Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Wiesbaden (Tyskland) den 1. februar 2022 – UZ mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-60/22)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Wiesbaden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: UZ

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Præjudicielle spørgsmål

Medfører en dataansvarligs manglende eller undladte eller ufuldstændige udvisning af ansvarlighed i henhold til artikel 5 i databeskyttelsesforordningen (generel forordning om databeskyttelse) 1 , f.eks. ved en manglende eller ufuldstændig fortegnelse over behandlingsaktiviteterne i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 30 eller en manglende ordning om en fælles procedure i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 26, at behandlingen af oplysninger er ulovlig som omhandlet i databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 1, litra d), og artikel 18, stk. 1, litra b), således at den registrerede har ret til at få slettet eller begrænset oplysningerne?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Medfører eksistensen af en ret til sletning eller begrænsning, at de behandlede oplysninger ikke skal tages i betragtning under en retssag? Gælder dette i hvert fald i tilfælde, hvor den registrerede rejser indsigelse mod udnyttelse under en retssag?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Medfører en dataansvarligs overtrædelse af databeskyttelsesforordningens artikel 5, 30 eller 26, at en national ret med hensyn til spørgsmålet om retslig udnyttelse af behandlingen af oplysninger kun må tage oplysningerne i betragtning, såfremt den registrerede udtrykkeligt giver samtykke til udnyttelsen?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT 2016, L 119, s. 1).