RETTENS DOM (Første Afdeling)
16. december 2011 (*)
»Dumping – import af visse former for magnesiasten med oprindelse i Kina – forordning om afslutning af en interimsundersøgelse – sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen – hensyntagen til merværdiafgiften i oprindelseslandet – anvendelse af en metode, som adskiller sig fra den, der blev anvendt ved den oprindelige undersøgelse – ændrede omstændigheder – artikel 2, stk. 10, litra b), og artikel 11, stk. 9, i forordning (EF) nr. 348/96 [nu artikel 2, stk. 10, litra b), og artikel 11, stk. 9, i forordning (EF) nr. 1225/2009]«
I sag T-423/09,
Dashiqiao Sanqiang Refractory Materials Co. Ltd, Dashiqiao (Kina) ved advokaterne J.-F. Bellis og R. Luff,
sagsøger,
mod
Rådet for Den Europæiske Union, først ved J.-P. Hix, derefter ved J.-P. Hix og B. Driessen, som befuldmægtigede, først bistået af advokaterne G. Berrisch og G. Wolf, derefter af advokat G. Berrisch,
sagsøgt,
støttet af:
Europa-Kommissionen ved É. Gippini Fournier og H. van Vliet, som befuldmægtigede,
intervenient,
angående en påstand om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 826/2009 af 7. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1659/2005 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for magnesiasten med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 240, s. 7), for så vidt som den herved fastsatte antidumpingtold hvad angår sagsøgeren overstiger, hvad der ville gælde, såfremt den var fastsat på grundlag af den beregningsmetode, der blev anvendt ved den oprindelige undersøgelse for at tage hensyn til, at den kinesiske merværdiafgift ikke blev tilbagebetalt ved udførslen,
har
RETTEN (Første Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, J. Azizi (refererende dommer), og dommerne V. Vadapalas og S. Frimodt Nielsen,
justitssekretær: fuldmægtig V. Nagy,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 14. juni 2011,
afsagt følgende
Dom
Retsforskrifter
1 Grundbestemmelserne om antidumping udgøres af Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT 1996 L 56, s. 1), med senere ændringer (herefter »grundforordningen«) (erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30.11.2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343, s. 51, berigtigelse i EUT 2010 L 7, s. 22)).
2 Grundforordningens artikel 2, stk. 1, 8 og 10 (nu artikel 2, stk. 1, 8 og 10, i forordning nr. 1225/2009), som finder anvendelse i den foreliggende sag, bestemmer bl.a.:
»1. Den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet.
[…]
8. Eksportprisen er den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for varen, når den sælges fra eksportlandet til Fællesskabet.
[…]
10. Der foretages en rimelig sammenligning mellem eksportprisen og den normale værdi. Denne sammenligning foretages i samme handelsled for salg, der finder sted på tidspunkter, som ligger så tæt op ad hinanden som muligt og med behørig hensyntagen til andre forskelle, som berører sammenligneligheden af priser. Når den normale værdi og den konstaterede eksportpris ikke er umiddelbart sammenlignelige, tages der i hvert enkelt tilfælde i form af justeringer behørigt hensyn til forskelle i faktorer, der påstås og påvises at påvirke priserne og dermed prisernes sammenlignelighed. Enhver dobbeltjustering skal undgås, navnlig i henseende til rabatter, afslag, mængder og handelsled. Er de fastsatte betingelser herfor opfyldt, kan der foretages justeringer for nedenstående faktorer:
[…]
b) importafgifter og indirekte skatter
Der foretages en justering af den normale værdi med et beløb svarende til importafgifter eller indirekte skatter, som pålægges samme vare og materialer, der fysisk indgår heri, når varen er bestemt til forbrug i eksportlandet, og som ikke opkræves, eller som refunderes for den vare, der udføres til Fællesskabet.
[…]
k) andre faktorer
Der kan også foretages en justering for forskelle i andre faktorer, som ikke er omhandlet under litra a)-j), hvis det påvises, at de påvirker sammenligneligheden af priser som anført i dette stykke, især at kunder konsekvent betaler andre priser på hjemmemarkedet på grund af forskelle i disse faktorer.«
3 Grundforordningens artikel 11, stk. 3 og 9 (nu artikel 11, stk. 3 og 9, i forordning nr. 1225/2009), som finder anvendelse i den foreliggende sag, bestemmer bl.a.:
»3. Behovet for at opretholde foranstaltninger kan, når det anses for påkrævet, også tages op til undersøgelse på Kommissionens initiativ eller på anmodning fra en medlemsstat eller, forudsat at der er forløbet en rimelig periode på mindst et år siden indførelsen af de endelige foranstaltninger, på anmodning af en eksportør eller importør eller producenterne i Fællesskabet, når anmodningen indeholder tilstrækkelige beviser for, at der er behov for en sådan midlertidig undersøgelse.
[…]
9. I alle fornyede undersøgelser eller undersøgelser om tilbagebetaling, som gennemføres i henhold til denne artikel, anvender Kommissionen under forudsætning af uændrede omstændigheder de samme metoder, som benyttedes i den undersøgelse, der resulterede i indførelsen af den pågældende told, idet der tages behørigt hensyn til bestemmelserne i artikel 2, særlig stk. 11 og 12, og bestemmelserne i artikel 17.«
Sagens baggrund
Relevante antidumping-forordninger
4 Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber vedtog den 11. april 2005 forordning (EF) nr. 552/2005 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse magnesiasten med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 93, s. 6), som navnlig indførte en midlertidig antidumpingtold på 66,1% på import til Det Europæiske Fællesskab af visse magnesiasten fremstillet af sagsøgeren, Dashiqiao Sanqiang Refractory Materials Co. Ltd.
