Sag anlagt den 22. oktober 2009 - Dashiqiao Sanqiang Refractory Materials mod Rådet

(Sag T-423/09)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Dashiqiao Sanqiang Refractory Materials Co. Ltd (Dashiqiao City, Kina) (ved avocats J.-F. Bellis og R. Luff)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Antidumpingtolden pålagt i forhold til sagsøgeren i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 826/2009 af 7. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1659/2005 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for magnesiasten med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT 2009, L 240/, s. 7) annulleres, for så vidt som den herved fastsatte antidumpingtold overstiger, hvad det der ville gælde, såfremt den var fastsat på grundlag af den metode, der blev anvendt ved den oprindelige undersøgelse for at tage hensyn til, at den kinesiske moms ikke blev tilbagebetalt ved udførslen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved dette søgsmål har sagsøgeren, der er et selskab hjemmehørende i Kina, nedlagt påstand om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 826/2009 af 7. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1659/2005 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for magnesiasten med oprindelse i Folkerepublikken Kina ¹, for så vidt som den herved fastsatte antidumpingtold overstiger, hvad det der ville gælde, såfremt den var fastsat på grundlag af den metode, der blev anvendt ved den oprindelige undersøgelse for at tage hensyn til, at den kinesiske moms ikke blev tilbagebetalt ved udførslen i henhold til artikel 2, stk. 10, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab ² (grundforordningen).

Sagsøgeren har påberåbt sig to anbringender til støtte for sit søgsmål.

For det første har sagsøgeren gjort gældende, at den metode, Kommissionen har anvendt til at behandle den manglende tilbagebetaling af moms ved udførsel i den nye undersøgelse, der lå til grund for den anfægtede forordning, udgør en tilsidesættelse af princippet om det rimelige forhold mellem prisen ved udførslen og den normale værdi, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 10. Kommissionen har nemlig i stedet for iaf eksportudførselsprisen at fradrage udlede den ikke tilbagebetalte eksportmoms ved udførslen, hvilket den gjorde ved den første undersøgelse, nemlig sammenlignet udførselsprisen med den normale værdi inklusive moms, hvorved den har støttet sig på en urigtig fortolkning af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b).

For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at forordningen ligeledes er behæftet med en tilsidesættelse af grundforordningens artikel 11, stk. 9, for så vidt som metoden anvendt for at tage hensyn til den manglende tilbagebetaling af moms ved sammenligningen af udførselseksportprisen med den normale værdi afviger betydeligt fra metoden anvendt under den første undersøgelse, uden at der er givet en gyldig grund.

____________

¹ - EUT L 240, s. 7.

² - EFT 1996 L 56, s. 1.