KENDELSE AFSAGT AF DOMSTOLENS VICEPRÆSIDENT

27. marts 2024 (*)

»Appel – særlige rettergangsformer – tilnærmelse af lovgivningerne – forordning (EU) 2022/2065 – det indre marked for digitale tjenester – yderligere gennemsigtighed i onlinereklamer – afgørelse om udpegelse af en meget stor onlineplatform – annullationssøgsmål«

I sag C-639/23 P(R),

angående appel i henhold til artikel 57, stk. 2, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, iværksat den 24. oktober 2023,

Europa-Kommissionen ved L. Armati, A. de Gregorio Merino og P.-J. Loewenthal, som befuldmægtigede,

appellant,

støttet af:

Europa-Parlamentet ved M. Menegatti, E. Ni Chaoimh og L. Taïeb, som befuldmægtigede,

Rådet for Den Europæiske Union ved N. Brzezinski, M. Moore og E. Sitbon, som befuldmægtigede,

intervenienter i appelsagen,

den anden part i appelsagen:

Amazon Services Europe Sàrl, Luxembourg (Luxembourg), ved Rechtsanwälte A. Conrad og M. Frank, dikigoros I. Ioannidis, og avocat R. Spanó,

sagsøger i første instans,

har

DOMSTOLENS VICEPRÆSIDENT,

efter at have hørt generaladvokat M. Szpunar,

afsagt følgende

Kendelse

1        Med appellen har Europa-Kommissionen nedlagt påstand om ophævelse af kendelse afsagt af præsidenten for Den Europæiske Unions Ret den 27. september 2023, Amazon Services Europe mod Kommissionen (T-367/23 R, herefter »den appellerede kendelse«, EU:T:2023:589), hvorved denne anordnede udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens afgørelse C(2023) 2746 final af 25. april 2023, hvori Amazon Store udpeges som en meget stor onlineplatform (herefter »den omtvistede afgørelse«) i henhold til artikel 33, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022, om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester) (EUT 2022, L 277, s. 1), for så vidt som Amazon Services Europe Sàrl (herefter »Amazon«) i medfør af denne afgørelse blev forpligtet til at gøre den ved denne forordnings artikel 39 krævede database tilgængelig, uden at dette har indflydelse på Amazons forpligtelse til at oprette denne database, mens Amazons anmodning om foreløbige forholdsregler i øvrigt ikke blev taget til følge.

 Retsforskrifter

 Direktiv 2000/31/EF

2        Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«) (EFT 2000, L 178, s. 1) bestemmer følgende i artikel 6, litra b):

»Ud over andre informationskrav, som er fastlagt i fællesskabsretten, sikrer medlemsstaterne, at kommerciel kommunikation, som er en del af eller udgør en informationssamfundstjeneste, mindst overholder følgende betingelser:

[...]

b)      [D]en fysiske eller juridiske person, på hvis vegne den kommercielle kommunikation foretages, skal klart kunne identificeres.«

 Direktiv 2005/29/EF

3        Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT 2005, L 149, s. 22), fastsætter følgende i artikel 5, stk. 1, 2 og 5:

»1.      Urimelig handelspraksis forbydes.

2.      En handelspraksis er urimelig, hvis:

a)      den er i modstrid med kravet om erhvervsmæssig diligenspligt

og

b)      [den] væsentligt forvrider eller kan forventes væsentligt at forvride den økonomiske adfærd i forhold til produktet hos gennemsnitsforbrugeren, som bliver genstand for den, eller som den er rettet mod, eller, hvis den pågældende handelspraksis rettes mod en særlig gruppe af forbrugere, hos et gennemsnitligt medlem af denne gruppe. [...]

5.      I bilag I findes fortegnelsen over de former for handelspraksis, som under alle omstændigheder vil blive betragtet som urimelige. Den samme fortegnelse skal anvendes i alle medlemsstater og må kun ændres ved en revision af dette direktiv.«

4        Det fremgår af bilag I til dette direktiv, at former for handelspraksis, der under alle omstændigheder anses for urimelig, omfatter vildledende handelspraksis. I medfør af punkt 11 i dette bilag udgør en vildledende handelspraksis det forhold, at »[d]er anvendes redaktionelt indhold i medierne til at promovere produktet, hvor en erhvervsdrivende har betalt for en sådan reklame, uden at dette fremgår tydeligt af indholdet eller af billeder eller lyd, som tydeligt kan identificeres af forbrugeren. (Advertorial)«.

 Forordning (EU) 2016/679

5        Artikel 15, stk. 1, litra b) og h), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT 2016, L 119, s. 1) har følgende ordlyd:

»Den registrerede har ret til at få den dataansvarliges bekræftelse på, om personoplysninger vedrørende den pågældende behandles, og i givet fald adgang til personoplysningerne og følgende information:

[...]

b)      de berørte kategorier af personoplysninger

[...]

h)      forekomsten af automatiske afgørelser, herunder profilering, som omhandlet i artikel 22, stk. 1 og 4, og i disse tilfælde som minimum meningsfulde oplysninger om logikken heri samt betydningen og de forventede konsekvenser af en sådan behandling for den registrerede.«

 Forordning (EU) 2019/1150

6        Artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester (EUT 2019, L 186, s. 57) er affattet således:

»Udbydere af onlineformidlingstjenester opgiver de vigtigste parametre for afgørelse af rangordning i deres vilkår og betingelser og årsagerne til den relative betydning af disse vigtigste parametre i forhold til andre parametre.«

 Forordning 2022/2065

7        75., 76., 95. og 155. betragtning til forordning 2022/2065 har følgende ordlyd:

»(75)      I betragtning af betydningen af meget store onlineplatforme som følge af deres rækkevidde, navnlig som udtrykt i antallet af tjenestemodtagere, med hensyn til at fremme den offentlige debat, økonomiske transaktioner og udbredelsen af oplysninger til offentligheden, holdninger og idéer og med hensyn til at påvirke måden, hvorpå modtagerne indhenter og videregiver oplysninger online, er det nødvendigt at pålægge udbydere af disse platforme specifikke forpligtelser ud over de forpligtelser, der gælder for alle onlineplatforme. [...]

(76)      Meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner kan medføre samfundsmæssige risici, der er forskellige med hensyn til omfang og virkninger fra dem, som mindre platforme medfører. Udbydere af sådanne meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner bør derfor have den højeste standard for due diligence-forpligtelser, der står i rimeligt forhold til deres samfundsmæssige betydning. [...]

[...]

(95)      Reklamesystemer, der anvendes af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner, er forbundet med særlige risici og kræver yderligere offentligt og lovmæssigt tilsyn på grund af deres omfang og evne til at fokusere på og nå ud til tjenestemodtagerne på grundlag af deres adfærd inden for og uden for platformens eller søgemaskinens onlinegrænseflade. [...]

[...]

