Language of document :

Sag anlagt den 11. december 2009 - Inovis mod KHIM - Sonaecom (INOVIS)

(Sag T-502/09)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Inovis, Inc. (Alpharetta, USA) (ved solicitors R. Black og B. Ladas)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Sonaecom - Serviços de Communicações, S.A. (Maia, Portugal)

Sagsøgerens påstande

-    Afgørelse truffet den 14. september 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1691/2008-1) annulleres.

-    Harmoniseringskontorets appelkammer tilpligtes at registrere EF-varemærkeansøgningen.

-    Harmoniseringskontoret tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Inovis, Inc.

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "INOVIS" for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 35, 38 og 42

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Sonaecom - Serviços de Communicações

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Portugisisk varemærkeregistrering af ordmærket "NOVIS" for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 35, 37, 38, 41 og 42

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret fejlagtigt: i) så bort fra de klare forskelle, der foreligger mellem de respektive varer og tjenesteydelser, der er omfattet af de omhandlede varemærker, hvorunder appelkammeret også fejlagtigt fastslog, at det ældre varemærke var omfattet af klasse 9 og 42, selv om registrering for disse klasser blev afslået af den portugisiske varemærkemyndighed, og en sådan registrering blev under alle omstændigheder ikke dokumenteret under sagen, ii) så bort fra de tydelige begrebsmæssige forskelle på de omhandlede varemærker, og iii) fastslog, at der var en risiko for forveksling mellem de omhandlede varemærker.

____________