Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 11. juli 2007 - Flex Equipos de Descanso mod KHIM - Leggett & Platt (LURA-FLEX)

(Sag T-192/04) 1

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket LURA - FLEX - ældre nationale figurmærker, der indeholder ordbestanddelen "flex" - oversættelser af dokumenter fremlagt til støtte for de ældre varemærkers renommé indgivet til Indsigelsesafdelingen efter fristudløb - appelkammerets pligt til at vurdere nødvendigheden af, at de oversatte dokumenter tages i betragtning)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Flex Equipos de Descanso SA (Madrid, Spanien) (først ved avocat R. Ocquet, derefter ved avocat Valdelomar Serrano)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved S. Laitinen og G. Schneider, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Leggett & Platt, Inc., Carthage, Missouri (De Forenede Stater) (ved solicitors G. Cronin og S. Castley og barrister G. Hollingworth)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 18. marts 2004 (sag R 333/2003-1) af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i en indsigelsessag mellem Flex Equipos de Descanso, SA, og Leggett & Platt, Inc.

Konklusion

1)    Afgørelsen truffet den 18. marts 2004 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 333/2003-1) annulleres.

2)    Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler sagsøgerens omkostninger.

3)    Intervenienten bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 217 af 28.8.2004.