Sag T-10/09 RENV

Formula One Licensing BV

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked

(Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-figurmærket F1-LIVE – det ældre EF-figurmærke F1 og de ældre nationale ordmærker og det ældre internationale ordmærke F1 Formula 1 – relative registreringshindringer – artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 5, i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009]«

Sammendrag – Rettens dom (Ottende Afdeling) af 11. december 2014

1.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – figurmærket F1-LIVE – figurmærket F1 Formula 1 og ordmærkerne F1

[Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)]

2.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – sameksistens af ældre varemærker – anerkendelse af en vis grad af særpræg hos et nationalt varemærke

[Rådets forordning nr. 40/94, femte betragtning og art. 8, stk. 1, litra b), og stk. 2, litra a), nr. ii); Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2008/95, art. 3, stk. 1, litra b); Rådets direktiv 89/104, art. 3, stk. 1, litra b)]

3.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – det ældre varemærkes svage grad af særpræg – indvirkning

[Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)]

1.      For den gennemsnitlige forbruger i Den Europæiske Union foreligger der en risiko for forveksling i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker mellem på den ene side figurtegnet F1-LIVE, der søges registreret som EF-varemærke for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 38 og 41 i Nicearrangementet, og på den anden side ordmærkerne F1, der er registreret tidligere i Tyskland for tjenesteydelser i klasse 41, i Det Forenede Kongerige for varer og tjenesteydelser i klasse 16 og 38 og som internationalt varemærke i Danmark, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien og Ungarn for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 38 og 41, samt EF-figurmærket F1 Formula 1, der er registreret tidligere for varer og tjenesteydelser i de samme klasser.

Selv om der er visuelle, fonetiske og begrebsmæssige forskelle på de omtvistede varemærker, er der også samlet set en vis grad af lighed på grund af indføjelsen af det ældre varemærkes ordbestanddel i det figurmærke, der søges registreret.

Det følger især af den omstændighed, at den relevante kundekreds kun har et ufuldstændigt billede af de omhandlede varemærker i erindringen, idet disses fælles bestanddel, bestanddelen »f1«, skaber en vis lighed mellem dem, og af den indbyrdes afhængighed af de forskellige faktorer, der skal tages i betragtning, idet de omfattede varer er af samme eller lignende art, at risikoen for forveksling i forbrugernes bevidsthed ikke kan udelukkes. Der foreligger med andre ord en risiko for, at de to varemærker forbindes med hinanden i forbrugernes bevidsthed, idet disse fortolker det ansøgte varemærke som en variant af det ældre varemærke F1 på grund af den identiske gengivelse af sidstnævnte og dermed forbinder deres handelsmæssige oprindelse med hinanden.

(jf. præmis 29, 30, 45 og 52)

2.      For ikke at tilsidesætte artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker skal der anerkendes en vis grad af særpræg hos et nationalt varemærke, der er påberåbt til støtte for en indsigelse mod registrering af et EF-varemærke.

Det kan derfor ikke anerkendes, at det element, der er fælles for de omhandlede varemærker, er en samlebetegnelse, at det er beskrivende eller mangler det fornødne særpræg, i mangel af hvilket der rejses tvivl om det ældre varemærkes gyldighed under en procedure for registrering af et EF-varemærke, hvilket medfører en tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94.

Når der på grundlag af et ældre nationalt varemærke rejses indsigelse mod registreringen af et EF-varemærke, skal Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og dermed også Retten ganske vist undersøge, på hvilken måde den relevante kundekreds opfatter det tegn i det ansøgte varemærke, som er identisk med det nationale varemærke, og i givet fald vurdere, om tegnet har det fornødne særpræg.

Undersøgelserne må imidlertid ikke føre til en konstatering af, at et tegn, der er identisk med et nationalt registreret og beskyttet varemærke, mangler det fornødne særpræg, idet en sådan konstatering ikke ville være forenelig hverken med sameksistensen af EF-varemærker og nationale varemærker eller med artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94, fortolket i lyset af samme artikels stk. 2, litra a), nr. ii).

En sådan konstatering ville nemlig skade nationale varemærker, der er identiske med et tegn, der anses for at mangle fornødent særpræg, idet registrering af et sådant EF-varemærke ville udgøre en situation, der kunne fjerne den nationale beskyttelse af varemærkerne. Den nævnte konstatering ville således ikke overholde det system, der er indført ved forordning nr. 40/94, som er baseret på sameksistensen af EF-varemærker og nationale varemærker, således som anført i femte betragtning til denne forordning, idet et internationalt eller nationalt varemærkes gyldighed kan anfægtes på grundlag af manglende fornødent særpræg alene under en sag om ugyldighed, der er iværksat i den berørte medlemsstat i henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), i det første direktiv 89/104 og i direktiv 2008/95 om varemærker.

(jf. præmis 33-37)

3.      Hvis det ældre varemærkes særpræg skal tages i betragtning for at bedømme risikoen for forveksling i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, er dette særpræg kun et blandt flere momenter ved denne bedømmelse. Selv hvor der foreligger et ældre varemærke med en svag grad af særpræg, kan der være risiko for forveksling, bl.a. som følge af ligheden mellem tegnene og mellem de omfattede varer eller tjenesteydelser.

(jf. præmis 49)