5 Ved forordning (EF) nr. 1659/2005 af 6. oktober 2005 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige antidumpingtold på importen af visse magnesiasten med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 267, s. 1) indførte Rådet for Den Europæiske Union bl.a. en endelig antidumptingtold på 27,7% på import til Fællesskabet af visse magnesiasten fremstillet af sagsøgeren.
6 Efter anmodning fra sagsøgeren blev forordning nr. 1659/2005 gjort til genstand for en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3 (nu artikel 11, stk. 3, i forordning nr. 1225/2009). Efter denne undersøgelse vedtog Rådet forordning (EF) nr. 826/2009 af 7. september 2009 om ændring af [forordning nr. 1659/2005] (EUT L 240, s. 7, herefter »den anfægtede forordning«), hvorefter den antidumpingtold, som fandt anvendelse på indførsler af visse former for magnesiasten fremstillet af sagsøgeren, blev nedsat til 14,4%.
De kinesiske momsbestemmelser
7 Den kinesiske lovgiver havde indført et system for merværdiafgift (moms), som bestod i at opkræve en moms på 17% på i princippet alle salg gennemført såvel på hjemmemarkedet som på eksportmarkedet. Mens sælgeren skulle betale hele momsen på salg gennemført på hjemmemarkedet, kunne der imidlertid for eksportsalg ske en delvis tilbagebetaling til sælgeren.
8 Under den oprindelige undersøgelse, som omfattede perioden fra den 1. april 2003 til den 31. marts 2004, og som resulterede i vedtagelsen af forordning nr. 1659/2005, blev den moms, som fandt anvendelse på eksport af magnesiasten, delvist tilbagebetalt til sælgeren/eksportøren, nemlig med henholdsvis 15% i 2003 og 13% i 2004. I perioden omfattet af den fornyede undersøgelse, som resulterede i vedtagelsen af den anfægtede forordning, dvs. fra den 1. januar 2007 til den 31. marts 2008, blev satsen for tilbagebetaling af moms for eksportsalg af magnesiasten herefter nedsat til nul.
Administrative procedurer
9 Under den oprindelige undersøgelse foretog Kommissionen en sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen, der er opsummeret som følger i 61. og 62. betragtning til forordning nr. 552/2005, hvortil der er henvist i niende betragtning til forordning nr. 826/2009:
»(61) Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik og på samme handelstrin. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der taget hensyn til forskelle i faktorer, der hævdedes og påvistes at påvirke priserne og prissammenligneligheden, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen.
(62) På dette grundlag blev der foretaget justeringer for forskelle i omkostninger til transport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, kreditter, provisioner, importafgifter og omkostninger efter salget (sikkerhedsstillelse/garanti).«
10 Rådet har i svarskriftet forklaret denne tilgang fra institutionernes side under den oprindelige undersøgelse på følgende måde. Efter at have konstateret, at momsen for eksportsalg af magnesiasten næsten fuldt ud blev tilbagebetalt, besluttede institutionerne »med henblik på sammenligningen med eksportprisen at anvende en normal nettoværdi for momsen, som om eksportprisen i realiteten var fritaget for enhver moms og i denne pris at fradrage den ikke tilbagebetalte moms«. Rådet præciserede, at selv om »det i medfør af [grundforordningens] artikel 2, stk. 10 [litra b)] havde været mere ortodokst i den normale værdi at [fastholde] en momssats, der svarer til den, som anvendes på eksportsalg efter tilbagebetaling, og ikke at fradrage den resterende moms i prisen på de sidstnævnte«, konstateredes det, at »henset til den lave momssats, som fandt anvendelse på eksportsalg (tæt på nul) efter de kinesiske afgiftsmyndigheders tilbagebetaling under den oprindelige undersøgelse, […] var det administrativt mere praktisk helt at fjerne denne moms fra eksportpriserne«.
11 Sagsøgeren fremlagde under retsmødet et udateret dokument med overskriften »Endelige specifikke oplysninger« (Specific definitive disclosure), hvoraf fremgår, at eksportprisen reelt var blevet justeret som beskrevet af Rådet. Efter at parterne var blevet hørt, blev dette dokument tilført sagsakterne, hvilket er blevet tilført retsbogen. Rådet anførte endvidere under retsmødet, at institutionerne nu var af den opfattelse, at tilgangen anvendt i den oprindelige undersøgelse ikke var i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b) [nu artikel 2, stk. 10, litra b), i forordning nr. 1225/2009], eftersom denne bestemmelse kun omfattede en justering af den normale værdi og ikke af eksportprisen, og at en justering af denne pris skulle baseres på samme forordnings artikel 2, stk. 10, litra k) [nu artikel 2, stk. 10, litra k), i forordning nr. 1225/2009].
12 Den 5. juli 2009 tilsendte Kommissionen sagsøgeren et dokument med overskriften »Generelle oplysninger Dokument R453« (General Disclosure Document R453), hvori den med hensyn til den metode for sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen, som var blevet anvendt under den fornyede undersøgelse, under punkt B.4 i nævnte dokument med overskriften »Sammenligning« angav følgende:
»Den gennemsnitlige normale værdi blev sammenlignet med den gennemsnitlige eksportpris for hver enkelt type af den pågældende vare, ab fabrik, i samme handelsled. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der taget hensyn til forskelle i faktorer, der hævdedes og påvistes at påvirke priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. I dette øjemed blev der foretaget justeringer for udgifter til transport, forsikring, håndtering og lastning samt for kreditomkostninger og antidumpingtold, når dette var relevant og berettiget.
