Language of document : ECLI:EU:T:2014:36





Rettens dom (Anden Afdeling) af 29. januar 2014 – European Dynamics Belgium m.fl. mod EMA

(Sag T-158/12)

»Offentlige tjenesteydelsesaftaler – udbudsprocedure – levering af eksterne tjenesteydelser på softwareområdet – afgørelse om at indplacere en tilbudsgivers bud som nr. to med hensyn til en kontrakt med flere kontrahenter – tildelingskriterier – tilføjelse af et tildelingskriterium, som ikke var fastsat i udbudsdokumenterne – vurdering af et udvælgelseskriterium under tildelingsproceduren – gennemsigtighed«

1.                     Offentlige indkøbsprocedurer i Den Europæiske Union – indgåelse af en aftale efter udbud – institutionernes skønsbeføjelser – domstolskontrol – grænser (jf. præmis 18)

2.                     Offentlige indkøbsprocedurer i Den Europæiske Union – udbudsprocedure – tildeling af kontrakter – økonomisk mest fordelagtigt bud – tildelingskriterier – overholdelse af principperne om ligebehandling af tilbudsgiveren og om gennemskuelighed – den ordregivende myndigheds senere fastsættelse af koefficienter for vægtning af underkriterier til de tildelingskriterier, der er fastsat i udbudsmaterialet eller i udbudsbekendtgørelsen – lovlig – betingelser (Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 97, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 2342/2002, art. 138, stk. 1, 2 og 3) (jf. præmis 19-22)

3.                     Offentlige indkøbsprocedurer i Den Europæiske Union – indgåelse af en aftale efter udbud – udvælgelseskriterier – vurdering af kandidaternes evne til at levere de specificerede ydelser – tildelingskriterier – sammenlignende vurdering af de enkelte kandidaters karakteristika og meritter – anvendelse af et kriterium til vurdering af kandidaternes formåen til at opfylde en kontrakt ved tildelingen af kontrakten – ikke tilladt (Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 97, stk. 1 og 2; Kommissionens forordning nr. 2342/2002, art. 138, stk. 2) (jf. præmis 37-43 og 52)

4.                     Offentlige indkøbsprocedurer i Den Europæiske Union – udbudsprocedure – tildeling af kontrakter – vurdering af buddene på grundlag af deres indhold og ikke på grundlag af tilbudsgivers tidligere erfaring (jf. præmis 56 og 57)

5.                     Offentlige indkøbsprocedurer i Den Europæiske Union – udbudsprocedure – forpligtelse til at overholde princippet om ligebehandling af de bydende – nødvendighed at sikre lige chancer og at overholde gennemsigtighedsprincippet – rækkevidde (Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 89, stk. 1) (jf. præmis 59-62)

6.                     Offentlige indkøbsprocedurer i Den Europæiske Union – udbudsprocedure – tildeling af kontrakter – økonomisk mest fordelagtigt bud – tildelingskriterier – den ordregivende myndigheds valg – kriterier, der ikke udelukkende er kvantitative – tilladt (Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 97, stk. 1 og 2; Kommissionens forordning nr. 2342/2002, art. 138, stk. 2 og 3) (jf. præmis 63, 64 og 71)

Angående

Dels påstand om annullation af Det Europæiske Lægemiddelagenturs afgørelse EMA/67882/2012 af 31. januar 2012 om at placere sagsøgernes tilbud på andenpladsen med henblik på indgåelse af en rammeaftale, truffet inden for rammerne af udbudsproceduren EMA/2011/17/ICT, vedrørende levering af eksterne tjenesteydelser på softwareområdet, dels påstand om erstatning.

Konklusion

1)

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) frifindes.

2)

European Dynamics Belgium SA, European Dynamics Luxembourg SA, Evropaïki Dynamiki – Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai og European Dynamics UK Ltd betaler sagens omkostninger.