Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Törvényszék (Ungarn) den 25. januar 2024 — CN mod Cofidis Magyarországi Fióktelepe

(Sag C-47/24, Cofidis Magyarországi Fióktelepe)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Törvényszék

Parter i hovedsagen

Sagsøger: CN

Sagsøgt: Cofidis Magyarországi Fióktelepe

Præjudicielle spørgsmål

Skal den dommer eller det dommerkollegium, som en sag er indbragt for, med henblik på opfyldelsen af de formål, der er anført i direktiv 93/13/EF , som led i vedtagelsen og vurderingen af en afgørelse i en fuldbyrdelsesprocedure i henhold til domme afsagt i sagerne C-472/11  og C-397/11 , dels fastslå, at de kontraktvilkår, som den afgørelse, der skal fuldbyrdes, herunder aftalens hovedgenstand, er støttet på, er åbenbart urimelige, når den af egen drift får kendskab til denne omstændighed, dels underrette skyldner (forbrugeren) herom og spørge vedkommende, om den pågældende eventuelt ønsker, at retsfølgerne af, at kontraktvilkårene erklæres urimelige, drages, samt, i bekræftende fald, opfordre den, der søger fuldbyrdelse, til at nedsætte det beløb, som sidstnævnte har nedlagt påstand om, at forbrugeren betaler i medfør af kontraktvilkårene, og underrette fogeden herom?1

Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares bekræftende, skal det med henblik på at opfylde formålene med direktiv 93/13 ligeledes afgøres, om der kan sondres mellem fuldbyrdelsesprocedurer, alt efter om fuldbyrdelsen anordnes ved fuldbyrdelsesafgørelse i henhold til § 15, stk. 1, i den ungarske lov nr. LIII af 1994 eller i medfør af en fuldbyrdelsespåtegning som omhandlet i denne lovs § 23/C?

Henset til det store antal af denne type fuldbyrdelsesprocedurer, som behandles i Ungarn, er der da behov for lovgivers indgriben med henblik på at undgå, at forbrugernes interesser skades, og med henblik på at de hurtigst muligt ydes kompensation for den skade, som de forvoldes af urimelige kontraktvilkår, således at forbrugerne kan være individuelt fritaget for konsekvenserne af disse fuldbyrdelser, uden at det sker på bekostning af en mulig domstolsprøvelse af fuldbyrdelsesakten, og at der følgelig kan foretages en vurdering af, om et kontraktvilkår er urimeligt?

____________

1 Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29).

1 Dom af 21.2.2013, Banif Plus Bank (C-472/11, EU:C:2013:88).

1 Dom af 30.5.2013, Jőrös (C-397/11, EU:C:2013:340).