(155)      Målet for denne forordning, nemlig at bidrage til et velfungerende indre marked og et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø, hvor de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i [Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«)], er behørigt beskyttet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, fordi de ikke kan sikre den nødvendige harmonisering og det nødvendige samarbejde ved at handle alene, men kan på grund af det territoriale og personelle anvendelsesområde bedre nås på EU-plan; [Den Europæiske Union] kan derfor vedtage foranstaltninger [...]«

8        Forordningens artikel 26, stk. 1, litra b)-d), bestemmer:

»Udbydere af onlineplatforme, der viser reklamer på deres onlinegrænseflader, sikrer, at tjenestemodtagerne for hver specifik reklame, der vises til hver enkelt modtager, på en klar, koncis og utvetydig måde og i realtid kan identificere følgende:

[...]

b)      den fysiske eller juridiske person, på hvis vegne reklamen vises

c)      den fysiske eller juridiske person, som har betalt for reklamen, såfremt denne ikke er identisk med den i litra b) omtalte fysiske eller juridiske person

d)      relevante oplysninger, som er direkte og let tilgængelige fra reklamen, om de vigtigste parametre, der anvendes til at bestemme den modtager, som reklamen er rettet til, og, hvis det er relevant, hvordan disse parametre kan ændres.«

9        Nævnte forordnings artikel 33, stk. 1 og 4, har følgende ordlyd:

»1.      Denne afdeling finder anvendelse på onlineplatforme og onlinesøgemaskiner, der pr. måned har et gennemsnitligt antal aktive tjenestemodtagere i Unionen på 45 mio. eller derover, [...]

[...]

4.      Kommissionen vedtager efter at have hørt etableringsmedlemsstaten eller efter at have taget hensyn til oplysningerne fra koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet [...] en afgørelse om udpegelse af den onlineplatform eller den onlinesøgemaskine, der har et gennemsnitligt antal aktive tjenestemodtagere pr. måned, som svarer til eller er højere end det antal, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, som en meget stor onlineplatform eller en meget stor onlinesøgemaskine med henblik på denne forordning. [...]«

10      Samme forordnings artikel 38 fastsætter:

»[...] [U]dbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner, der anvender anbefalingssystemer, [skal] sørge for mindst én mulighed for hvert af deres anbefalingssystemer, som ikke er baseret på profilering [...]«

11      Artikel 39, stk. 1 og 2, i direktiv 2022/2065 bestemmer:

»1.      Udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner, der viser reklamer på deres onlinegrænseflader, opretter en database med de i stk. 2 omhandlede oplysninger, som gøres tilgængelig på et særligt område af deres onlinegrænseflade ved hjælp af et søgbart og pålideligt værktøj, der gør det muligt at foretage forespørgsler på baggrund af flere kriterier og gennem deres applikationsprogrammeringsgrænseflader, i hele den periode, hvor de præsenterer en reklame, og i ét år efter, at reklamen blev vist for sidste gang på deres onlinegrænseflader. De sikrer, at databasen ikke indeholder personoplysninger om de tjenestemodtagere, som reklamen blev eller kan have været vist til, og gør en rimelig indsats for at sikre, at oplysningerne er nøjagtige og fuldstændige.

2.      Databasen skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a)      reklamens indhold, herunder produktets, tjenestens eller varemærkets navn og reklamens genstand

b)      den fysiske eller juridiske person, på hvis vegne reklamen vises

c)      den fysiske eller juridiske person, som har betalt for reklamen, såfremt denne ikke er identisk med den i litra b) omtalte person

d)      det tidsrum, hvori reklamen blev vist

e)      om det var hensigten, at reklamen skulle vises specifikt til en eller flere bestemte grupper af tjenestemodtagere, og i givet fald de vigtigste parametre anvendt til dette formål, herunder, hvis det er relevant, de vigtigste parametre, der er anvendt til at udelukke en eller flere sådanne bestemte grupper

f)      den kommercielle kommunikation, der offentliggøres på de meget store onlineplatforme [...]

g)      det samlede antal tjenestemodtagere og i givet fald det samlede antal opdelt efter medlemsstat for den eller de grupper af modtagere, som reklamen specifikt var rettet mod.«

12      Denne forordnings artikel 92 foreskriver:

»Denne forordning finder anvendelse på udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner, der er udpeget i henhold til artikel 33, stk. 4, fra fire måneder efter den meddelelse til den pågældende udbyder [...], hvis denne dato ligger før den 17. februar 2024.«

13      Nævnte forordnings artikel 93, stk. 2, bestemmer:

»Denne forordning finder anvendelse fra den 17. februar 2024.

Artikel [...] 33, stk. 3-6, [...] finder dog anvendelse fra den 16. november 2022.«

 Sagens baggrund

14      Tvistens baggrund er beskrevet i den appellerede kendelses præmis 2-6. Den kan med henblik på den foreliggende sag sammenfattes som følger.

15      Amazon tilhører Amazon-koncernen, der er en multinational selskabskoncern. Amazons kommercielle aktiviteter omfatter detailhandel online og onlinesalg af forskellige tjenester, såsom cloud computing og digital streaming. Selskabet leverer markedspladstjenester til uafhængige sælgere, hvorved disse får mulighed for at udbyde deres varer til salg gennem Amazon Store. Selskabet støtter desuden de uafhængige sælgere ved bl.a. at tilbyde dem værktøjer med henblik på at hjælpe dem til at forvalte og udvikle deres virksomhed, herunder på Amazon Store.

16      Ved den omtvistede afgørelse udpegede Kommissionen i henhold til artikel 33, stk. 4, i forordning 2022/2065 Amazon Store som en meget stor onlineplatform.

 Retsforhandlingerne for Retten og den appellerede kendelse

17      Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 5. juli 2023 anlagde Amazon sag med påstand om annullation af den omtvistede afgørelse.

18      Ved processkrift indleveret til Rettens Justitskontor den 6. juli 2023 indgav Amazon en anmodning om foreløbige forholdsregler, bl.a. med henblik på udsættelse af gennemførelsen af denne afgørelse, indtil Retten træffer endelig afgørelse i hovedsagen, for så vidt som Amazon i medfør af nævnte afgørelse er blevet pålagt en forpligtelse til at tilbyde brugerne mindst én mulighed for hvert anbefalingssystem, som ikke er baseret på profilering, i overensstemmelse med artikel 38 i forordning 2022/2065 samt en forpligtelse til at oprette den ved denne forordnings artikel 39 krævede database og gøre den tilgængelig.

19      Ved kendelse af 28. juli 2023, Amazon Services Europe mod Kommissionen (T-367/23 R), som blev afsagt på grundlag af artikel 157, stk. 2, i Rettens procesreglement, udsatte Rettens præsident gennemførelsen af den omtvistede afgørelse indtil datoen for afsigelse af den kendelse, hvorved den sag om foreløbige forholdsregler, som var blevet anlagt ved Retten, blev afsluttet.

20      Ved den appellerede kendelse anordnede Rettens præsident udsættelse af gennemførelsen af den omtvistede afgørelse, for så vidt som Amazon i medfør af denne afgørelse er blevet pålagt at gøre den ved artikel 39 i forordning 2022/2065 påkrævede database tilgængelig, uden at dette påvirker Amazons forpligtelse til at oprette denne database, og forkastede i øvrigt den af Amazon indleverede anmodning om foreløbige forholdsregler.

