Sag T-388/11

Deutsche Post AG

mod

Europa-Kommissionen

 Rettens dom (Første Udvidede Afdeling) af 10. april 2019

»Statsstøtte – postsektoren – finansiering af højere lønmæssige og sociale omkostninger til en del af personalet i Deutsche Post gennem tilskud og indtægter fra prisregulerede tjenester – beslutning om at udvide den formelle undersøgelsesprocedure – afgørelse, hvorved det efter den formelle undersøgelsesprocedure fastslås, at der foreligger ny støtte – annullationssøgsmål – anfægtelig retsakt – søgsmålsinteresse – formaliteten – følgerne af annullationen af den endelige afgørelse – begrundelsespligt«

1.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – kommissionsbeslutning om at indlede en formel undersøgelsesprocedure vedrørende en statslig foranstaltning, der er under gennemførelse og midlertidigt kvalificeres som ny støtte – omfattet

(Art. 108, stk. 2og 3, TEUF og art. 263 TEUF)

(jf. præmis 41-46)

2.      Annullationssøgsmål – betingelser for antagelse til realitetsbehandling – søgsmålsinteresse – efterprøvelse af egen drift

(Art. 263 TEUF)

(jf. præmis 47)

3.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – søgsmålsinteresse – søgsmål til prøvelse af en afgørelse fra Kommissionen, hvorved den formelle undersøgelsesprocedure vedrørende en statslig foranstaltning udvides– Unionens retsinstansers annullation af de tidligere beslutninger og afgørelser om indledning og afslutning af de formelle undersøgelsesprocedurer – risiko for tilbagesøgning af den af Kommissionen hævdede støtte – opretholdelse af søgsmålsinteressen

(Art. 108, stk. 3, TEUF og art. 263, stk. 4, TEUF)

(jf. præmis 48-50, 54 og 58-62)

4.      Annullationssøgsmål – dom om annullation – retsvirkninger – forpligtelse til at træffe foranstaltninger til opfyldelse heraf – rækkevidde – udstedelse af en ny retsakt på grundlag af de tidligere forberedende akter – lovlighed

(Art. 266 TEUF)

(jf. præmis 53)

5.      Annullationssøgsmål – dom om annullation – retsvirkninger – forpligtelse til at træffe foranstaltninger til opfyldelse heraf – rækkevidde – hensyntagen til såvel dommens begrundelse som EU-retten – annullationsdommens tilbagevirkende kraft – pligt til at undgå, at den annullerede retsakt erstattes af en retsakt, der er behæftet med samme fejl

(Art. 266 TEUF)

(jf. præmis 55-57)

6.      Annullationssøgsmål – anbringender – manglende eller utilstrækkelig begrundelse – anbringende forskelligt fra anbringendet vedrørende retsaktens materielle lovlighed

(Art. 263 TEUF og art. 296, stk. 2, TEUF)

(jf. præmis 65)

7.      Statsstøtte – Kommissionens beslutning om at indlede en formel undersøgelsesprocedure vedrørende en statslig foranstaltning, der midlertidigt kvalificeres som ny støtte – begrundelsespligt – rækkevidde

[Art. 107, stk. 1, TEUF, art. 108, stk. 2, TEUF og art. 296, stk. 2, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, litra c); Rådets forordning 2015/1589, art. 4, stk. 2 og 4]

(jf. præmis 67-73, 79-84 og 88)

Resumé

Ved dom Deutsche Post mod Kommissionen (T-388/11, EU:T:2019:237), der blev afsagt den 10. april 2019 af et udvidet dommerkollegium sat af fem dommere, annullerede Retten en afgørelse truffet af Europa-Kommissionen, hvorved denne havde udvidet en formel undersøgelsesprocedure vedrørende støtte, som var blevet ydet til Deutsche Post som kompensation for befordringspligten, til at omfatte støtte ydet af de tyske myndigheder til sagsøgeren til dækning af omkostningerne til pension for de ansatte, der har status af tjenestemænd.

Denne sag vedrører en række afgørelser, som Kommissionen har truffet vedrørende visse foranstaltninger til fordel for Deutsche Post, og de efterfølgende domme fra Retten og Domstolen, hvorved disse afgørelser er blevet annulleret. I medfør af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 266 TEUF, var Kommissionen forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af disse domme, der havde fået materiel retskraft.

I denne forbindelse fastslog Retten indledningsvis, at Kommissionen stadig havde mulighed for at genoptage proceduren på det trin, hvor den anfægtede afgørelse blev vedtaget, og at Deutsche Post derfor fortsat risikerede, at der på baggrund af den anfægtede afgørelse blev anordnet tilbagesøgning af den af Kommissionen hævdede støtte. I øvrigt opretholdt Deutsche Post en interesse i at opnå, at den anfægtede afgørelse annulleres og slettes fra retsordenen, for så vidt som Kommissionen, i tilfælde af at afgørelsen annulleres, og såfremt den med henblik på at træffe foranstaltninger til opfyldelse af dommene om annullation beslutter at træffe en ny afgørelse om på ny at åbne den formelle undersøgelsesprocedure, vil være tvunget til at sikre sig, at denne nye afgørelse ikke er behæftet med de samme uregelmæssigheder som alle de forudgående beslutninger og afgørelser. På baggrund af den usædvanlige proceduremæssige kompleksitet, der er forbundet med flere administrative og retlige afgørelser angående de samme støtteforanstaltninger, må det under alle omstændigheder fastslås, at Deutsche Post befandt sig i en særligt usikker retlig situation, som kun realitetsbehandlingen af nærværende sag og en eventuel annullation af den anfægtede afgørelse ville kunne afklare, hvilket forstærkede selskabets søgsmålsinteresse med hensyn til en prøvelse af denne afgørelse.

På baggrund af den særlige proceduremæssige sammenhæng, hvori denne sag indgår, nemlig sammenfletningen af flere af de formelle undersøgelsesprocedurer, som Kommissionen har indledt, fandt Retten, at Kommissionen, da den vedtog den anfægtede afgørelse, var underlagt en særlig begrundelsespligt som omhandlet i artikel 296, stk. 2, TEUF.

Retten præciserede, at begrundelsespligten vedrørende tilstedeværelsen af en selektiv økonomisk fordel med hensyn til Deutsche Post, i medfør af artikel 107, stk. 1, TEUF, påhvilede Kommissionen allerede ved afslutningen af den foreløbige undersøgelsesfase, og ikke kun i forbindelse med den afgørelse, der blev truffet efter den formelle undersøgelsesprocedure.