Det fremgår af undersøgelsen, at betalt moms på eksportsalg ikke blev refunderet. I den oprindelige undersøgelse blev momsen fradraget såvel den normale værdi som eksportprisen, for at eksportprisen og den normale værdi afspejler det samme omfang af indirekte beskatning. Det antages imidlertid i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), at den metode, som skal anvendes i mangel af en tilbagebetaling af de indirekte skatter på eksport, består i at justere den normale værdi af de tidligere beskatninger, som finder anvendelse, når en lignende vare sælges med henblik på forbrug i eksportlandet. Den normale værdi er følgelig blevet fastsat under hensyntagen til den moms, som er betalt, eller skal betales.«
13 I et andet dokument med overskriften »Bilag II Dokument med specifikke oplysninger« (Annex II Specific Disclosure Document), som sagsøgeren tilsendtes samme dag, præciserede Kommissionen i nævnte dokuments punkt 3.2 med overskriften »Justeringer – Normalværdien« følgende:
»Normalværdien er blevet justeret ud fra omkostninger til transport, forsikring, håndtering, lastning og kredit.
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), består den metode, som skal anvendes i mangel af en tilbagebetaling af de indirekte skatter på eksport, i at justere den normale værdi af de tidligere beskatninger, som finder anvendelse, når en lignende vare sælges med henblik på forbrug i eksportlandet. Den normale værdi er følgelig blevet fastsat under hensyntagen til den moms, som er betalt eller skal betales. Den med henblik herpå anvendte momssats er på 17%.«
14 Ved skrivelse af 24. juli 2009 fremsatte sagsøgeren sine bemærkninger til dokumenterne omhandlet i præmis 12 og 13 ovenfor og bestred navnlig den »nye« metode for sammenligning af eksportprisen med den normale værdi på et grundlag »inklusive moms«.
15 Kommissionen tilsendte den 31. juli 2009 sagsøgeren et dokument med overskriften »Oplysninger fra Kommissionens tjenestegrene som følge af Deres reaktioner på de endelige oplysninger« (Orientations of the Commission’s services after your reactions to final disclosure), hvori følgende var angivet i punkt 3:
»I de videregivne oplysninger […] angives det, at undersøgelsen har fastslået, at den moms, som blev betalt af eksportsalg, ikke var blevet refunderet, og at såvel eksportprisen som normalværdien blev fastsat under hensyntagen til den moms, som var betalt, eller som skulle betales. I Deres bemærkninger af 24. juli 2009 gør De gældende, at denne tilgang er ulovlig. Deres argumenter giver imidlertid anledning til følgende bemærkninger:
I forbindelse med det første argument, at der i den oprindelige undersøgelse blev anvendt en anden metode (nemlig fratrækning af moms fra den normale værdi og eksportprisen), skal det fremhæves, at omstændighederne i perioden for den fornyede undersøgelse ikke var de samme som i den oprindelige undersøgelsesperiode. I den oprindelige undersøgelsesperiode blev momsen delvis refunderet, hvilket krævede en justering i henhold til artikel 2, stk. 10, hvorimod momsen på eksportsalg i perioden for den fornyede undersøgelse ikke blev refunderet. Derfor var der ikke behov for nogen justering hverken af eksportprisen eller den normale værdi for at tage hensyn til momsen. Selv om dette kunne betragtes som en ændring af metoden, er dette berettiget i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 9 [nu artikel 11, stk. 9, i forordning nr. 1225/2009], eftersom omstændighederne har ændret sig.«
16 Endelig fremgår følgende af 29.-32. betragtning til den anfægtede forordning under punkt 4 med overskriften »Sammenligning«:
»(29) Den gennemsnitlige normale værdi blev sammenlignet med den gennemsnitlige eksportpris for hver enkelt type af den pågældende vare, ab fabrik, i samme handelsled og på samme niveau for indirekte skatter. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der taget hensyn til forskelle i faktorer, der hævdedes og påvistes at påvirke priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. I dette øjemed blev der foretaget justeringer for udgifter til transport, forsikring, håndtering og lastning samt for kreditomkostninger og antidumpingtold, når dette var relevant og berettiget.
(30) Det fremgår af undersøgelsen, at betalt moms på eksportsalg ikke blev refunderet (end ikke delvis, som det var tilfældet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse). Af den fremlæggelse af oplysninger, som ansøgeren modtog, jf. grundforordningens artikel 20 [nu artikel 20 i forordning nr. 1225/2009] fremgik det derfor, at både den normale værdi og eksportprisen ville blive fastsat på grundlag af den moms, der var betalt eller skulle betales. Ansøgeren hævder, at denne tilgang ville være ulovlig. For så vidt angår dennes argumenter, kan følgende bemærkes.