21      Hvad indledningsvis angår betingelsen om uopsættelighed, som blev undersøgt i denne kendelses præmis 26-69, fastslog Rettens præsident i kendelsens præmis 55, at Amazon ikke havde påvist en alvorlig og uoprettelig skade som følge af at bringe Amazon Store i overensstemmelse med artikel 38 i forordning 2022/2065. I nævnte kendelses præmis 65-69 fastslog Rettens præsident derimod, at det i tilstrækkelig grad var godtgjort, at Amazon ville blive påført alvorlig og uoprettelig skade ved at bringe Amazon Store i overensstemmelse med forordningens artikel 39.

22      Hvad dernæst angår betingelsen om fumus boni juris fastslog Rettens præsident i kendelsens præmis 79, at det tredje anbringende, som Amazon havde fremsat til støtte for sin påstand om annullation af den omtvistede afgørelse vedrørende en ulovlighedsindsigelse i forhold til nævnte forordnings artikel 39, ikke umiddelbart var ugrundet og derfor skulle gøres til genstand for en grundig undersøgelse, som ikke kan foretages af dommeren i sager om foreløbige forholdsregler.

23      Endelig fastslog Rettens præsident i den appellerede kendelses præmis 83, at »den [af Amazon] forsvarede interesse må veje tungere end interessen i ikke at tage en anmodning om foreløbige forholdsregler til følge«.

 Retsforhandlingerne for Domstolen og parternes påstande

24      Ved kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 13. december 2023, Kommissionen mod Amazon Services Europe (C-639/23 P(R), EU:C:2023:1006), har Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union fået tilladelse til at intervenere i nærværende sag til støtte for Kommissionens påstande.

25      Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

–        Den appellerede kendelse ophæves.

–        Domstolen træffer endelig afgørelse om tvisten, og anmodningen om foreløbige forholdsregler og om foreløbige foranstaltninger tages ikke til følge.

–        Subsidiært hjemvises sagen til Retten.

–        Endnu mere subsidiært ændres den appellerede kendelse, således at Amazons forpligtelse til at gøre den ved artikel 39 i forordning 2022/2065 påkrævede database tilgængelig kun udsættes hvad angår de oplysninger, der er opregnet i denne forordnings artikel 39, stk. 2, litra d) og g).

–        Amazon tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

26      Amazon har nedlagt følgende påstande:

–        Appellen forkastes.

–        Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i forbindelse med appellen.

–        Såfremt appellen tages til følge, indrømmes Amazon en frist på 28 dage til at efterkomme forpligtelsen til at gøre den ved nævnte forordnings artikel 39 påkrævede database tilgængelig.

27      Parlamentet og Rådet har nedlagt påstand om, at Domstolen tiltræder Kommissionens påstande.

 Om appellen

28      Til støtte for appellen har Kommissionen fremsat fire anbringender, hvoraf det første vedrører en retlig fejl og en åbenbart urigtig anvendelse af betingelsen om fumus boni juris, det andet anbringende vedrører processuelle mangler samt en retlig fejl og en åbenbart urigtig anvendelse af betingelsen om uopsættelighed, det tredje anbringende vedrører en retlig fejl og en åbenbart urigtig anvendelse af betingelsen om interesseafvejning, og det fjerde anbringende vedrører en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

29      Det andet anbringendes andet led skal undersøges først.

 Argumentation

30      Med det andet anbringendes andet led har Kommissionen gjort gældende, at Rettens præsident ved i den appellerede kendelses præmis 24 at fastslå, at han rådede over »alle de nødvendige oplysninger for at træffe afgørelse« om anmodningen om foreløbige forholdsregler, mens han ikke traf afgørelse om Kommissionens anmodning om en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse, tilsidesatte kontradiktionsprincippet, hvorved han ligeledes tilsidesatte artikel 88 og 90 i Rettens procesreglement samt princippet om, at modparten skal høres.

31      Kommissionen har i denne henseende anført, at Rettens præsident den 28. juli 2023 vedtog en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse, hvorefter Amazon indgav et langt processkrift for at underbygge sit argument om, at de oplysninger, som selskabet skulle videregive i henhold til artikel 39 i forordning 2022/2065, var fortrolige. Kommissionen har gjort gældende, at Rettens præsident derimod ikke tog den efterfølgende anmodning om en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse, som denne institution havde indgivet for at kunne besvare de af Amazon fremførte argumenter i dette processkrift, til følge.

32      Rettens præsident har nemlig pligt til at overholde procedurens kontradiktoriske karakter og princippet om, at modparten skal høres, når han vurderer, om der er behov for at vedtage en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse. Kommissionen skulle følgelig have haft mulighed for at besvare de argumenter, som Amazon havde fremført i det i foregående præmis omtalte processkrift, hvilket gælder så meget desto mere, eftersom udsættelsen af gennemførelsen af den omtvistede afgørelse i det foreliggende tilfælde udelukkende er støttet på argumentet om, at overholdelsen af artikel 39 i forordning 2022/2065 forpligter Amazon til at gøre fortrolige oplysninger tilgængelige, hvilket argument alene er fremført i dette processkrift. Betragtningerne i den appellerede kendelses præmis 76-78 om, at de pågældende oplysninger er fortrolige, er i øvrigt i vid udstrækning støttet på disse argumenter.

33      Det forhold, at en sag om foreløbige forholdsregler er uopsættelig, kan ikke begrunde, at Kommissionen fratages sin ret til forsvar, og denne institution kunne i øvrigt have fremsat sine bemærkninger inden for en meget kort frist.

34      Amazon har gjort gældende, at Retten ikke var forpligtet til at tage Kommissionens anmodning om en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse til følge. Kontradiktionsprincippet forbyder nemlig alene Unionens retsinstanser at støtte deres afgørelse på faktiske omstændigheder og dokumenter, som parterne eller en af disse ikke har kunnet tage stilling til. Eftersom Amazon blev anmodet om at kommentere visse retlige punkter, er dette princip således ikke blevet tilsidesat. Intet princip pålægger Rettens præsident at indrømme hver part det samme antal processkrifter vedrørende et retligt spørgsmål.

35      Kommissionen har under alle omstændigheder ikke godtgjort, at Rettens præsident ville være nået til et andet resultat, hvis han havde givet Kommissionen mulighed for at svare Amazon.

 Bedømmelse

36      En anmodning om foreløbige forholdsregler skal i sig selv gøre det muligt for den sagsøgte at forberede sine indlæg og dommeren i sager om foreløbige forholdsregler at tage stilling til denne anmodning, uden i givet fald andre oplysninger til støtte herfor, idet de væsentlige faktiske og retlige omstændigheder, som anmodningen støttes på, skal fremgå forståeligt af nævnte anmodnings ordlyd (kendelse af 19.7.2012, Akhras mod Rådet, C-110/12 P(R), EU:C:2012:507, præmis 55 og den deri nævnte retspraksis).

