Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesarbeitsgericht (Tyskland) den 7. december 2022 – I GmbH mod JR

(Sag C-749/22)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesarbeitsgericht

Parter i hovedsagen

Revisionsappellant: I GmbH

Revisionsindstævnt: JR

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 7 i direktiv 2003/88/EF 1 og artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning eller praksis, hvorefter årlig ferie med løn, som arbejdstageren har ansøgt om, og som arbejdsgiveren har godkendt, og som tidsmæssigt set overlapper med en efter godkendelsen af ferien af de kompetente myndigheder anordnet karantæne i hjemmet på grund af en mistanke om smitte, ikke skal bevilges efterfølgende, idet arbejdstageren i karantæneperioden ikke var uarbejdsdygtig på grund af sygdom?

____________

1         Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.11.2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT 2003, L 299, s. 9).