(31) I forbindelse med det første argument, at der i den oprindelige undersøgelse blev anvendt en anden metode (nemlig fratrækning af moms fra den normale værdi og eksportprisen), skal det fremhæves, at omstændighederne i undersøgelsesperioden ikke var de samme som i den oprindelige undersøgelsesperiode. I den oprindelige undersøgelsesperiode blev momsen, som anført ovenfor, delvis refunderet, hvilket krævede en justering i henhold til [grundforordningens] artikel 2, stk. 10, hvorimod momsen på eksportsalg i undersøgelsesperioden ikke blev refunderet. Derfor var der ikke behov for nogen justering hverken af eksportprisen eller den normale værdi for at tage højde for momsen. Selv om dette kunne betragtes som en ændring af metoden, er dette berettiget i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 9, eftersom omstændighederne har ændret sig.
(32) Det andet argument, ansøgeren fremfører, er, at den metode, der anvendes i denne undersøgelse, kunstigt ville oppuste dumpingmargenen. Dette argument kan ikke godtages. Den anvendte metode er neutral. Den har samme virkning, også hvis virksomheden f.eks. i forbindelse med visse varer og transaktioner sælger til Fællesskabet til en eksportpris, som ikke fører til dumping. Med andre ord ville selv den antagelse, at inddragelse af moms på begge sider af ligningen ville øge forskellen mellem de to elementer, også gælde for de modeller, som ikke omfattede dumping.«
Retsforhandlinger og parternes påstande
17 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 22. oktober 2009 har sagsøgeren anlagt dette søgsmål.
18 Ved særskilt dokument registreret på Rettens Justitskontor samme dag har sagsøgerne anmodet om, at der træffes afgørelse efter en fremskyndet procedure i henhold til procesreglementets artikel 76a. Ved skrivelse af 9. november 2009 har Rådet fremsat sine bemærkninger vedrørende denne anmodning. Ved skrivelse af 23. november 2009 informerede Retten sagsøgeren om dens beslutning om at afslå anmodningen om fremskyndet behandling.
19 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Antidumpingtolden, som sagsøgeren er blevet pålagt i henhold til den anfægtede forordning, annulleres, for så vidt som den herved fastsatte antidumpingtold overstiger, hvad der ville gælde, såfremt den var fastsat på grundlag af den beregningsmetode, der blev anvendt ved den oprindelige undersøgelse for at tage hensyn til, at den kinesiske moms ikke blev tilbagebetalt ved udførslen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10.
– Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
20 Rådet har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
21 Ved processkrift indleveret til Rettens Justitskontor den 19. januar 2010 har Kommissionen fremsat begæring om at intervenere i sagen til støtte for Rådets påstande. Ved kendelse af 5. marts 2010 har formanden for Rettens Tredje Afdeling tilladt denne intervention. Kommissionen har ikke afgivet interventionsindlæg inden for den fastsatte frist.
22 Da et medlem af denne afdeling har forfald, har Rettens præsident i overensstemmelse med artikel 32, stk. 3, i Rettens procesreglement udpeget en anden dommer, for at afdelingen kan være beslutningsdygtig.
23 På grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Første Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling.
24 Parterne har afgivet mundtlige indlæg og besvaret spørgsmål fra Retten i retsmødet den 14. juni 2011.
Retlige bemærkninger
Sammenfatning af annullationsanbringenderne
25 Sagsøgeren har gjort to anbringender gældende til støtte for søgsmålet.
26 Det første anbringende vedrører en tilsidesættelse af grundforordningens artikel 2, stk. 10, idet denne ændring af metode tilsidesætter princippet om en rimelig sammenligning mellem normalværdien og eksportprisen.
27 Det andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af grundforordningens artikel 11, stk. 9, idet Kommissionen i forbindelse med den fornyede undersøgelse, som resulterede i vedtagelsen af den anfægtede forordning, ikke anvendte den samme metode som den, der blev anvendt under den oprindelige undersøgelse.
Om det første anbringende vedrørende tilsidesættelse af grundforordningens artikel 2, stk. 10
28 Sagsøgeren har til støtte for det første anbringende i det væsentlige anført, at Kommissionen under den oprindelige undersøgelse har behandlet (den delvise) tilbagebetaling af moms på eksport som en eksportudgift, idet den bevirkede en nedsættelse af eksportørens indtægt fra sine eksportsalg. Kommissionen har således i eksportprisen fradraget den ikke-refunderede moms i medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 10. Derimod ændrede Kommissionen i væsentlig grad metode under den fornyede undersøgelse.
29 Ifølge sagsøgeren finder grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), ikke anvendelse i den foreliggende sag. Denne bestemmelse vedrører kun skattemæssige nedslag indrømmet af visse medlemsstater, hvorved afgifter og skatter opkrævet på de råmaterialer, som anvendes i løbet af de forskellige faser for fremstillingen af en vare, refunderes, når varen eksporteres. I et sådant tilfælde justeres normalværdien i form af et fradrag af et beløb, som svarer til refusionen af de omhandlede afgifter og skatter. Derimod finder denne bestemmelse ikke anvendelse på situationen i den foreliggende sag, som vedrører en afgift opkrævet i anledning af udførslen af den omhandlede vare. Kommissionen har således begået en fejl, da den fandt, at den i medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), havde pligt til at sammenligne normalværdien og eksportprisen på et grundlag »inklusive moms«, hvilket er en metode, som institutionerne aldrig tidligere har anvendt. Sagsøgeren har præciseret, at forskellen med hensyn til satsen for refusion af eksportmomsen ikke i sig selv kan begrunde denne radikale ændring af metode, idet dens manglende (delvise) refusion er en eksportudgift, som skal fradrages i eksportprisen.
