Sag T-158/10

The Dow Chemical Company

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Dumping – indførsel af ethanolamin med oprindelse i De Forenede Stater – endelig antidumpingtold – udløb af antidumpingforanstaltninger – fornyet undersøgelse – sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping – artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009«

Sammendrag af dom

1.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – genoptagelse af undersøgelsen af foranstaltninger, der udløber – opretholdelse af en antidumpingforanstaltning – betingelser

(Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 11, stk. 2, første afsnit)

2.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – genoptagelse af undersøgelsen af foranstaltninger, der udløber – opretholdelse af en antidumpingforanstaltning – betingelser

(Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 1 og art. 11, stk. 2)

3.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – genoptagelse af undersøgelsen af foranstaltninger, der udløber – mulighed for at ændre de omhandlede foranstaltninger – foreligger ikke

(Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 11, stk. 2)

4.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – genoptagelse af undersøgelsen af foranstaltninger, der udløber – opretholdelse af en antidumpingforanstaltning – fortsættelse af dumping – begreb

(Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 11, stk. 2)

1.      Det følger først og fremmest af artikel 11, stk. 2, første afsnit, i antidumpinggrundforordning nr. 1225/2009, at udløbet af en antidumpingforanstaltning efter fem år er hovedreglen, og at opretholdelsen heraf udgør en undtagelse. Dernæst afhænger en sådan foranstaltnings opretholdelse af resultatet af en vurdering af følgerne af dens udløb, altså af en forudsigelse, der bygger på hypoteser vedrørende markedssituationens fremtidige udvikling. Endelig fremgår det af denne bestemmelse, at den blotte mulighed for, at der fortsat eller igen vil ske dumping og blive forvoldt skade, ikke er tilstrækkelig til at begrunde, at en foranstaltning opretholdes, idet det er et krav, at de kompetente myndigheder på grundlag af en undersøgelse positivt har fastslået, at det er sandsynligt, at der igen vil finde dumping sted med deraf følgende skade.

(jf. præmis 22)

2.      Udtrykket »dumping« som anvendt i artikel 11, stk. 2, i antidumpinggrundforordning nr. 1225/2009 artikel 11, stk. 2, er ikke defineret. Henset til nævnte forordnings opbygning, og medmindre andet er klart angivet, må det fastslås, at udtrykket »dumping« anvendt i grundforordningens artikel 11, stk. 2, har samme betydning som udtrykket »dumping« defineret i nævnte forordnings artikel 1, som vedrører »principper«.

Som omhandlet i grundforordningens artikel 1, og herunder navnlig artikel 1, stk. 1 og 2, henviser dumping til en vare, som er i fri omsætning i Den Europæiske Union. Det er, når nævnte vare er genstand for dumping, og at den forvolder skade, at institutionerne med forbehold af andre betingelser kan pålægge antidumpingforanstaltninger.

(jf. præmis 40 og 41)

3.      Institutionerne kan inden for rammerne af artikel 11, stk. 2, i antidumpinggrundforordning nr. 1225/2009 enten opretholde de gældende foranstaltninger eller lade dem udløbe. De kan ikke ændre de nævnte foranstaltninger for bl.a. at tage hensyn til, at visse virksomheder ikke har foretaget dumping.

(jf. præmis 43)

4.      Begrebet fortsat dumping anvendt i artikel 11, stk. 2, i antidumpinggrundforordning nr. 1225/2009 omfatter den dumping, som foretages af den omhandlede vare med oprindelse i et tredjeland, og ikke kun den dumping, som foretages af bestemte virksomheder.

I den forbindelse foretager Rådet et åbenbart urigtigt skøn, hvis det konkluderer, at der fortsat er sket dumping i perioden for den fornyede undersøgelse og hermed på dette grundlag fastslår, at der er sandsynlighed for fortsat dumping, når indførslerne fra sagsøgeren udgør størstedelen af indførslerne med oprindelse i tredjelande i perioden for den fornyede undersøgelse, og at disse indførsler har fundet sted uden dumping. Eftersom Rådet skulle have fastslået, at den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for indførsler af den omhandlede vare med oprindelse i dette tredjeland var negativ, kan Rådet ikke nå frem til den konklusion, at der fortsat er sket dumping i perioden for den fornyede undersøgelse, eller at der er en sandsynlighed for fortsat dumping. Under disse omstændigheder skal Rådet bevise, at der er en sandsynlighed for fornyet dumping.

(jf. præmis 44, 45 og 47)