Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour d’appel de Paris (Frankrig) den 25. januar 2022 – SOGEFINANCEMENT mod RW og UV

(Sag C-50/22)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour d’appel de Paris

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SOGEFINANCEMENT

Sagsøgte: RW og UV

Præjudicielle spørgsmål

Er princippet om, at sanktioner i henhold til artikel 23 i direktiv 2008/48/EF 1 skal være effektive, henset til retssikkerhedsprincippet og princippet om medlemsstaternes procesautonomi, til hinder for, at retten af egen drift kan gøre en bestemmelse i national ret, der er baseret på ovennævnte direktivs artikel 14, og som i national ret sanktioneres ved kontraktens ugyldighed, gældende efter udløbet af den forældelsesfrist på fem år, som forbrugeren har til ved et søgsmål eller ved en indsigelse at gøre kreditaftalens ugyldighed gældende?

2.    Er princippet om effektiviteten af den sanktion, der fremgår af artikel 23 i direktiv 2008/48/EF, til hinder for, at retten, henset til retssikkerhedsprincippet, princippet om medlemsstaternes procesautonomi og dispositionsprincippet, kan erklære kreditaftalen for ugyldig, efter at denne af egen drift har gjort en bestemmelse i national ret, der er baseret på ovennævnte direktivs artikel 14, gældende, uden at forbrugeren har anmodet om eller i det mindste givet sit samtykke til en sådan annullation?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.4.2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT 2008, L 133, s. 66).