37      Henset til den hurtige behandling, som i sagens natur kendetegner sager om foreløbige forholdsregler, er det endvidere rimeligt at kræve, at den part, der anmoder om de foreløbige forholdsregler – undtagen i helt særlige tilfælde – allerede når anmodningen fremsættes, fremlægger alle beviser, som denne part råder over til støtte for anmodningen, således at dommeren i sager om foreløbige forholdsregler på dette grundlag kan bedømme, om der er grundlag for nævnte anmodning (kendelse af 19.7.2012, Akhras mod Rådet, C-110/12 P(R), EU:C:2012:507, præmis 56 og den deri nævnte retspraksis).

38      Rettens præsident kan som dommer i en sag om foreløbige forholdsregler i medfør af artikel 157, stk. 3, i Rettens procesreglement imidlertid eventuelt træffe foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse og foranstaltninger om bevisoptagelse.

39      Det fremgår ligeledes af Domstolens praksis, at Rettens præsident herved skal have en vid skønsmargen med henblik på at vurdere, om sådanne foranstaltninger er passende (jf. i denne retning kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 1.12.2021, Inivos og Inivos mod Kommissionen, C-471/21 P(R), EU:C:2021:984, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis).

40      Vedkommendes skønsbeføjelser skal imidlertid udøves inden for visse grænser, idet dommeren i sager om foreløbige forholdsregler bl.a. skal overholde kontradiktionsprincippet. Dette princip finder nemlig anvendelse på alle sager, der kan føre til en afgørelse fra en EU-institution, som mærkbart påvirker en persons interesser, navnlig i sager for Unionens retsinstanser (jf. i denne retning kendelse af 22.11.2018, Hércules Club de Fútbol mod Kommissionen, C-334/18 P(R), EU:C:2018:952, præmis 47 og den deri nævnte retspraksis).

41      Selv om det i denne henseende er korrekt, at artikel 157, stk. 2, i Rettens procesreglement giver Rettens præsident mulighed for at træffe foreløbige forholdsregler, endog før modparten har fremsat sine bemærkninger, kan denne bestemmelse ikke forstås således, at den generelt tillader, at Rettens præsident træffer afgørelse uden at overholde kontradiktionsprincippet. Nævnte bestemmelse fastsætter nemlig udelukkende en undtagelsesprocedure, som giver Rettens præsident mulighed for at vedtage sådanne forholdsregler som sikkerhedsforanstaltninger i afventning af den afgørelse, der skal træffes om foreløbige forholdsregler efter den kontradiktoriske procedure, som kræves i medfør af procesreglementets artikel 157, stk. 1 (jf. i denne retning kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 28.9.2023, Rådet mod Mazepin, C-564/23 P(R), EU:C:2023:727, præmis 60 og 61).

42      Kontradiktionsprincippet giver bl.a. hver part i en tvist, uanset dennes retlige status, retten til at få kendskab til og kommentere de aktstykker og indlæg, som modparten har forelagt retsinstansen. For at opfylde kravene til retten til en retfærdig rettergang er det nemlig væsentligt, at parterne har kendskab til og kontradiktorisk kan drøfte såvel de faktiske som de retlige forhold, der er afgørende for udfaldet af proceduren (jf. i denne retning dom af 27.3.2014, KHIM mod Lottery Commission, C-530/12 P, EU:C:2014:186, præmis 54, af 4.12.2019, H mod Rådet, C-413/18 P, EU:C:2019:1044, præmis 103 og 104, og af 15.7.2021, Kommissionen mod Landesbank Baden-Württemberg og SRM, C-584/20 P og C-621/20 P, EU:C:2021:601, præmis 58 og 59).

43      I sager, som ikke henhører under foreløbige forholdsregler, har Domstolen af disse krav bl.a. udledt, at selv om Retten frit kan beslutte at stille en part et spørgsmål inden for de rammer, der er fastlagt i dens procesreglement, er den forpligtet til at give de øvrige parter mulighed for at tage stilling til svaret på et sådant spørgsmål, i hvert fald når dette svar indeholder elementer, der er afgørende for udfaldet af den pågældende sag (jf. i denne retning dom af 4.12.2019, H mod Rådet, C-413/18 P, EU:C:2019:1044, præmis 105-116, og af 10.9.2020, Rumænien mod Kommissionen, C-498/19 P, EU:C:2020:686, præmis 75 og 76).

44      Denne regel finder ligeledes anvendelse, når Rettens præsident stiller en part et spørgsmål i henhold til artikel 157, stk. 3, i Rettens procesreglement.

45      Det fremgår ganske vist af Domstolens praksis, at dommeren i sager om foreløbige forholdsregler, eftersom en sådan sag i sagens natur skal behandles hurtigt, ikke er forpligtet til konsekvent at høre den sagsøgende part om alle de oplysninger hidrørende fra den sagsøgte part, som dommeren har til hensigt at tage med i sine overvejelser for at tage stilling til anmodningen om foreløbige forholdsregler (kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 1.12.2021, Inivos og Inivos mod Kommissionen, C-471/21 P(R), EU:C:2021:984, præmis 47).

46      Denne løsning følger imidlertid af den omstændighed, at der ikke findes en regel, som foreskriver principiel fremlæggelse af replik og duplik i sager om foreløbige forholdsregler. Det kan følgelig ikke udledes heraf, at sagsøgte, når Rettens præsident tillader sagsøgeren at fremlægge yderligere oplysninger til støtte for sin anmodning om foreløbige forholdsregler, ikke har ret til at drøfte disse elementer, eftersom det fremgår af nærværende kendelses præmis 36 og 37, at denne anmodning skal indeholde alle nødvendige oplysninger for at træffe afgørelse, og artikel 157, stk. 1, i Rettens procesreglement sikrer sagsøgtes ret til at fremsætte sine bemærkninger til nævnte anmodning.

47      Selv om Domstolens vicepræsident i kendelse afsagt den 17. december 2020, Anglo Austrian AAB og Belegging-Maatschappij mod ECB (C-207/20 P(R), EU:C:2020:1057), forkastede et klagepunkt fra appellanterne i denne sag om tilsidesættelse af retten til at blive hørt som følge af en manglende mulighed for at tage stilling til et beviselement, som ikke var tilgængeligt på tidspunktet for indgivelsen af anmodningen om foreløbige forholdsregler, skal det desuden fastslås, at den omhandlede manglende kontradiktion i den sag, der gav anledning til denne kendelse, ikke udsprang af den omstændighed, at Rettens præsident vedtog en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse. Med henblik på at forkaste dette klagepunkt støttede Domstolens vicepræsident sig endvidere udelukkende på den omstændighed, at appellanterne i denne sag havde givet afkald på at benytte en processuel garanti, som de rådede over, ved ikke i medfør af procesreglementets artikel 88 at anmode Rettens præsident om at vedtage en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse.

48      I det foreliggende tilfælde fremgår det af sagsakterne, at Rettens præsident ved en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse vedtaget den 28. juli 2023 anmodede Amazon om at kommentere punkt 109-118 i Kommissionens skriftlige bemærkninger i første instans.