30 Sagsøgeren har bestridt argumentationen i 31. og 32. betragtning til den anfægtede forordning, hvorefter den foretagne sammenligning mellem normalværdien og eksportprisen er rimelig, endog neutral, eftersom disse to størrelser sammenlignes på samme grundlag, nemlig et grundlag »inklusive moms«, hvilket har de samme konsekvenser. Selv hvis det lægges til grund, at den anvendte momssats på såvel salg til hjemmemarkedet som eksportsalg er identisk, er det beløb, på grundlag af hvilket denne moms beregnes, forskelligt. I de situationer, som er omhandlet af dumpingprocedurerne, såsom dem, der foreligger i den foreliggende sag, er eksportprisen således jævnligt lavere end normalværdien, således at det momsbeløb, som lægges til normalværdien, er højere end det, som betales af eksportøren på dennes eksportsalg. Metoden for sammenligning mellem normalværdien og eksportprisen inklusive moms bevirker således en kunstig forhøjelse af dumpingmargenen. Rådet har således tilsidesat princippet om en rimelig sammenligning mellem normalværdien og eksportprisen som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b).
31 Sagsøgeren har anført, at metoden for sammenligning, som er blevet anvendt i den foreliggende sag, er uforenelig med institutionernes praksis på dumpingområdet. Rådet har således i 31. betragtning til Rådets forordning (EF) nr. 1193/2008 af 1. december 2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af citronsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om endelig opkrævning af den midlertidige told (EUT L 323, s. 1) udtrykkeligt anerkendt, at grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), var uden relevans, og at den manglende tilbagebetaling af eksportmomsen skulle justeres på grundlag af nævnte forordnings artikel 2, stk. 10, litra k).
32 Sagsøgeren har heraf konkluderet, at den anfægtede forordning tilsidesætter grundforordningens artikel 2, stk. 10. Ifølge sagsøgeren ville den antidumpingtold, som er blevet pålagt sagsøgerens importer, have været væsentligt lavere, nemlig i størrelsesordenen af ca. 4-5%, hvis Kommissionen havde anvendt den samme metode for sammenligning som under den oprindelige undersøgelse, som var i overensstemmelse med denne bestemmelse.
33 Rådet har påstået dette anbringende forkastet.
34 Rådets argument, hvorefter Rådet bestrider at have anvendt grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), ved den fornyede undersøgelse for at »justere« normalværdien og/eller eksportprisen, skal for det første undersøges.
35 Kommissionen har ganske vist i dokumentet med overskriften »Generelle oplysninger Dokument R453« henvist til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), for at begrunde sin konklusion om, at »den metode, som skal anvendes i mangel af en tilbagebetaling af de indirekte skatter på eksport, består i at justere den normale værdi af de tidligere beskatninger, som finder anvendelse, når en lignende vare sælges med henblik på forbrug i eksportlandet«, og at »den normale værdi […] følgelig [er] blevet fastsat under hensyntagen til den moms, som er blevet betalt, eller som skal betales« (jf. præmis 12 ovenfor). Ligeledes har Kommissionen gentaget denne argumentation i dokumentet med overskriften »Bilag II Dokument med specifikke oplysninger« (jf. præmis 13 ovenfor).
36 Som det imidlertid fremgår af dokumentet med overskriften »Oplysninger fra Kommissionens tjenestegrene som følge af Deres reaktioner på de endelige oplysninger«, må det konstateres, at Kommissionen efterfølgende har ændret denne tilgang. Den har i det væsentlige under den fornyede undersøgelse fundet, at en justering af eksportprisen eller normalværdien som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), ikke var nødvendig (jf. præmis 15 ovenfor). Det er endelig denne samme argumentation, som er blevet anvendt af Rådet i 31. betragtning til den anfægtede forordning (jf. præmis 16 ovenfor).
37 Det følger heraf, at Rådet i den anfægtede forordning fandt, at betingelserne for en justering af normalværdien og/eller eksportprisen i medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), ikke var opfyldt i løbet af den fornyede undersøgelse i modsætning til den situation, som forelå under den oprindelige undersøgelse, således at denne bestemmelse ikke kunne finde anvendelse. Til trods for hvad der videre fremgår af de tidligere dokumenter vedtaget af Kommissionen med overskrifterne »Generelle oplysninger Dokument R453« (jf. præmis 12 ovenfor) og »Bilag II Dokument med specifikke oplysninger« (jf. præmis 13 ovenfor), kan det ikke antages, at Rådet ved i den anfægtede forordning at tage hensyn til en moms på 17% har anvendt grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), og således foretaget justeringer af normalværdien og eksportprisen som omhandlet i denne bestemmelse for at genoprette symmetrien mellem denne værdi og denne pris.
38 Sagsøgerens argument, hvorefter den metode for sammenligning, som er blevet anvendt i den anfægtede forordning, bestod i at justere normalværdien og eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), skal derfor forkastes. Der var således tale om en sammenligning af denne værdi og denne pris på et grundlag »inklusive moms« alene på grundlag af den almindelige bestemmelse i artikel 2, stk. 10, første og andet punktum (nu artikel 2, stk. 10, første og andet punktum, i forordning nr. 1225/2009).
39 Det skal for det andet undersøges, om denne metode for sammenligning var rimelig som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 10, første punktum, hvilket sagsøgeren har bestridt, navnlig med den begrundelse, at nævnte metode indebærer en kunstig forhøjelse af dumpingmargenen.
