Language of document :

Sag anlagt den 31. juli 2012 - Globosat Programadora mod KHIM - Sport TV Portugal (SPORT TV INTERNACIONAL)

(Sag T-348/12)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Globosat Programadora Ltda (Rio de Janeiro, Brasilien) (ved advokat S. Micallef)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Sport TV Portugal, SA (Lissabon, Portugal)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 23. maj 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2079/2010-4) annulleres.

Enhver afgørelse truffet af Harmoniseringskontoret, der pålægger sagsøgeren, at betale omkostninger, annulleres og Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Sport TV Portugal, SA

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "SPORT TV INTERNACIONAL" for tjenesteydelser i klasse 35, 38 og 41 - EF-varemærkeansøgning nr. 6915094

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Globosat Programadora Ltda

Det påberåbte varemærke eller tegn: Den portugisiske varemærkeregistrering nr. 329507 af figurmærket "SPORTV" for tjenesteydelser i klasse 38 og 41

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 42, stk. 2 og 3, i Rådets forordning nr. 207/2009 og tilsidesættelse af regel 22, stk. 3, i Kommissionens forordning nr. 2868/95.

____________