PERSONALERETTENS DOM
(Anden Afdeling)
14. april 2011
Sag F-82/08
Nicole Clarke m. fl.
mod
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
»Personalesag – midlertidigt ansatte – artikel 8 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte – klausul om opsigelse af kontrakten i tilfælde af, at den ansatte ikke optages på reservelisten for en udvælgelsesprøve – almindelig udvælgelsesprøve KHIM/AD/02/07 og KHIM/AST/02/07 – akt, der indeholder et klagepunkt – princippet om, at kontrakter skal opfyldes i god tro – omsorgspligt – princippet om god forvaltningsskik – sprogkrav – EPSO’s inkompetence – direktiv 1999/70/EF – tidsbegrænset ansættelse«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder Nicole Clarke, Elisavet Papathanasiou og Mercedes Periañez-González, som er midlertidigt ansatte i Kontoret for Harmonisering i det indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM), bl.a. har nedlagt påstand dels om annullation af Harmoniseringskontorets afgørelser af 7. marts 2008 om afslag på sagsøgernes ansøgninger i det væsentlige om annullation af den opsigelsesklausul, der er indeholdt i sagsøgernes ansættelseskontrakter, og som indeholder et krav om at bestå en almindelig udvælgelsesprøve, og om opnåelse af en erklæring fra Harmoniseringskontoret om, at sagsøgernes tidsubegrænsede ansættelseskontrakter opretholdes, dels om, at Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale erstatning.
Udfald: Den af direktøren for Afdelingen for Menneskelige Ressourcer ved Harmoniseringskontoret trufne afgørelse af 19. december 2007 annulleres, og Harmoniseringskontorets afgørelser af 7. marts 2008 annulleres, for så vidt som sidstnævnte afgørelser afslog ansøgningerne fra sagsøgerne om, at den i deres kontrakter som midlertidigt ansatte indeholdte opsigelsesklausul ikke fandt anvendelse for så vidt angik udvælgelsesprøve KHIM/AD/02/07 og KHIM/AST/02/07. Harmoniseringskontoret betaler hver af sagsøgerne et beløb på 2 000 EUR i erstatning. I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret. Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler sagsøgernes omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – søgsmål – søgsmål til prøvelse af en afgørelse om ikke at give adgang til prøverne i forbindelse med en udvælgelsesprøve – muligheden for at påberåbe sig, at meddelelsen om udvælgelsesprøven er ulovlig
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2, og art. 91)
2. Tjenestemænd – søgsmål – betingelser for antagelse til realitetsbehandling – undersøgelse i forhold til de i vedtægten fastsatte betingelser
(Art. 230, stk. 4, EF; art. 263, stk. 4; TEUF; tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)
3. Tjenestemænd – søgsmål – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – klausul i en kontrakt som midlertidigt ansat, som betinger opretholdelsen af arbejdsforholdet af, at den ansatte optages på reservelisten for en almindelig udvælgelsesprøve – omfattet
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2)
4. Tjenestemænd – tjenestegrenenes organisation – tildeling af samme arbejdsopgaver til faste og midlertidige stillinger – lovlig
[Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 2, litra a) og b)]
5. Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – ansættelse – ændring af en tidsbegrænset kontrakt til en tidsubegrænset kontrakt og indføjelse af en opsigelsesklausul i tilfælde af, at den ansatte ikke optages på reservelisten for en almindelig udvælgelsesprøve – ændring, som udgør en forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt
[Direktiv 1999/70, bilag, § 3, stk. 1; ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 2, litra a), og art. 8, stk. 1]
6. Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – tidsubegrænsede kontrakter med en opsigelsesklausul, som udelukkende finder anvendelse i tilfælde af, at den ansatte ikke optages på en reserveliste udarbejdet efter afholdelsen af en almindelig udvælgelsesprøve – meddelelse om udvælgelsesprøve, som fastsætter et antal ledige stillinger, der er betydeligt mindre end antallet af nævnte kontrakter – klausulen uanvendelig
7. Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – adgangsbetingelser – ligebehandling – specifikke sprogkrav – lovlig
8. Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – afholdelse – adgangsbetingelser og nærmere bestemmelser – ansættelsesmyndighedens skønsbeføjelse – domstolsprøvelse – grænser
(Tjenestemandsvedtægten, art. 27, stk. 1)
9. Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) – afviklingen af udvælgelsesprøverne til ansættelse af tjenestemænd – EPSO’s rolle – bistand til udvælgelseskomitéen – subsidiær rolle i forhold til udvælgelseskomitéens rolle – opgaver med udvælgelse af personale – foreligger ikke
1. Såvel den forudgående administrative klage som søgsmålet skal, i overensstemmelse med vedtægtens artikel 90, stk. 2, rettes mod en akt, der indeholder et klagepunkt, og som har retligt bindende virkninger, der kan berøre sagsøgerens interesser direkte og umiddelbart gennem en væsentlig ændring af hans retsstilling.