40 Det bemærkes herved, at institutionerne med hensyn til handelsmæssige beskyttelsesforanstaltninger har et vidt skøn som følge af kompleksiteten af de økonomiske, politiske og retlige situationer, de skal undersøge (Domstolens dom af 27.9.2007, sag C-351/04, Ikea Wholesale, Sml. I, s. 7723, præmis 40, samt Rettens dom af 8.7.2008, sag T-221/05, Huvis mod Rådet, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 38, og af 23.9.2009, sag T‑296/06, Dongguan Nanzha Leco Stationery mod Rådet, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 40).
41 Dette vide skøn omfatter i princippet også en bedømmelse af de faktiske omstændigheder, som begrunder, at den anvendte metode for sammenligning er rimelig, idet rimelighedsbegrebet er vagt og skal konkretiseres af institutionerne i det konkrete tilfælde ud fra den relevante økonomiske kontekst. Det anerkendes således i fast retspraksis, at valget mellem forskellige fremgangsmåder for beregning af dumpingmargenen samt vurderingen af en vares normale værdi kræver, at der foretages en bedømmelse af en række komplicerede omstændigheder, og domstolsprøvelsen af et sådant skøn skal således begrænses til en kontrol af, at formforskrifterne er overholdt, at de faktiske omstændigheder, på grundlag af hvilke det anfægtede valg er foretaget, er materielt rigtige, at der ikke er foretaget en åbenbart urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder, og at der ikke foreligger magtfordrejning (Ikea Wholesale-dommen, nævnt ovenfor i præmis 40, præmis 41, dommen i sagen Huvis mod Rådet, nævnt ovenfor i præmis 40, præmis 39. Jf. også i denne retning dommen i sagen Dongguan Nanzha Leco Stationery mod Rådet, nævnt ovenfor i præmis 40, præmis 41).
42 Det er endvidere blevet præciseret i retspraksis, at det fremgår både af ordlyden og ordningen i grundforordningens artikel 2, stk. 10, at en justering af eksportprisen eller den normale værdi kun kan foretages for at tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og dermed prisernes sammenlignelighed. Det betyder med andre ord, at justeringen har til formål at genoprette symmetrien mellem den normale værdi og eksportprisen, og hvis justeringen udføres korrekt, indebærer det således en genopretning af symmetrien mellem den normale værdi og eksportprisen. Hvis justeringen derimod ikke foretages korrekt, indebærer det, at den skaber en asymmetri mellem den normale værdi og eksportprisen (jf. dommen i sagen Dongguan Nanzha Leco Stationery mod Rådet, nævnt ovenfor i præmis 40, præmis 42 og den deri nævnte retspraksis).
43 I forbindelse med bedømmelsen af, om den anvendte metode for sammenligning er rimelig, udgør begrebet symmetri mellem normalværdien og eksportprisen således et nøgleelement, som svarer til behovet for at gøre det muligt at sammenligne priserne som omhandlet i grundforordningens artikel 1, stk. 2 (nu artikel 1, stk. 2, i forordning nr. 1225/2009). Det fremgår således af samme forordnings artikel 2, stk. 10, første til tredje punktum (nu artikel 2, stk. 10, første til tredje punktum, i forordning nr. 1225/2009), at den rimelige sammenligning mellem eksportprisen og normalværdien skal foretages i samme handelsled for salg, der finder sted på tidspunkter, som ligger så tæt op ad hinanden som muligt, og med behørig hensyntagen til andre forskelle, som berører sammenligneligheden af priser, og det er udelukkende i de tilfælde, hvor den fastsatte normalværdi og eksportprisen ikke kan sammenlignes, at institutionerne kan foretage justeringer.
44 Som Rådet desuden har anført under retsmødet, fremgår det af definitionerne i grundforordningens artikel 2, stk. 1, første afsnit, og artikel 2, stk. 8 (nu artikel 2, stk. 1, første afsnit, og artikel 2, stk. 8, i forordning nr. 1225/2009), dels at den normale værdi »[normalt] fastsættes […] på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel«, dels at eksportprisen er den pris, der »faktisk er betalt eller skal betales«, hvilket i princippet kræver, at momsen inkluderes i denne værdi og denne pris.
45 Under disse betingelser er det uden at anlægge et væsentligt urigtigt skøn, at Rådet fandt, at sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen i den foreliggende sag på et grundlag »inklusive moms« udgjorde en rimelig sammenligningsmetode, eftersom nævnte sammenligning var blevet foretaget under overholdelse af kravet om symmetri mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled for samtidige såvel salg til hjemmemarkedet som eksportsalg, der alle er underlagt anvendelsen af en momssats på 17%.
46 Sagsøgeren har ikke fremført noget argument eller henvist til nogen faktisk omstændighed, der kan godtgøre, at denne sammenligningsmetode er klart uegnet, idet sagsøgerens argumentation begrænser sig til at gøre gældende, at metoden for beregning er blevet ændret i forhold til den metode, som blev anvendt under den oprindelige undersøgelse, hvilket kunstigt kan øge dumpingmargenen. Henset til det vide skøn, som institutionerne råder over, er denne argumentation imidlertid ikke egnet til at godtgøre, at denne metode, der er baseret på identiske sammenligningsparametre, var urimelig, eller at anvendelsen heraf var behæftet med et åbenbart urigtigt skøn.
47 Det skal præciseres, at sagsøgeren ikke har bestridt, at institutionerne i den anfægtede forordning nøje har fulgt denne sammenligningsmetode, eller at denne sammenligning vedrørte salg til hjemmemarkedet og eksportsalg, der finder sted på tidspunkter, som ligger så tæt op ad hinanden som muligt, eller at momsjusteringen af de nævnte salg skete i samme handelsled som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 10, andet punktum.