49      I svaret på denne foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse anførte Amazon en række argumenter for at godtgøre, at de oplysninger, som artikel 39 i forordning 2022/2065 pålægger selskabet at videregive, er fortrolige, at videregivelsen af disse oplysninger vil forvolde det betydelig skade, og at de interesser, som skades ved en sådan videregivelse, er beskyttelsesværdige.

50      Som Kommissionen har fremhævet, støttede Rettens præsident sig i forbindelse med vurderingen af betingelsen om fumus boni juris i den appellerede kendelses præmis 76-78 på en argumentation, der i det væsentlige gengav de oplysninger, som Amazon havde anført i sit svar på foranstaltningen med henblik på sagens tilrettelæggelse af 28. juli 2023.

51      Dette svar indeholdt således oplysninger, der var afgørende for sagens udfald.

52      Kommissionen blev dermed frataget enhver mulighed for at tage stilling til de argumenter, som Amazon havde fremført i nævnte svar.

53      For det første blev Amazons svar på foranstaltningen med henblik på sagens tilrettelæggelse af 28. juli 2023 således meddelt Kommissionen den 30. august 2023, uden at denne institution blev anmodet om at tage stilling til svaret.

54      For det andet tiltrådte Rettens præsident ikke den anmodning om vedtagelse af en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse, som Kommissionen havde indgivet den 15. september 2023 i henhold til procesreglementets artikel 88, om tilladelse til at besvare Amazons svar, der er omtalt i nærværende kendelses præmis 49, med henblik på at bevare ligestillingen af parterne og give Retten mulighed for at træffe afgørelse om anmodningen om foreløbige forholdsregler med fuldt kendskab til sagen.

55      For det tredje fastslog Rettens præsident i den appellerede kendelses præmis 24, at han rådede over alle de nødvendige oplysninger for at træffe afgørelse om anmodningen om foreløbige forholdsregler, uden at det var hensigtsmæssigt, at parterne først afgav mundtlige indlæg.

56      Eftersom det fremgår af Kommissionens bemærkninger, at denne institution, såfremt Rettens præsident havde anmodet den om at tage stilling til Amazons svar, der er omtalt i nærværende kendelses præmis 49, ville have fremført supplerende argumenter med henblik på at godtgøre, at de oplysninger, som artikel 39 i forordning 2022/2065 pålægger Amazon at videregive, ikke er fortrolige, kan det i øvrigt ikke umiddelbart udelukkes, at undersøgelsen af disse argumenter kunne have foranlediget Rettens præsident til at forkaste anmodningen om foreløbige forholdsregler i det hele.

57      Det følger af det ovenstående, at Rettens præsident tilsidesatte kontradiktionsprincippet, hvorfor det andet anbringendes andet led skal tages til følge.

58      Eftersom den vurdering, som Rettens præsident foretog af betingelsen om fumus boni juris, på afgørende vis er støttet på oplysninger, der ikke blev undergivet kontradiktionsprincippet, er tilsidesættelsen af dette princip i sig selv tilstrækkelig til at begrunde ophævelsen af den appellerede kendelses konklusions punkt 1, hvorved Rettens præsident anordnede udsættelse af gennemførelsen af den omtvistede afgørelse, for så vidt som Amazon i medfør af denne afgørelse har pligt til at gøre den ved artikel 39 i forordning 2022/2065 påkrævede database tilgængelig, uden at dette påvirker Amazons pligt til at oprette denne database.

59      Denne tilsidesættelse af nævnte princip kan derimod ikke føre til en ophævelse af punkt 2 i denne kendelses konklusion, hvorved Rettens præsident i øvrigt forkastede anmodningen om foreløbige forholdsregler.

60      Dette punkt 2 er nemlig støttet på Rettens præsidents vurdering, som fremgår af nævnte kendelses præmis 55, hvorefter Amazon ikke havde påvist, at der forelå en alvorlig og uoprettelig skade som følge af at bringe Amazon Store i overensstemmelse med artikel 38 i forordning 2022/2065.

61      For det første følger denne vurdering af et ræsonnement, der er anført i samme kendelses præmis 35-54, som led i hvilket Rettens præsident på ingen måde støttede sig på oplysningerne i Amazons svar, der er omtalt i nærværende kendelses præmis 49.

62      For det andet vedrører de andre led i det andet appelanbringende og de øvrige anbringender, som Kommissionen har fremsat til støtte for appellen, ikke nævnte præmis 35-54.

63      Det følger heraf, at appellen skal forkastes, for så vidt som der er nedlagt påstand om ophævelse af punkt 2 i den appellerede kendelses konklusion, uden at det er fornødent at behandle disse øvrige led og anbringender.

 Anmodningen om foreløbige forholdsregler fremsat for Retten

64      Ifølge artikel 61, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol kan Domstolen, såfremt den ophæver den af Retten trufne afgørelse, selv træffe endelig afgørelse, hvis sagen er moden til påkendelse, eller hjemvise den til Retten til afgørelse. Denne bestemmelse finder tillige anvendelse ved appel, som er iværksat i henhold til artikel 57, stk. 2, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol (kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 2.2.2024, Mylan Ireland mod Kommissionen, C-604/23 P(R), EU:C:2024:117, præmis 38).

65      Eftersom Kommissionen i det foreliggende tilfælde for Domstolen har fremført de argumenter, som den ville fremsætte i forhold til oplysningerne i Amazons svar, der er omtalt i nærværende kendelses præmis 49, og denne institution i appelskriftet desuden har nedlagt påstand om, at Domstolen træffer endelig afgørelse om tvisten, skal der, henset til den hurtige behandling, som kendetegner sager om foreløbige forholdsregler, træffes afgørelse om Amazons anmodning om foreløbige forholdsregler, for så vidt som denne anmodning vedrører udsættelsen af gennemførelsen af den omtvistede afgørelse, i det omfang denne afgørelse pålægger Amazon at oprette og gøre den ved artikel 39 i forordning 2022/2065 påkrævede database tilgængelig.

66      I denne forbindelse bemærkes, at artikel 156, stk. 4, i Rettens procesreglement bestemmer, at anmodninger om foreløbige forholdsregler skal angive sagens genstand, de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den foreløbige forholdsregel, anmodningen vedrører, umiddelbart forekommer begrundet. I henhold til Domstolens faste praksis kan Unionens retsinstanser i sager om foreløbige forholdsregler således udsætte gennemførelsen og foreskrive foreløbige forholdsregler, såfremt det er godtgjort, at de umiddelbart er berettigede af faktiske og retlige grunde (fumus boni juris), og såfremt der foreligger uopsættelighed, dvs. at det for at undgå en alvorlig og uoprettelig skade for den part, der har anmodet herom, er nødvendigt at foreskrive dem og tillægge dem retsvirkninger før afgørelsen i hovedsagen. Disse betingelser er kumulative, således at der ikke kan anordnes foreløbige forholdsregler, hvis en af betingelserne ikke er opfyldt. I sager om foreløbige forholdsregler foretager Unionens retsinstanser også, hvor det er relevant, en afvejning af de foreliggende interesser (kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 2.2.2024, Mylan Ireland mod Kommissionen, C-604/23 P(R), EU:C:2024:117, præmis 40).