Hvad angår meddelelser om udvælgelsesprøver kan en sagsøger, henset til den særlige karakter af ansættelsesproceduren, som er en kompliceret administrativ aktivitet bestående af en række af meget tæt forbundne afgørelser, med rette påberåbe sig uregelmæssigheder opstået i forbindelse med afviklingen af udvælgelsesprøven, herunder de uregelmæssigheder, som kan findes i selve teksten til meddelelsen om udvælgelsesprøven, i forbindelse med et søgsmål til prøvelse af en senere individuel afgørelse, såsom en afgørelse om ikke at give adgang til prøverne. En meddelelse om udvælgelsesprøven kan ligeledes undtagelsesvis være genstand for et annullationssøgsmål, når den ved at opstille betingelser, som udelukker sagsøgerens ansøgning, udgør en afgørelse, der går ham imod som omhandlet i vedtægtens artikel 90 og 91.
(jf. præmis 74 og 79)
Henvisning til:
Domstolen: 8. marts 1988, forenede sager 64/86, 71/86-73/86 og 78/86, Sergio m.fl. mod Kommissionen, præmis 15; 11. august 1995, sag C-448/93 P, Kommissionen mod Noonan, præmis 17-19
Retten: 16. september 1993, sag T-60/92, Noonan mod Kommissionen, præmis 21; 13. juli 2000, sag T-87/99, Hendrickx mod Cedefop, præmis 37
Retten: 2. juli 2009, sag F-19/08, Bennett m.fl. mod KHIM, præmis 65 og den deri nævnte retspraksis og præmis 66
2. Ved bedømmelsen af, om et søgsmål anlagt af en tjenestemand kan antages til realitetsbehandling, kan Retten ikke anvende eller endog tage udgangspunkt i de betingelser, der er fastsat i artikel 230, stk. 4, EF (efter ændring nu artikel 263, stk. 4, TEUF) og i særdeleshed i kravet om at være individuelt berørt af den anfægtede retsakt, da disse betingelser i det væsentlige vedrører fysiske og juridiske personers ret til at anlægge sag til prøvelse af almengyldige retsakter ved at tage hensyn til diverse omstændigheder, som kan individualisere sagsøgeren. I overensstemmelse med EU-personalesagers selvstændige karakter i forhold til de almindelige sager om annullation og erstatning skal der henvises til de betingelser for at antage en sag til realitetsbehandling, der er fastsat i vedtægten.
(jf. præmis 75)
Henvisning til:
Domstolen: 22. oktober 1975, sag 9/75, Meyer-Burckhardt mod Kommissionen, præmis 7; 17. februar 1977, sag 48/76, Reinarz mod Kommissionen og Rådet, præmis 10; 7. oktober 1987, sag 401/85, Schina mod Kommissionen, præmis 9
3. Indføjelsen i en kontrakt som midlertidigt ansat af en opsigelsesklausul, hvorefter fortsættelsen af arbejdsforholdet afhænger af, at den pågældende midlertidigt ansatte opføres på reservelisten for en almindelig udvælgelsesprøve afholdt af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor, kan skade denne ansatte, i det mindste henset til den usikkerhed, som han har med hensyn til sin opførelse på den reserveliste, der udarbejdes efter afholdelsen af en almindelig udvælgelsesprøve. Under disse omstændigheder er institutionens afgørelse om afslag på den pågældende midlertidigt ansattes ansøgning om, at den opsigelsesklausul, der er indeholdt i hans kontrakt, anses for at være ugyldig, eller at den under alle omstændigheder ikke finder anvendelse på ham for så vidt angår en given udvælgelsesprøve, således at han ikke er forpligtet til at deltage i denne udvælgelsesprøve, en akt, der går ham imod som omhandlet i vedtægtens artikel 90, stk. 2.