48 Ligeledes har sagsøgeren ikke godtgjort, at der bestod en fast praksis hos institutionerne med hensyn til fradrag for moms såvel i normalværdien som i eksportprisen med henblik på en rimelig sammenligning heraf som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 10. Eksemplerne i stævningen vedrører således ikke nogen situation af denne art, men tilfælde, som indebærer en justering alene af eksportprisen på grund af de kinesiske myndigheders delvise refusion af moms i lighed med den justering, som blev foretaget under den oprindelige undersøgelse i den foreliggende sag, hvis lovlighed ikke er genstand for denne tvist.
49 Ved at sammenligne normalværdien og eksportprisen på et grundlag »inklusive moms« har Rådet således hverken anlagt et åbenbart urigtigt skøn eller tilsidesat kravet om en rimelig sammenligning i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, første punktum.
50 Følgelig skal det første anbringende forkastes som ugrundet.
Om det andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af grundforordningens artikel 11, stk. 9
51 Sagsøgeren har til støtte for det andet anbringende gjort gældende, at den anfægtede forordning også tilsidesætter grundforordningens artikel 11, stk. 9, idet den er baseret på anvendelsen af en metode for sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen, som væsentligt adskiller sig fra den, der blev anvendt i den oprindelige undersøgelse. Denne tilgang er ikke i overensstemmelse med den relevante retspraksis på dette område (dommen i sagen Huvis mod Rådet, nævnt ovenfor i præmis 40, præmis 41).
52 Ifølge sagsøgeren har institutionerne undladt at give en gyldig begrundelse for denne ændring af metode for sammenligning. Den omstændighed, at den momssats, som ikke blev refunderet, i perioden omfattet af henholdsvis den oprindelige undersøgelse og den fornyede undersøgelse blev forhøjet fra 4 til 17%, udgør ikke ændrede omstændigheder som omhandlet i grundforordningens artikel 11, stk. 9, der kan begrunde opgivelsen af den metode, som blev anvendt under den oprindelige undersøgelse. Endelig har institutionerne ikke godtgjort, at den metode, som blev anvendt under den oprindelige undersøgelse, ikke var i overensstemmelse med samme forordnings artikel 2, stk. 10. Under alle omstændigheder har sagsøgeren godtgjort, at den nye metode var i strid med princippet om en rimelig sammenligning i denne bestemmelse og er baseret på en usammenhængende begrundelse.
53 Rådet har påstået dette anbringende forkastet.
54 Det fremgår af grundforordningens artikel 11, stk. 9, at institutionerne ved en fornyet undersøgelse som hovedregel er forpligtet til at anvende den samme metode, herunder metoden til sammenligning af eksportprisen og normalværdien i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, som blev benyttet i den oprindelige undersøgelse, der resulterede i indførelsen af antidumpingtolden. Der er i samme bestemmelse imidlertid hjemlet en undtagelse, som giver institutionerne mulighed for at anvende en anden metode end den, som blev anvendt ved den oprindelige undersøgelse, men udelukkende i det omfang omstændighederne har ændret sig. Det bemærkes herved, at enhver fravigelse af eller undtagelse fra en almindelig regel skal fortolkes strengt. Det tilkommer således institutionerne at føre bevis for, at omstændighederne har ændret sig, hvis de ønsker at anvende en anden metode end den, der blev anvendt under den oprindelige undersøgelse (jf. dommen i sagen Huvis mod Rådet, nævnt ovenfor i præmis 40, præmis 41 og den deri nævnte retspraksis).
55 Som fastslået i præmis 10 og 11 ovenfor anerkender Rådet at have foretaget en justering af eksportprisen under den oprindelige undersøgelse som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 10. litra b), og at have undladt at foretage en sådan justering i forbindelse med den fornyede undersøgelse med den begrundelse, at betingelserne i denne bestemmelse ikke var opfyldt.
56 Det må konstateres, at Rådets anderledes tilgang ikke udgør en »ændring af metode« som omhandlet i grundforordningens artikel 11, stk. 9.
57 Det bemærkes herved, at begreberne »metode« og »justering« ikke er sammenfaldende. Selv om det lægges til grund, at begrebet »justering« i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, kan sidestilles med begrebet »metode« som omhandlet i samme forordnings artikel 11, stk. 9, fremgår det af begrundelserne i 31. betragtning til den anfægtede forordning og af betragtningerne angivet i præmis 34-38 ovenfor, at institutionerne i den foreliggende sag ikke har »ændret« »justeringsmetode« mellem den oprindelige undersøgelse og den fornyede undersøgelse som omhandlet i retspraksis (jf. dommen i sagen Huvis mod Rådet, nævnt ovenfor i præmis 40, præmis 27, 28 og 43 vedrørende ændringen mellem »fordelsmetoden« eller »inputmetoden« og den »subsidiære metode«), men alene har undladt at foretage en justering med den begrundelse, at til forskel fra situationen på tidspunktet for den oprindelige undersøgelse, var betingelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), som kunne begrunde en sådan justering, ikke opfyldt på tidspunktet for den fornyede undersøgelse. Den omstændighed alene, at der afstås fra en sådan ikke begrundet justering, henset til de foreliggende omstændigheder, kan imidlertid ikke anses for en ændring af metode som omhandlet i grundforordningens artikel 11, stk. 9.
