Language of document : ECLI:EU:T:2016:6

Sag T-549/13

Den Franske Republik

mod

Europa-Kommissionen

(Landbrug – eksportrestitution – fjerkrækød – fastsættelse af restitutionen til 0 EUR – begrundelsespligt – Kommissionens mulighed for at nøjes med en standardbegrundelse – Kommissionens sædvanlige praksis inden for fastsættelse af restitutioner – artikel 164, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007 – de fastsatte kriteriers ikke-indskrænkende art)

Sammendrag – Rettens dom (Femte Afdeling) af 14. januar 2016

1.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afgørelse i overensstemmelse med tidligere beslutninger – kortfattet begrundelse tilladt – afgørelse om fastsættelse af eksportrestitutioner

(Art. 296, stk. 2, TEUF)

2.      Landbrug – fælles markedsordning – eksportrestitutioner – fastsættelse – første gang beløbet blev fastsat til nul for de pågældende produkter – lovlig

(Rådets forordning nr. 1234/2007, art. 164, stk. 3; Kommissionens forordning nr. 689/2013)

3.      Landbrug – fælles markedsordning – eksportrestitutioner – fastsættelse – hensyntagen til den fremtidige udvikling af den fælles landbrugspolitik og forhandlingerne inden for WTO om en ophævelse eller begrænsning af eksportrestitutioner – lovlig

(Rådets forordning nr. 1234/2007, art. 164, stk. 3; Kommissionens forordning nr. 689/2013)

4.      Landbrug – den fælles landbrugspolitik – EU-institutionernes skønsbeføjelse – rækkevidde – domstolskontrol – grænser

(Art. 40 TEUF - 43 TEUF)

5.      Landbrug – fælles markedsordning – eksportrestitutioner – sagens genstand

(Art. 39 TEUF)

6.      Landbrug – fælles markedsordning – eksportrestitutioner – fastsættelse af størrelsen – forhold, som Kommissionen skal tage hensyn til

(Rådets forordning nr. 1234/2007, art. 162, art. 1 og art. 164, stk. 3)

7.      Landbrug – fælles markedsordning – eksportrestitutioner – fastsættelse – hensyntagen til situationen på markedet – teoretisk beregning på grundlag af forskellen mellem priserne på EU-markedet og priserne på verdensmarkedet– pligt til at tage de eksporterende virksomheders særlige situation i betragtning – fravær

[Rådets forordning nr. 1234/2007, art. 164, stk. 3, litra)]

1.      En afgørelse, som indgår i en fast beslutningspraksis, kan begrundes kortfattet, navnlig ved henvisning til denne praksis. Det påhviler derimod EU-myndigheden, når den går væsentligt længere end de foregående afgørelser, udførligt at gøre rede for sin argumentation. Hvis en standardbegrundelse er tilstrækkelig, fordi Kommissionen ved vedtagelsen af den pågældende retsakt havde en fast beslutningspraksis, opfyldte henvisningen i den pågældende akt til de gældende bestemmelser begrundelsespligten. Ved sædvanlig praksis forstås den handlemåde, som den pågældende institution normalt følger, henset til de gældende vilkår på markedet.

I betragtning af, at eksportrestitutionerne blev fastsat med regelmæssige mellemrum, og af den ensartede procedure, der gjaldt for vedtagelsen af de respektive forordninger, kan en standardbegrundelse accepteres, forudsat at Kommissionen handler i overensstemmelse med sin sædvanlige praksis, når den fastsætter dette beløb. Denne konklusion kan således ikke drages i tvivl, fordi Kommissionen generelt på landbrugsområdet har en vid skønsmargen.

(jf. præmis 24, 25, 29, 31, 82 og 84)

2.      Som led i Kommissionens fastsættelse af størrelsen af eksportrestitutionerne betyder den omstændighed alene, at dette beløb for første gang blev fastsat til nul for de pågældende produkter, ikke automatisk, at Kommissionen har brudt med sin sædvanlige praksis. I denne forbindelse er ændringen af eksportrestitutionerne iboende i ordningen med at fastsætte disse eksportrestitutioner med regelmæssige mellemrum, hvorfor den samme begrundelse kan dække meget forskellige eksportrestitutioner.

(jf. præmis 45 og 46)

3.      om led i Kommissionens fastsættelse af størrelsen af eksportrestitutionerne forpligter intet denne til at tage hensyn til, at der inden for WTO foregår forhandlinger vedrørende ophævelsen heraf, så længe disse forhandlinger ikke har ført til indgåelse af en bindende aftale. Kommissionen har dog ret til ved fastsættelsen af eksportrestitutionerne at tage hensyn til den fremtidige udvikling af den fælles landbrugspolitik og forhandlingerne inden for WTO, selv om disse forhold ikke er udtrykkeligt fastsat i artikel 164, stk. 3, i forordning nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter.

Vedtagelsen af almengyldige retsakter befinder sig nemlig altid i en generel politisk og økonomisk kontekst. Selv om denne artikel 164, stk. 3, udtrykkeligt fastsætter visse aspekter, der kan tages hensyn til, følger det ikke desto mindre heraf, at vedtagelsen af en forordning om fastsættelse af eksportrestitutioner sker i en sådan kontekst, som Kommissionen i givet fald kan tage hensyn til. Det er i denne forbindelse ikke altid nødvendigt at omtale den generelle kontekst i en forordnings begrundelse. Eftersom det er helt normalt, at Kommissionen tager hensyn til den generelle politiske og økonomiske kontekst, medfører den blotte omstændighed, at den gør det, således ikke, at den handler uden for sin sædvanlige praksis. Endvidere er de berørte erhvervsdrivende normalt bekendte med den generelle politiske og økonomiske kontekst.