 Fumus boni juris

 Argumentation

67      Med henblik på at godtgøre, at der foreligger fumus boni juris, har Amazon fremsat tre anbringender til støtte for søgsmålet i hovedsagen.

68      I argumentationen vedrørende det tredje anbringende, som skal undersøges først, har Amazon fremsat en ulovlighedsindsigelse i forhold til artikel 39 i forordning 2022/2065 udledt af en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet samt chartrets artikel 7, 16 og 17.

69      I denne henseende har Amazon gjort gældende, at den forpligtelse, som er fastsat i denne artikel 39, til i en database, der er tilgængelig for alle, at offentliggøre en række detaljerede oplysninger om reklamer, der vises på Amazon Store, vil påvirke chartrets artikel 7 og det almindelige princip om beskyttelse af forretningshemmeligheder alvorligt. Henset til disse oplysningers strategiske karakter vil forpligtelsen til at videregive disse hindre Amazons kommercielle aktiviteter og herved påvirke chartrets artikel 16 og 17.

70      Amazon har præciseret, at selv om visse af de nævnte oplysninger faktisk skal videregives i medfør af forskellige EU-retsakter, er dette navnlig ikke tilfældet med oplysninger om det tidsrum, hvor en bestemt reklame er blevet vist, eller antallet af tjenestemodtagere. Disse EU-retsakter medfører desuden ikke en pligt til at videregive oplysninger til hele offentligheden, men alene til reklamernes adressater.

71      Anvendelsen af artikel 39 i forordning 2022/2065 er ikke passende i lyset af forskellene mellem onlinemarkedspladser og de øvrige meget store onlineplatforme. Desuden kunne EU-lovgiver have nået målene om at forebygge risikoen for ulovlige reklamer eller manipulerende teknikker og desinformation med en reel og forventet negativ indvirkning på folkesundheden, den offentlige sikkerhed, samfundsdebatten, den politiske deltagelse og ligestillingen med en alternativ løsning, som var mindre skadelig for Amazons rettigheder, ved alene at forpligte selskabet til at gøre en rimeligt struktureret database tilgængelig for tilsynsmyndighederne og godkendte forskere.

72      Kommissionen har gjort gældende, at Amazons tredje anbringende ikke med rimelighed kan tages til følge.

73      For det første er det åbenbart, at anbringendet skal afvises. Det fremgår nemlig af Domstolens praksis, at en ulovlighedsindsigelse rejst i henhold til artikel 277 TEUF i forhold til artikel 39 i forordning 2022/2065 kun kan antages til realitetsbehandling, for så vidt som denne artikel 39 er retsgrundlaget for den omtvistede afgørelse eller har en direkte retlig sammenhæng med denne afgørelse. Dette er ikke tilfældet. Den omstændighed, at bestemmelserne i kapitel III, afdeling 5, i forordning 2022/2065 først finder anvendelse på Amazon, efter at Kommissionen har vedtaget en afgørelse, hvorved selskabet udpeges som en meget stor onlineplatform eller en meget stor onlinesøgemaskine med henblik på anvendelsen af denne forordning, er navnlig ikke tilstrækkelig til at udgøre en direkte sammenhæng mellem disse bestemmelser og denne afgørelse. En modsat løsning ville i øvrigt fratage nævnte bestemmelser deres umiddelbare eksigibilitet. I lyset af den sammenhæng, der er mellem den omtvistede afgørelse og nævnte forordnings artikel 39, ville ulovligheden af denne artikel endvidere ikke kunne føre til annullation af denne afgørelse.

74      For det andet har Amazon på ingen måde underbygget argumentet om, at artikel 39 i forordning 2022/2065 skader selskabets grundlæggende rettigheder. Anmodningen om foreløbige forholdsregler indeholder således intet argument, der godtgør, at de oplysninger, som artikel 39 i forordning 2022/2065 pålægger Amazon at videregive, er fortrolige. Amazon har navnlig ikke påvist, at disse oplysninger kun er kendt af et begrænset antal personer, at videregivelsen heraf kan påføre selskabet en alvorlig skade, og at de interesser, som videregivelsen kan skade, er objektivt beskyttelsesværdige.

75      Oplysningerne er under alle omstændigheder ikke fortrolige, for så vidt som Amazon allerede i medfør af andre EU-retsakter har pligt til at offentliggøre de fleste af disse oplysninger. Kommissionen har i denne henseende ikke alene henvist til forordning 2022/2065, men ligeledes direktiv 2000/31 og 2005/29 samt forordning 2016/679 og 2019/1150. Visse af disse oplysninger kan endvidere indhentes fra kommercielle tilbud eller reklamemålinger og dataanalyser, der tilbydes på markedet.

76      For det tredje er Amazons sondring mellem onlinemarkedspladser og de øvrige meget store onlineplatforme ikke begrundet i lyset af formålene med forordning 2022/2065.

 Bedømmelse

77      I henhold til Domstolens faste praksis er betingelsen om fumus boni juris opfyldt, når mindst et af de anbringender, som den part, der anmoder om foreløbige forholdsregler, har gjort gældende til støtte for hovedsagen, umiddelbart forekommer relevant og under alle omstændigheder ikke er uden rimeligt grundlag. Dette er bl.a. tilfældet, når et af disse anbringender rejser komplekse juridiske spørgsmål, hvis løsning ikke gør sig gældende uden videre og dermed fortjener en dybere undersøgelse, som ikke kan foretages af dommeren i sager om foreløbige forholdsregler, men skal være genstand for hovedsagen, eller når der er en væsentlig juridisk uenighed mellem parterne, hvis løsning ikke gør sig gældende uden videre (kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 24.5.2022, Puigdemont i Casamajó m.fl. mod Parlamentet og Spanien, C-629/21 P(R), EU:C:2022:413, præmis 188 og den deri nævnte retspraksis).

78      For det første er parterne uenige om, hvorvidt Amazons tredje anbringende om ulovligheden af artikel 39 i forordning 2022/2065 kan antages til realitetsbehandling.

79      I medfør af artikel 277 TEUF »kan hver part i en retstvist, der angår en almengyldig retsakt vedtaget af en institution, et organ, et kontor eller et agentur under Unionen, over for Den Europæiske Unions Domstol påberåbe sig de i artikel 263, stk. 2, [TEUF] nævnte grunde og gøre gældende, at retsakten ikke kan finde anvendelse«.

80      Ifølge Domstolens faste praksis er denne artikel udtryk for et almindeligt princip, hvorefter hver part i en retssag, med henblik på at opnå annullation af en afgørelse, som vedrører den pågældende umiddelbart og individuelt, er berettiget til at anfægte gyldigheden af tidligere almengyldige retsakter fra institutionerne, som er hjemmel for en sådan afgørelse (dom af 16.3.2023, Kommissionen mod Calhau Correia de Paiva, C-511/21 P, EU:C:2023:208, præmis 44 og den deri nævnte retspraksis).