58 Grundforordningens artikel 11, stk. 9, kræver således, at den omhandlede metode er i overensstemmelse med samme forordnings artikel 2 og 17 (nu artikel 17 i forordning nr. 1225/2009), idet kravene i henhold hertil skal overholdes i alle tilfælde. Retten har således allerede fastslået, at hvis det på tidspunktet for den fornyede undersøgelse måtte vise sig, at anvendelsen af den metode, som blev anvendt under den oprindelige undersøgelse, ikke var i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), har institutionerne pligt til ikke længere at anvende nævnte metode (jf. i denne retning dommen i sagen Huvis mod Rådet, nævnt ovenfor i præmis 40, præmis 42 og 50), selv om dette indebærer en »ændring af metode« i streng forstand.
59 Når institutionerne under den fornyede undersøgelse således ikke har beføjelse til at foretage en justering som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 10, kan de så meget desto mindre pålægges at foretage en sådan justering i medfør af samme forordningens artikel 11, stk. 9, alene med den begrundelse, at en sådan justering har fundet sted under den oprindelige undersøgelse. Udtrykt på en anden måde: Eftersom sidstnævnte bestemmelse udtrykkeligt kræver, at den metode, som blev anvendt under den fornyede undersøgelse, overholder kravene i grundforordningens artikel 2, kan en sådan fornyet undersøgelse ikke bevirke en justering, som ikke er berettiget, navnlig i henhold til nævnte forordnings artikel 2, stk. 10, litra b).
60 Som sagsøgeren selv har erkendt (jf. præmis 29 og 31 ovenfor), udgør grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), som blev anvendt af institutionerne under den oprindelige undersøgelse, ikke det relevante retsgrundlag for under den fornyede undersøgelse at foretage en eventuel justering, navnlig af eksportprisen, som ikke er omhandlet af denne bestemmelse. Under disse betingelser er det ikke nødvendigt at afgøre spørgsmålet, om i den foreliggende sag den metode, som blev anvendt under den oprindelige undersøgelse, var i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 2, stk. 10, litra b), hvilket Rådet selv har rejst tvivl om under retsmødet (jf. præmis 11 ovenfor).
61 Det følger heraf, at Rådet ikke har tilsidesat grundforordningens artikel 11, stk. 9, ved at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de omhandlede varer på et grundlag »inklusive moms«.
62 Under alle omstændigheder, og dersom det lægges til grund, at Rådet under den fornyede undersøgelse har vedtaget en anden metode for sammenligning mellem normalværdien og eksportprisen for de omhandlede varer end den, som blev anvendt under den oprindelige undersøgelse, har Rådet godtgjort, dels at omstændighederne havde ændret sig mellem den oprindelige undersøgelse og den fornyede undersøgelse, dels at denne ændring kunne begrunde et afkald på en sådan justering.
63 Det er således ubestridt, at den kinesiske moms på eksportsalg af de omhandlede varer under den oprindelige undersøgelse blev delvist refunderet, mens denne moms fuldt ud blev opkrævet på salg til hjemmemarkedet. Under den periode, som er omfattet af den fornyede undersøgelses, var såvel salg til hjemmemarkedet som eksportsalg derimod fuldt ud underlagt denne moms. I overensstemmelse med hvad der er angivet i 31. betragtning til den anfægtede forordning, udgør denne forskel med hensyn til de respektive situationer ændrede omstændigheder som omhandlet i grundforordningens artikel 11, stk. 9.
64 Henset til disse ændrede omstændigheder havde Rådet desuden ret til at afstå fra en sådan justering af normalværdien og eksportprisen under den fornyede undersøgelse, eftersom det var muligt at foretage en rimelig sammenligning af denne værdi og denne pris på et grundlag inklusive moms, mens det under den oprindelige undersøgelse var fundet nødvendigt at foretage en justering for at genoprette symmetrien mellem de relevante sammenligningsparametre, eftersom de eksporterede varer var genstand for en delvis momsrefusion.
65 Den sammenligningsmetode, som Rådet har anvendt under den fornyede undersøgelse, tilsidesætter følgelig ikke grundforordningens artikel 11, stk. 9.
66 Som følge heraf må det andet anbringende forkastes som ugrundet.
67 Henset til de foregående betragtninger bør Rådet herefter frifindes i det hele.
Sagens omkostninger
68 I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da sagsøgeren har tabt sagen, bør sagsøgeren pålægges at bære sine egne omkostninger og betale Rådets omkostninger i overensstemmelse med Rådets påstand.
69 I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 4, første punktum, bærer institutioner, der er indtrådt i en sag, deres egne omkostninger. Europa-Kommissionen bør derfor bære sine egne omkostninger.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Første Afdeling):
1) Rådet for Den Europæiske Union frifindes.
2) Dashiqiao Sanqiang Refractory Materials Co. Ltd bærer sine egne omkostninger og betaler Rådets omkostninger.
3) Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.
Azizi | Vadapalas | Frimodt Nielsen |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 16. december 2011.
Underskrifter
Indhold
Retsforskrifter
Sagens baggrund
Relevante antidumping-forordninger
De kinesiske momsbestemmelser
Administrative procedurer
Retsforhandlinger og parternes påstande
Retlige bemærkninger
Sammenfatning af annullationsanbringenderne
Om det første anbringende vedrørende tilsidesættelse af grundforordningens artikel 2, stk. 10
Om det andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af grundforordningens artikel 11, stk. 9
Sagens omkostninger