Sag anlagt den 21. februar 2011 - Chimei InnoLux mod Kommissionen
(Sag T-91/11)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Chimei InnoLux Corp. (Zhunan, Taiwan) (ved lawyer J.F. Bellis og solicitor R. Burton)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Kommissionens afgørelse K(2010) 8761 endelig af 8. december 2010 i sag COMP/39.309 - LCD - Flydende krystal-skærme, annulleres i det omfang den konkluderer, at overtrædelsen omfatter LCD-skærme til TV-tjenester.
Den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt ved afgørelsen, nedsættes.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren gør til støtte for søgsmålet tre anbringender gældende.
1. Første anbringende om, at Kommissionen har anvendt et retligt fejlagtigt begreb, det såkaldte "direkte afsætning til EØS af forarbejdede produkter"-begreb, ved fastsættelsen af den relevante salgsværdi til brug for beregningen af bøden.
Ved beregningen af den relevante værdi af sagsøgerens afsætning med henblik på fastsættelse af bøden har Kommissionen medregnet værdien af LCD-skærme, som er inkorporeret i færdige IT- eller TV-produkter, der er solgt af sagsøgeren i EØS. Sagsøgeren gør gældende, at begrebet "direkte afsætning til EØS af forarbejdede produkter" er retligt ukorrekt og ikke kan anvendes til fastsættelse af den relevante værdi af afsætningen. Sagsøgeren anfører, at begrebet bygger på afsætning af produkter, som hverken direkte eller indirekte er berørt af overtrædelsen, og kunstigt omplacerer den relevante afsætning inden for koncernen af LCD-skærme fra området uden for EØS til området inden for EØS og vice versa, afhængigt af afsætningsstedet for de færdige produkter, hvori sådanne LCD-skærme er blevet integreret. Sagsøgeren er af den opfattelse, at som sådan er dette begreb uforeneligt med Unionens retsinstansers retspraksis vedrørende bl.a. behandlingen af salg inden for koncernen med henblik på beregning af bøden. Endelig gør sagsøgeren gældende, at begrebet som anvendt af Kommissionen i sin afgørelse fører til diskriminering imellem modtagerne af afgørelsen, som ulovligt er baseret alene på deres respektive organiseringsstrukturer.
2. Det andet anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen ved at konkludere, at overtrædelsen udstrakte sig til at omfatte LCD-skærme til TV-tjenester.
Sagsøgeren har gjort gældende, at på grund af de særlige karakteristika for LCD-skærme til TV-tjenester, den overfladiske og sporadiske karakter af diskussionerne vedrørende sådanne skærme samt den omstændighed, at Kommissionen i sin afgørelse så bort fra andre og mere detaljerede bilaterale diskussioner vedrørende LDC-skærme til TV-tjenester, der involverer tredjemænd, burde adfærden vedrørende LCD-skærme til TV-tjenester have været analyseret og vurderet adskilt fra adfærden vedrørende LCD-skærme til IT-applikationer. I lyset af disse forhold gør sagsøgeren især gældende, at Kommissionens konklusion om, at overtrædelsen omfattede LCD-skærme til TV-tjenester, er behæftet med en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet samt af princippet om grundlæggende processuelle krav, og at afgørelsen derfor må annulleres, eller at Kommissionen, i det mindste, burde have vurderet alvorligheden og varigheden af enhver overtrædelse, der var opstået ved adfærden i forbindelse med LCD-skærme til TV-tjenester, adskilt fra overtrædelsen vedrørende LCD-skærme til IT-applikationer med henblik på at beregne bøden.
3. Det tredje anbringende om, at den relevante værdi af afsætningen, der af Kommissionen blev anvendt som grundlag for beregningen af sagsøgerens bøde, fejlagtigt inkluderer anden afsætning end af flydende krystal-skærme til IT-applikationer og TV-tjenester.
Afsætning af LCD-skærme til medicinsk anvendelse, som er anvendt ved produktionen af medicinsk udstyr, blev ved en fejltagelse inkluderet i de salgsoplysninger, der blev givet til Kommissionen under den administrative procedure. Eftersom medicinske skærme ikke kvalificerer sig som IT- eller TV-skærme, således som Kommissionen har defineret dem i sin afgørelse, har sagsøgeren gjort gældende, at der skal ses bort fra dennes salg af medicinske skærme i den afsætningsværdi, der er anvendt til beregningen af bøden. Afsætningen af såkaldte LCD med åbne celler blev også fejlagtigt inkluderet i de salgsoplysninger, der blev givet til Kommissionen under den administrative procedure. Eftersom LCD med åbne celler ikke er endelige produkter, og eftersom afgørelsen ikke kommer frem til nogen overtrædelse i forbindelse med halvfabrikata, gør sagsøgeren gældende, at dennes afsætning af LCD med åbne celler skal udelukkes fra den relevante afsætningsværdi, der anvendes ved beregning af bøden.
____________