81      Eftersom artikel 277 TEUF ikke har til formål at give en part mulighed for at bestride anvendeligheden af en eller anden almengyldig retsakt under et vilkårligt søgsmål, må den retsakt, som hævdes at være ulovlig, direkte eller indirekte være anvendelig på det forhold, der er genstand for søgsmålet (dom af 16.3.2023, Kommissionen mod Calhau Correia de Paiva, C-511/21 P, EU:C:2023:208, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis).

82      I anledning af annullationssøgsmål til prøvelse af individuelle afgørelser har Domstolen således fastslået, at bestemmelser i en almengyldig retsakt, som udgør grundlaget for de nævnte afgørelser, gyldigt kan være genstand for en ulovlighedsindsigelse, ligesom dette gælder for bestemmelser, der har direkte retlig sammenhæng med sådanne afgørelser (dom af 16.3.2023, Kommissionen mod Calhau Correia de Paiva, C-511/21 P, EU:C:2023:208, præmis 46 og den deri nævnte retspraksis).

83      En direkte retlig sammenhæng kan bl.a. følge af den omstændighed, at den bestemmelse, hvis ulovlighed gøres gældende, undtagelsesvist indgår i begrundelsen for den anfægtede afgørelse, herunder selv om den ikke er omtalt i den formelle begrundelse af denne afgørelse (jf. i denne retning dom af 16.3.2023, Kommissionen mod Calhau Correia de Paiva, C-511/21 P, EU:C:2023:208, præmis 52).

84      Derimod har Domstolen fastslået, at en ulovlighedsindsigelse, der er rettet mod en almengyldig retsakt, som den anfægtede individuelle afgørelse ikke er en gennemførelsesforanstaltning til, skal afvises fra realitetsbehandling (dom af 16.3.2023, Kommissionen mod Calhau Correia de Paiva, C-511/21 P, EU:C:2023:208, præmis 47 og den deri nævnte retspraksis).

85      I det foreliggende tilfælde står det fast, at artikel 39 i forordning 2022/2065 ikke er retsgrundlaget for den omtvistede afgørelse.

86      Det fremgår ikke desto mindre af den retspraksis, der er nævnt i nærværende kendelses præmis 82, at den ulovlighedsindsigelse kan fremsættes i forhold til en bestemmelse i en almengyldig retsakt, som har direkte retlig sammenhæng med den omtvistede afgørelse, selv om denne bestemmelse ikke er retsgrundlaget for denne afgørelse.

87      I den foreliggende sag har Amazon gjort gældende, at der er en tilstrækkeligt direkte sammenhæng mellem artikel 39 i forordning 2022/2065 og den omtvistede afgørelse, eftersom denne artikel finder anvendelse på Amazon Store som følge af vedtagelsen af denne afgørelse, af hvilket forhold dette selskab i det væsentlige har udledt, at nævnte artikel og nævnte afgørelse indgår i en samlet retlig ordning, hvis lovlighed Amazon har ønsket at drage i tvivl.

88      Det kan ikke umiddelbart udelukkes, at en sammenhæng af denne type, således som Kommissionen har gjort gældende, kan anses for ikke at være tilstrækkeligt direkte til at begrunde, at den af Amazon rejste ulovlighedsindsigelse kan antages til realitetsbehandling, bl.a. henset til den omstændighed, at det hverken er anført eller påvist, at artikel 39 i forordning 2022/2065 kan knyttes til de grunde, der ligger til grund for den omtvistede afgørelse, eller til selve begrundelsen for denne afgørelse.

89      Det ses imidlertid ikke, at Domstolen tidligere har afgjort, om en sådan sammenhæng kan kvalificeres som en »direkte retlig sammenhæng« som omhandlet i den retspraksis, der er nævnt i nærværende kendelses præmis 82.

90      Det fremgår endvidere af Domstolens praksis, at artikel 277 TEUF med henblik på at sikre en effektiv domstolsbeskyttelse skal fortolkes således, at der undgås en kunstig opdeling af de forskellige aspekter ved samme retlige ordning (jf. i denne retning dom af 8.9.2020, Kommissionen og Rådet mod Carreras Sequeros m.fl., C-119/19 P og C-126/19 P, EU:C:2020:676, præmis 76).

91      Med henblik på anvendelsen af artikel 277 TEUF udgør vurderingen af arten af den retlige sammenhæng mellem artikel 39 i forordning 2022/2065 og den omtvistede afgørelse i denne forbindelse et komplekst juridisk spørgsmål, hvis løsning ikke gør sig gældende uden videre og dermed fortjener en dybere undersøgelse.

92      For det andet indebærer undersøgelsen af det tredje anbringende, såfremt dette anbringende antages til realitetsbehandling, at den retsinstans, der træffer afgørelse om sagens realitet, afgør, om artikel 39 i forordning 2022/2065 er i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet samt chartrets artikel 7, 16 og 17.

93      Med henblik på at vurdere Amazons argumenter vedrørende betingelsen om fumus boni juris skal dette anbringende indledningsvis undersøges, for så vidt som det angår en angivelig tilsidesættelse af chartrets artikel 7 og 16.

94      Chartrets artikel 7 bestemmer, at enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation.

95      Chartrets artikel 16 bestemmer for sin del, at friheden til at oprette og drive egen virksomhed anerkendes i overensstemmelse med EU-retten og national lovgivning og praksis.

96      Det fremgår af artikel 39, stk. 1 og 2, i forordning 2022/2065, at anvendelsen af disse bestemmelser på Amazon forpligter dette selskab til at gøre en database med forskellige oplysninger om de reklamer, der vises på meget store onlineplatforme, tilgængelig. Disse oplysninger omfatter bl.a. reklamens indhold, den person, på hvis vegne reklamen vises, det tidsrum, hvori reklamen blev vist, de vigtigste parametre anvendt til målretning mod bestemte modtagere, den kommercielle kommunikation, der offentliggøres på de meget store onlineplatforme, eller det samlede antal tjenestemodtagere.

97      Eftersom disse oplysninger samlet set giver detaljerede angivelser af alle Amazons aktiviteter vedrørende onlinereklamer, herunder om selskabets forhold med sine kunder eller den præcise måde, hvorpå de kommercielle kommunikationskampagner føres, kan det ikke umiddelbart udelukkes, at de forpligtelser, der er pålagt ved artikel 39 i forordning 2022/2065, således som Amazon har gjort gældende, kan anses for at begrænse Amazons rettigheder i henhold til chartrets artikel 7 og 16, uden at det med henblik på at nå en sådan foreløbig konklusion er nødvendigt, at Amazon fremfører yderligere argumenter for at godtgøre, at nævnte oplysninger er fortrolige.

98      Det forholder sig ganske vist anderledes, såfremt det, således som Kommissionen har gjort gældende, måtte fastslås, at de oplysninger, som artikel 39 i forordning 2022/2065 pålægger Amazon at videregive, reelt allerede er tilgængelige for offentligheden uafhængigt af anvendelsen af denne artikel.