(jf. præmis 76)
4. I princippet er der intet, der forbyder administrationen at tilknytte de samme arbejdsopgaver til en fast stilling som til en midlertidig stilling i listen over stillinger.
Det kan således ikke foreholdes administrationen, at denne har indgået en kontrakt som midlertidigt ansat i henhold til artikel 2, litra b), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, og dernæst har opsagt kontrakten efter fælles aftale og erstattet den af en kontrakt som omhandlet i nævnte ansættelsesvilkårs artikel 2, litra a), med henblik på at gøre det muligt for den pågældende at være ansat i en stilling i listen over stillinger, som budgetmyndighederne har gjort midlertidig.
(jf. præmis 113 og 115)
5. En institution har ikke overskredet grænserne i artikel 8, stk. 1, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte ved at ændre en kontrakt som midlertidig ansat som omhandlet i nævnte ansættelsesvilkårs artikel 2, litra a), med henblik på at ophæve kontraktens tidsbegrænsning og erstatte denne af en angivelig tidsubegrænsning samt indsætte en opsigelsesklausul i kontrakten i tilfælde af, at den ansatte ikke opføres på reservelisten for en udvælgelsesprøve. Eftersom indsættelsen af klausulen ikke gør det muligt at kvalificere nævnte kontrakt som en tidsubegrænset kontrakt, uanset kontraktens ordlyd, skal en sådan ændring nemlig forstås som værende en første forlængelse for en tidsbegrænset varighed af en tidsbegrænset kontrakt som midlertidigt ansat som omhandlet i nævnte ansættelsesvilkårs artikel 2, litra a).
Tidspunktet for udløbet af en kontrakt kan endvidere, således som det fremgår af § 3, punkt 1, i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse i bilaget til direktiv 1999/70 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, være fastsat til at finde sted ikke blot ved opnåelsen af en bestemt dato, men ligeledes ved fuldførelsen af en bestemt opgave eller indtrædelsen af en bestemt begivenhed, såsom udarbejdelsen af en reserveliste for en given udvælgelsesprøve.
(jf. præmis 113, 116, 117 og 126)
6. Ved at tilbyde adskillige ansatte, som havde deltaget i og bestået interne udvælgelsesprocedurer, en kontrakt på ubestemt tid som midlertidig ansat med en opsigelsesklausul, som kun finder anvendelse i tilfælde af, at de pågældende ikke opføres på en reserveliste udfærdiget efter afholdelsen af en generel udvælgelsesprøve, og ved således klart at forpligte sig til at beholde de pågældende permanent i institutionen på betingelse af, at de opføres på en sådan reserveliste, og dernæst ved at begrænse antallet af beståede ansøgere opført på de efter afholdelsen af to udvælgelsesprøver, oven i købet almindelige, udfærdigede lister over egnede ansøgere til det nøjagtige antal ledige stillinger, har institutionen fuldstændigt og objektivt set begrænset de pågældendes chancer under ét for ikke at blive omfattet af opsigelsesklausulen og følgelig delvist gjort indholdet af rækkevidden af institutionens kontraktmæssige forpligtelser over for dens midlertidigt ansatte illusorisk.
Følgelig kan opsigelsesklausulen ikke finde anvendelse efter afholdelsen af en almindelig udvælgelsesprøve, som er åben for samtlige medlemsstaters statsborgere, når der foreligger en liste over egnede ansøgere, der er begrænset i en sådan grad, at de pågældende ansattes chancer for ikke at blive omfattet af opsigelsesklausulen var urimeligt små, henset til institutionens forpligtelser over for dens midlertidigt ansatte. Med andre ord falder en sådan liste over egnede ansøgere ikke ind under bestemmelserne i opsigelsesklausulen, medmindre administrationens kontraktmæssige forpligtelser fordrejes.
