt underbygget – må ikke tages i betragtning.

Artikel 5, stk. 4, i direktiv 91/414, hvorefter optagelsen af et aktivt stof i bilag I kan være forbundet med visse begrænsninger for anvendelsen, har til formål at gøre det muligt at optage stoffer, som ikke opfylder kravene i samme direktivs artikel 5, stk. 1, ved at opstille visse begrænsninger, som forhindrer de problematiske anvendelser af det omhandlede stof.

Eftersom bestemmelsen fremstår som en undtagelse til artikel 5, stk. 1, i direktiv 91/414, skal bestemmelsen fortolkes i lyset af forsigtighedsprincippet. Inden et stof optages i bilag I til nævnte direktiv, skal det påvises uden enhver rimelig tvivl, at begrænsningerne for anvendelsen af det omhandlede stof gør det muligt at sikre en anvendelse af stoffet, som er i overensstemmelse med kravene i artikel 5, stk. 1.

(jf. præmis 160, 161, 169, 170, 223, 224 og 227)

3.      Artikel 5, stk. 1, i direktiv 91/414 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler sondrer mellem dels menneskers eller dyrs sundhed, hvor skadelige virkninger ikke accepteres, dels miljøet, hvor det kun er uacceptable virkninger, som ikke er tilladt. Artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 91/414 sondrer ligeledes mellem spørgsmålet om de skadelige virkninger for menneskers eller dyrs sundhed [artikel 4, stk. 1, litra b), nr. iv)] og spørgsmålet om den uacceptable virkning på miljøet [artikel 4, stk. 1, litra b), nr. v)]. Det følger af opbygningen af artikel 4 og 5 i direktiv 91/414, at når det drejer sig om at vurdere et aktivt stof ud fra hensynet til beskyttelsen af dyrs sundhed efter artikel 5, stk. 1, litra b), i nævnte direktiv, vedrører denne bestemmelses henvisning til samme direktivs artikel 4, stk. 1, litra b), kun den del af bestemmelsen, som specifikt vedrører dyrs sundhed, dvs. det omhandlede direktivs artikel 4, stk. 1, litra b), nr. iv).

Da artikel 4, stk. 1, litra b), nr. iv), i direktiv 91/414 allerede specifikt vedrører spørgsmålet om virkningerne for dyrs sundhed af det produkt, der indeholder det aktive stof, er samme direktivs artikel 4, stk. 1, litra b), nr. v), andet led, hvorefter der ikke må ske uacceptabel indvirkning på miljøet, idet der især tages hensyn til den virkning, som det produkt, der indeholder det aktive stof, har på arter uden for målgruppen, ikke relevant for vurderingen af, om et stof opfylder kravene i direktivets artikel 5, stk. 1, litra b), for så vidt angår virkningen på arter uden for målgruppen.

(jf. præmis 254 og 255)