Language of document :

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 8. oktober 2015 – DD mod FRA

(Forenede sager F-106/13 og F-25/14) 1

(Personalesag – ansatte i FRA – midlertidigt ansat – karriereudviklingsrapport – intern klage – beskyldninger om forskelsbehandling – beskyldninger om repressalier som omhandlet i direktiv 2000/43 – administrativ undersøgelse – disciplinærsag – disciplinær sanktion – irettesættelse – artikel 2, 3 og 11 i bilag IX til vedtægten – opsigelse af tidsubegrænset kontrakt – artikel 47, litra c), nr. i), i ansættelsesvilkårene – ret til kontradiktion – artikel 41, stk. 2, litra a), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: DD (ved advokaterne L. Levi og M. Vandenbussche)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (ved M. Kjaerum, som befuldmægtiget, og advokat P. Jenkinson)

Sagens genstand

Sag F-106/13: Påstand om annullation af FRA’s direktørs afgørelse om at pålægge sagsøgeren en disciplinær sanktion i form af en irettesættelse

Sag F-25/14: Påstand om annullation af afgørelsen, hvorved sagsøgerens ansættelseskontrakt blev bragt til ophør, og af afgørelsen om afslag på sagsøgerens klage, og påstand om erstatning for det lidte økonomiske og ikke-økonomiske tab

Konklusion

Afgørelsen af 20. februar 2013, hvorved direktøren for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder pålægge sagsøgeren en disciplinær sanktion i form af en irettesættelse, annulleres.

Afgørelsen af 13. juni 2013, hvorved direktøren for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder opsagde DD’s tidsubegrænsede kontrakt som midlertidigt ansat, annulleres.

I øvrigt frifindes Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder i de forenede sager F-106/13 og F-25/14.

Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder bærer sine egne omkostninger og betaler de af DD afholdte omkostninger.

____________

1 EUT C 45 af 15.2.2014, s. 46, og EUT 184 af 16.6.2014, s. 43.