(jf. præmis 161 og 162)
Henvisning til:
Personaleretten: Bennet m.fl. mod KHIM, præmis 116
7. Tjenestens interesse kan begrunde, at der af en ansøger til en udvælgelsesprøve kræves specifikke sprogkundskaber i visse af EU’s sprog, idet det niveau for sprogkundskaber, der kan kræves i forbindelse med ansættelsesproceduren, er det niveau, som er proportionelt med tjenestens faktiske behov.
I forbindelse med institutionernes interne funktion indebærer en ordning med fuldstændig sproglig pluralisme herved store administrative vanskeligheder og medfører økonomiske udgifter, som er umulige at bære. Unionens institutioners og organers tilfredsstillende funktion, navnlig når det pågældende organ råder over begrænsede ressourcer, kan derfor objektivt set begrunde et begrænset antal interne arbejdssprog.
(jf. præmis 172 og 173)
Henvisning til:
Domstolen: 19. juni 1975, sag 79/74, Küster mod Parlamentet, præmis 16 og 20; 29. oktober 1975, sag 22/75, Küster mod Parlamentet, præmis 13 og 17; generaladvokat Poiares Maduros forslag til afgørelse til Domstolens dom af 15. marts 2005, sag C-160/03, Spanien mod Eurojust, præmis 47
Retten: 5. april 2005, sag T-376/03, Hendrickx mod Rådet, præmis 26; 13. september 2010, forenede sager T-156/07 og T-232/07, Spanien mod Kommissionen, præmis 75
Personaleretten: Bennett m.fl. mod KHIM, præmis 137
8. Ansættelsesmyndigheden råder over en vid skønsbeføjelse ved fastlæggelsen af kriterierne for kravene til de stillinger, der skal besættes, og ved fastlæggelsen af betingelserne og de nærmere bestemmelser for afholdelsen af en udvælgelsesprøve i henhold til disse kriterier og mere generelt i tjenestens interesse, og, i lyset af formålet med enhver udvælgelsesprøve, der afholdes i Unionen, med hensyn til at tilstræbe, således som det fremgår af vedtægtens artikel 27, stk. 1, at institutionen, og andre organer, sikres medarbejdere, der opfylder de højeste krav til kvalifikationer, indsats og integritet. Under disse omstændigheder kan Unionens retsinstansers kontrol ikke gå ud over en efterprøvelse af, at prøvernes afholdelse ikke er åbenbart uhensigtsmæssig eller uproportional, henset til det formål, der forfølges, og at der ikke foreligger en retlig fejl eller magtfordrejning.
Ligeledes råder en udvælgelseskomité i forbindelse med en intern procedure over et vidt skøn med hensyn til reglerne for og det detaljerede indhold af prøverne. Det tilkommer alene Unionens retsinstanser at efterprøve dette indhold, såfremt det går ud over de rammer, der er angivet i meddelelsen om udvælgelsesprøven, eller det ikke er i overensstemmelse med formålene med udvælgelsesprøven.
(jf. præmis 181 og 182)
Henvisning til:
Retten: 5. februar 1997, sag T-211/95, Petit-Laurent mod Kommissionen, præmis 54; 12. juni 1997, sag T-237/95, Carbajo Ferrero mod Parlamentet, præmis 47 og 48
Personaleretten: 15. april 2010, sag F-2/07, Matos Martins mod Kommissionen, præmis 161 og den deri nævnte retspraksis
9. De opgaver, som Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) er blevet betroet, er af en beskaffenhed, der gør denne interinstitutionelle tjenestegren til en vigtig aktør i fastlæggelsen og gennemførelsen af Unionens politik på personaleudvælgelsesområdet, men hvad angår afholdelsen af udvælgelsesprøverne til rekruttering af tjenestemænd er dens rolle – om end væsentlig i det omfang, den bistår udvælgelseskomitéen – under alle omstændigheder subsidiær i forhold til denne komité, og EPSO kan i øvrigt ikke erstatte den.
En udvælgelsesprøve, hvis indledende fase har fundet sted udelukkende under overvågelse af EPSO, er herefter ulovlig.
(jf. præmis 199 og 204)
Henvisning til:
Personaleretten: 15. juni 2010, sag F-35/08, Pachtitis mod Kommissionen, præmis 58, der er appelleret til Retten, sag T-361/10 P