Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Sofia-Oblast den 6. oktober 2023 – »Ronos« OOD, MA og TI mod Komisia za zashtita na konkurentsiata

(Sag C-619/23, Ronos)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad Sofia-Oblast

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: »Ronos« OOD, MA og TI

Sagsøgt: Komisia za zashtita na konkurentsiata

Præjudicielle spørgsmål

1.    Skal artikel 6, sammenholdt med artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1 1 af 11. december 2018, sammenholdt med artikel 4, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, fortolkes således, at denne bestemmelse begrænser en national konkurrencemyndigheds beføjelser til ved gennemførelsen af en kontrol at tilgå privat korrespondance, hvis ukrænkelighed er garanteret ved medlemsstatens forfatning, når de i samme forfatning fastsatte grunde til at begrænse retten til fri og fortrolig korrespondance ikke foreligger?

2.    Skal artikel 6, sammenholdt med artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1 af 11. december 2018, sammenholdt med artikel 4, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, fortolkes således, at når den nationale konkurrencemyndighed gennemfører en kontrol, har en person, som opfordres til at give adgang til et informationsmedie, ret til at nægte at give adgang til indhold, der hører til vedkommendes private korrespondance, henset til at den private korrespondances ukrænkelighed er garanteret ved medlemsstatens forfatning, og at de i forfatningen fastsatte grunde til at begrænse retten til fri og fortrolig korrespondance og øvrig kommunikation ikke foreligger?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1 af 11.12.2018 om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked (EUT 2019, L 11, s. 3).