Hensyntagen til forhandlingerne inden for WTO og de fremtidige politiske retningslinjer skulle således ikke udtrykkeligt nævnes i begrundelsen for forordning nr. 689/2013 om fastsættelse af eksportrestitutioner for fjerkrækød, medmindre disse forhold ikke blot var en del af den generelle politiske og økonomiske kontekst, der blev taget hensyn til ved fastsættelsen af eksportrestitutionerne, men var årsagen til den anfægtede forordnings eksistens.

Når der findes en politisk aftale om de fremtidige retningslinjer for den fælles landbrugspolitik, er denne aftale i denne forbindelse en del af den generelle politiske og økonomiske kontekst, som Kommissionen kan tage hensyn til. Det samme gør sig gældende for forhandlingerne inden for WTO. En sådan hensyntagen betyder ikke, at Kommissionen overskrider grænserne for sine skønsbeføjelser, og dette gælder, selv hvis den liste over kriterier, der er fastsat i artikel 164, stk. 3, i forordning nr. 1234/2007, blev anset for udtømmende. Den generelle sammenhæng kan nemlig altid påvirke Kommissionens udøvelse af sit skøn, og selv en udtømmende opremsning af de kriterier, som Kommissionen kan tage hensyn til, kan ikke være til hinder for, at der tages hensyn til den generelle sammenhæng.

(jf. præmis 57, 58, 60, 61, 66, 71, 73 og 157)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 89)

5.      Eksistensberettigelsen for eksportrestitutionerne er at give Unionen mulighed for at afsætte det overskud, der findes på det indre marked, af den pågældende vare til tredjelande. Formålet med ordningen med eksportrestitutioner er ikke at støtte en hvilken som helst eksportør, men om nødvendigt at lette eksporten som led i gennemførelsen af formålene med den fælles landbrugspolitik, som fastsat i artikel 39 TEUF, dvs. bl.a. at stabilisere markederne og sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard samt rimelige priser for forbrugerne.

(jf. præmis 92)

6.      Inden for fastsættelse af eksportrestitutionerne følger det af affattelsen af artikel 164, stk. 3, i forordning nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter, at Kommissionen skal tage hensyn til et eller flere af de aspekter, der er fastsat i denne bestemmelse. Ifølge denne ordlyd har Kommissionen endda ret til alene at støtte sig på et af de aspekter, der er fastsat i denne bestemmelse. Denne bestemmelse fastsætter heller ikke en rangfølge mellem de forskellige aspekter. Der er intet til hinder for, at Kommissionen kan tillægge særlig betydning til f.eks. det aspekt, der fremgår af artikel 164, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1234/2007, nemlig den fælles markedsordnings mål, som er at sikre ligevægt og en naturlig udvikling i priser og samhandel på dette marked. Kommissionen kan således ved fastsættelsen af eksportrestitutionerne tillægge resultatet af markedsanalysen større betydning end resultatet af den teoretiske beregning af eksportrestitutionerne støttet på forskellen mellem priserne på markedet i Unionen og disse priser på verdensmarkedet.

endvidere fremgår det af affattelsen af artikel 164, stk. 3, at Kommissionen er forpligtet til at tage hensyn til i hvert fald et af de aspekter, der er opstillet i denne artikel. Det fremgår imidlertid ikke af denne ordlyd, at listen over disse aspekter er udtømmende. Endvidere taler den omstændighed, at det følger af artikel 162, stk. 1, i forordning nr. 1234/2007, at selve indrømmelsen af eksportrestitutioner er fakultativ, til fordel for, at Kommissionen har en meget vid skønsmargen og fleksibilitet, når den fastsætter størrelsen heraf.

(jf. præmis 96, 148 og 150)

7.      Hvad angår fastsættelsen af eksportrestitutionerne vedrører den teoretiske beregning af eksportrestitutionerne støttet på forskellen mellem priserne på markedet i Unionen og disse priser på verdensmarkedet alene spørgsmålet, om en positiv eksportrestitution er nødvendig for eksportørerne i denne sektor med henblik på at kunne sælge deres produkter i de regioner, der er omfattet af disse restitutioner. Kommissionen er inden for rammerne af en samlet analyse af markedssituationen imidlertid ikke forpligtet til at tage hensyn til den særlige situation for eksporterende virksomheder. Selv om en eksportrestitution er nødvendig for eksportørerne med henblik på at kunne sælge deres produkter, betyder det ikke, at det i betragtning af den samlede situation på markedet er nødvendigt at fastsætte eksportrestitutionerne til et positivt beløb.

Det er derfor muligt, at analysen af markedssituationen giver Kommissionen mulighed for at finde, at situationen på markedet i Unionen er stabil, og at det ikke er nødvendigt at fastsætte eksportrestitutionerne til et positivt beløb med henblik på at stabilisere markederne og sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard. I et sådant tilfælde har Kommissionen ret til ikke at indrømme eksportrestitutioner eller til at fastætte dem til nul, selv om resultatet af den teoretiske beregning af eksportrestitutionerne er positivt. Et sådant tilfælde begrænser sig ikke til situationer, hvor der er mangel på fjerkrækød eller en alvorlig krise på markedet i Unionen.

(jf. præmis 98 og 99)