Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 5. december 2012 – Qualitest mod Rådet

(Sag T-421/11)

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning – indefrysning af midler – annullationssøgsmål – begrundelsespligt – åbenbart urigtigt skøn«

1.                     Retspleje – retsakt, der under sagen ophæver og erstatter den anfægtede retsakt – anmodningen om tilpasning af påstanden om annullation – sagsøgerens forpligtelse til at indgive nævnte anmodning inden for den tomånederfrist, der er fastsat i artikel 263, sjette led, TEUF – undtagelser – betingelser (art. 263, stk. 6, TEUF) (jf. præmis 22-27)

2.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – mindstekrav – krænkelse heraf – delvis annullation af den anfægtede akt (art. 296, stk. 2, TEUF; Rådets afgørelse 2010/413, art. 24, stk. 3; Rådets forordning nr. 961/2010, art. 36, stk. 3, og nr. 267/2012, art. 46, stk. 3) (jf. præmis 32-34)

3.                     Den Europæiske Union – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – annullationssøgsmål anlagt af enhed, der er omfattet af en afgørelse om indefrysning af midler – fordeling af bevisbyrden – domstolsprøvelse (Rådets forordning nr. 961/2010 og nr. 267/2012) (jf. præmis 55)

4.                     Annullationssøgsmål – dom om annullation – retsvirkninger – delvis annullation af to forordninger og en afgørelse om restriktive foranstaltninger over for Iran – annullation af en forordning får virkning fra udløbet af appelfristen eller fra det tidspunkt, hvor appellen afvises eller forkastes – anvendelse af denne frist med henblik på fastlæggelse af det tidspunkt, hvor annullationen af afgørelsen får virkning (art. 264, stk. 2, TEUF og 280 TEUF; statutten for Domstolen, art. 56, stk. 1, og art. 60, stk. 2; Rådets forordning nr. 503/2011 og nr. 267/2012; Rådets afgørelse 2011/299) (jf. præmis 68 og 69)

Angående

Påstand om delvis annullation af Rådets afgørelse 2011/299/FUSP af 23. maj 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 136, s. 65), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2011 af 23. maj 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 136, s. 26) og af Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1).

Konklusion

1) Følgende annulleres for så vidt angår Qualitest FZE:

–        Rådets afgørelse 2011/299/FUSP af 23. maj 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran

–        Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2011 af 23. maj 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran

–        Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010.

2) Virkningerne af afgørelse 2011/299 opretholdes for så vidt angår Qualitest, indtil annullationen af gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2011 og forordning nr. 267/2012 får virkning.

3) Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Qualitest.

4) Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.