Appel iværksat den 1. marts 2024 af enercity AG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Udvidede Afdeling) den 20. december 2023 i sag T-65/21, enercity AG mod Europa-Kommissionen
(Sag C-179/24 P)
Processprog: tysk
Parter
Appellant: enercity AG (ved Rechtsanwalt C. Schalast)
De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, E.ON SE og RWE AG
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Rettens dom af 20. december 2023, enercity mod Kommissionen (T-65/21), ophæves, og Europa-Kommissionens afgørelse annulleres.
Subsidiært afvises appelsagen og sagen hjemvises til Retten.
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i begge instanser.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har til støtte for sin appel fremsat fem anbringender.
For det første anlagde Retten en urigtig fortolkning af fusionsforordningens 1 artikel 3, stk. 1, i forhold til adskillelsen af den samlede transaktion, for så vidt som den udelukkende henviste til Kommissionens konsoliderede meddelelse om jurisdiktion 2 og undlod at tage hensyn til både dommen »Cementbouw« 3 og 20. betragtning til fusionsforordningen. Retten tilsidesatte følgelig princippet om retsreglernes trinfølge, princippet om lovens forrang og princippet om magtens tredeling.
For det andet behandlede Retten ikke i sin afgørelse, om den grænsedragningsaftale, som parterne i fusionen havde indgået, i henhold til hvilken RWE udelukkende koncentrerede sig om produktionsmarkedet og E.ON udelukkende om distributionsmarkedet, udgør ulovlig kartelvirksomhed i henhold til artikel 101 TEUF. Retten tog i denne forbindelse navnlig ikke hensyn til, at fusionsforordningens artikel 21, stk. 1, ikke udelukkede anvendelsen af primær ret, såsom artikel 101 TEUF. Retten undersøgte derfor ikke væsentlige interesser og begik følgelig retlige fejl i afgørelsen.
For det tredje fandt Retten urigtigt, at Kommissionen havde undersøgt grundlaget for sine data korrekt. Herved fejlbedømte Retten, at den markedsundersøgelse, som Kommissionen brugte, udgjorde et passende grundlag for data. Omstændighederne i markedsundersøgelsen rejste betydelig usikkerhed med hensyn til pålideligheden af resultaterne fra de undersøgte virksomheder. Desuden var resultaterne af markedsundersøgelsen ikke entydige og understøttede ikke det resultat, som Kommissionen kom frem til. Derimod blev de rapporter, som appellanten fremlagde, hvilke beviser, at Kommissionen anlagde flere åbenbart urigtige skøn, fejlagtigt ikke taget i betragtning af Retten, eftersom Retten fejlagtigt fandt, at disse rapporter indeholdt data fra en periode, der lå efter vedtagelsen af godkendelsesafgørelsen.
For det fjerde vurderede Retten markedsdefinitionen for detailforsyning af elektricitet urigtigt. Retten konkluderede med urette, at der ikke var konkurrence mellem basisleverandører og udbydere af særlige kontrakter, og antog derfor, at der var to objektivt adskilte markeder. Retten undlod at tage appellantens hovedargumenter i betragtning i sin vurdering og fejlbedømte derfor Kommissionens åbenbart urigtige skøn.
Endelig vurderede Retten for det femte det potentielle konkurrencepres urigtigt. Retten tog ikke hensyn til, at der var potentiel konkurrence mellem parterne i fusionen, som til enhver tid kunne føre til faktisk konkurrence. Rettens opfattelse af, at parterne i fusionen ikke var nære konkurrenter, er derfor urigtig.
____________
1 Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20.1.2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«, herefter »fusionsforordningen«) (EUT. 2004, L 24, s. 1)
1 Kommissionens konsoliderede meddelelse om jurisdiktion efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EUT 2008, C 95, s. 1, som ændret ved EUT 2009, C 43, s. 10).
1 Dom af 23.2.2006, Cementbouw Handel & Industrie mod Kommissionen, T-282/02, EU:T:2006:64.