Sag T-237/11

Lidl Stiftung & Co. KG

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-ordmærket BELLRAM – de ældre nationale ord- og figurmærker RAM og Ram – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 – ret til at blive hørt – artikel 63, stk. 2, artikel 75 og 76 i forordning nr. 207/2009 – indsigelsessagens frister«

Sammendrag – Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 15. januar 2013

1.      EF-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – Harmoniseringskontorets afgørelser – overholdelse af retten til forsvar

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 63, stk. 2, art. 75 og 76)

2.      EF-varemærker – klagesag – klage over en afgørelse fra Harmoniseringskontorets Indsigelsesafdeling – appelkammerets prøvelse – rækkevidde – overholdelse af retten til forsvar

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 63, stk. 2, art. 64, stk. 1, art. 75 og 76)

3.      EF-varemærker – bemærkninger fra tredjemand og indsigelse – behandling af indsigelsen – bevis for brug af det ældre varemærke – brug af varemærket i en form, der kun afviger ved enkeltheder, som ikke forandrer mærkets særpræg

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 15, stk. 1, litra a), og art. 42, stk. 2 og 3]

4.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – det ældre varemærkes svage grad af særpræg – indvirkning

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]

5.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]

6.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – ordmærkerne BELLRAM og RAM

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]

7.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – lighed mellem de berørte varer eller tjenesteydelser – bedømmelseskriterier

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 23 og 24)

2.      Det følger af artikel 64, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker, at appelkammeret efter at have realitetsbehandlet sagen træffer afgørelse om klagen, og at det herefter bl.a. kan »omgøre den af afdelingen trufne afgørelse«, dvs. i den foreliggende sag selv træffe afgørelse om indsigelsen ved at afvise den eller kende den berettiget for derved at stadfæste eller underkende den afgørelse, der blev truffet fra den afdeling ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), som traf afgørelse i første instans. Det følger således af bestemmelsen, at appelkammeret som følge af den klage, som er forelagt det, skal foretage en ny og fuldstændig prøvelse af indsigelsens realitet, såvel retligt som faktisk

For så vidt som indsigelsen var støttet på et af de ældre ordmærker, og appelkammeret i henhold til artikel 64, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 havde beføjelse til at foretage en undersøgelse af risikoen for forveksling mellem alene dette ældre varemærke og det ansøgte varemærke, tilkom det i overensstemmelse med forordningens artikel 76, stk. 1, sagsøgeren i forbindelse med klagen for appelkammeret at fremsætte sine bemærkninger til det ældre ordmærke, såfremt selskabet ønskede, at appelkammeret skulle foretage en vurdering af disse i den anfægtede afgørelse.

Det fremgår nemlig hverken af artikel 63, stk. 2, og artikel 75 og 76 i forordning nr. 207/2009, der fastsætter en ret til at blive hørt, eller af retspraksis, at appelkammeret har pligt til at anmode parterne om at fremsætte bemærkninger til, om der foreligger risiko for forveksling mellem det ansøgte varemærke og et af de ældre varemærker, når appelkammeret, som det er tilfældet i det foreliggende tilfælde, støtter sin undersøgelse af risiko for forveksling på et ældre varemærke, som indsigelsesafdelingen ikke har taget hensyn til, men som var blevet påberåbt til støtte for den pågældende indsigelse. Appelkammeret tilsidesætter således ikke sagsøgerens ret til at blive hørt ved ikke udtrykkeligt at opfordre selskabet til at fremsætte sine bemærkninger til det ældre ordmærke, som indsigelsesafdelingen ikke har taget hensyn til.

(jf. præmis 25 og 27-29)

3.      Det følger af artikel 15, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker, at beviset for reel brug af et ældre nationalt varemærke eller et ældre EF-varemærke, hvorpå en indsigelse mod en EF-varemærkeansøgning er støttet, også omfatter beviset for brugen af det ældre varemærke i en form, der kun ved enkeltheder, som ikke forandrer dette varemærkes særpræg, afviger fra den form, hvorunder det er registreret.

(jf. præmis 61)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 78 og 83)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 80-82 og 92)

6.      For de spanske gennemsnitsforbrugere er der en risiko for forveksling i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker mellem ordmærket BELLRAM, der er ansøgt registreret som EF-varemærke for varerne »oste« i klasse 29 i Nicearrangementet, og ordmærket RAM, der tidligere er registreret i Spanien for »frisk mælk, kondenseret mælk og tørmælk, ost, smør, yoghurt, kefir og andre produkter, der er afledt af mælk« og »animalske fødevarer, spiselige olier og spisefedt; tørrede grønsager og andre grønsager til forbrug eller konserveret; gele og marmelade; kød, fjerkræ og vildt; æg; salatdressinger; mælkedrikke, hvori mælk er hovedingrediensen; med udtrykkelig undtagelse af fisk og konserverede produkter fra havet« i samme klasse i det pågældende arrangement, for så vidt som varerne »mælk« og »oste« har stor lighed, og de omhandlede tegn ligner hinanden, henset til deres visuelle og fonetiske ligheder.

(jf. præmis 84, 90, 102 og 105)

7.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 86)