99      I denne henseende synes visse af disse oplysninger rent faktisk at skulle videregives i medfør af andre EU-retlige bestemmelser.

100    Navnlig kræves det i medfør af artikel 6, litra b), i direktiv 2000/31 og artikel 26, stk. 1, litra b), i forordning 2022/2065, at identiteten på den person, på hvis vegne reklamen vises, videregives. Dernæst kan Kommissionen umiddelbart med føje anføre, at de vigtigste parametre anvendt til målretning mod bestemte modtagere skal videregives i henhold til artikel 15, stk. 1, litra b) og h), i forordning 2016/679, artikel 5, stk. 1, i forordning 2019/1150 og artikel 26, stk. 1, litra d), i forordning 2022/2065. Det kan endelig ikke udelukkes, at offentliggørelsen af den kommercielle kommunikation på de meget store onlineplatforme, uden at forbrugeren oplyses herom, kan kvalificeres som urimelig handelspraksis i medfør af artikel 5, stk. 5, i og punkt 11 i bilag I til direktiv 2005/29.

101    Det fremgår imidlertid ikke af Kommissionens argumentation, eller mere generelt af de sagsakter, som er tilgængelige for Domstolens vicepræsident, at alle de i artikel 39, stk. 2, i forordning 2022/2065 omhandlede oplysninger – navnlig det tidsrum, hvori reklamen blev vist, eller det samlede antal tjenestemodtagere – skal videregives uafhængigt af anvendelsen af den artikel 39. Det skal i øvrigt fastslås, at Kommissionen alene har gjort gældende, at de fleste oplysninger er omfattet af sådanne forpligtelser til videregivelse, og at denne institution dermed ikke har gjort gældende, at det forholder sig således med hensyn til alle de nævnte oplysninger.

102    Det forhold, at videregivelse af oplysninger til en enkelt berørt bruger eller til hele offentligheden har samme karakter med hensyn til anvendelsen af chartrets artikel 7 og 16, er desuden et spørgsmål, som i vid udstrækning er nyt, og som udviser en vis kompleksitet.

103    Selv om Kommissionen har gjort gældende, at oplysninger svarende til dem, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2, i forordning 2022/2065, for så vidt angår Amazon kan indhentes fra kommercielle tilbud, har denne institution endvidere ikke fremlagt noget bevis til støtte for dette argument.

104    Med hensyn til argumentet om, at sådanne oplysninger kunne indhentes på baggrund af reklamemålinger og dataanalyser, der tilbydes på markedet, er dette argument, når der ikke foreligger yderligere præciseringer om de pågældende oplysninger, ikke tilstrækkeligt til at godtgøre, at Amazon i medfør af denne forordnings artikel 39 ikke har pligt til at gøre oplysninger, som i øjeblikket er fortrolige, tilgængelige.

105    Kommissionens argument om, at Amazon skulle påvise, at videregivelsen af de pågældende oplysninger kan påføre selskabet alvorlig skade, og at de interesser, som kan skades ved denne videregivelse, er objektivt beskyttelsesværdige, er i øvrigt en fortolkning af de relevante bestemmelser i chartret, som umiddelbart hverken fremgår af ordlyden af disse bestemmelser eller af Domstolens praksis. Det er således den retsinstans, som træffer afgørelse om sagens realitet, der skal vurdere, om et sådant argument er velbegrundet.

106    På denne baggrund kan dommeren i sager om foreløbige forholdsregler ikke fastslå, at det med tilstrækkelig sandsynlighed er godtgjort, at de oplysninger, som artikel 39 i forordning 2022/2065 pålægger Amazon at videregive, ikke er fortrolige, og dermed at anvendelsen af denne artikel 39 på Amazon ikke begrænser de rettigheder, som dette selskab har i henhold til chartrets artikel 7 og 16.

107    En sådan begrænsning af disse rettigheder kan imidlertid kun godtgøre, at artikel 39 i forordning 2022/2065 er ulovlig, hvis denne begrænsning ikke er i overensstemmelse med betingelserne i chartrets artikel 52, stk. 1.

108    Det foreskrives i denne bestemmelse, at der kan indføres begrænsninger i udøvelsen af de rettigheder, der er anerkendt ved chartrets artikel 7 og 16, for så vidt som disse begrænsninger er fastlagt i lovgivningen og respekterer disse rettigheders og friheders væsentligste indhold, og begrænsningerne under iagttagelse af proportionalitetsprincippet er nødvendige og faktisk svarer til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder.

109    Den vurdering, der skal foretages for at afgøre, om disse krav er opfyldt i det foreliggende tilfælde, forudsætter, at der tages hensyn til forskellige faktorer, såsom i hvilket omfang offentliggørelsen af samtlige de i artikel 39, stk. 2, i forordning 2022/2065 omhandlede oplysninger bidrager til virkeliggørelsen af de af EU-lovgiver forfulgte mål, alvoren af begrænsningen af de rettigheder, der er fastsat i chartrets artikel 7 og 16, eller om der foreligger alternative løsninger, som ville påvirke disse rettigheder mindre.

110    Selv om EU-lovgiver skal indrømmes en vid skønsmargen i denne henseende, udgør spørgsmålet om, hvorvidt denne lovgiver overskred grænserne for denne skønsmargen ved vedtagelsen af artikel 39 i forordning 2022/2065, når der ikke foreligger klare fortilfælde, en væsentlig juridisk uenighed, hvis løsning ikke gør sig gældende uden videre.

111    Efter den kortfattede undersøgelse, som det påhviler dommeren i sager om foreløbige forholdsregler at foretage, og uden at der tages stilling til, om Amazons tredje anbringende er velbegrundet, hvilket alene tilkommer den retsinstans, der træffer afgørelse om sagens realitet, skal det i lyset af ovenstående betragtninger fastslås, at dette anbringende ikke umiddelbart kan anses for at være ubetydeligt.

112    Det følger heraf, at betingelsen om fumus boni juris er opfyldt med hensyn til argumenterne om en ulovlighedsindsigelse i forhold til artikel 39 i forordning 2022/2065.

 Uopsætteligheden

 Argumentation

113    Med henblik på at godtgøre, at betingelsen om uopsættelighed er opfyldt, har Amazon gjort gældende, at det forhold, at den ved artikel 39 i forordning 2022/2065 påkrævede database skal gøres tilgængelig, påfører dette selskab en alvorlig og uoprettelig skade.

114    Indledningsvis forpligter det forhold, at denne database skal gøres tilgængelig, Amazon til at videregive fortrolige oplysninger om Amazon og selskabets annoncører. Nævnte database angiver navnlig de målretningsparametre, som Amazon kan fremlægge, og antallet af kunder, som disse parametre gør det muligt at nå. Når disse oplysninger videregives, bevarer Amazons konkurrenter kendskab til de mest effektive strategier og teknologier. Videregivelsen af nævnte oplysninger skader desuden Amazons reklamepartnere ved at afsløre deres strategier. Amazons reklamevirksomhed forringes således alvorligt og uopretteligt.

115    Det forhold, at den ved artikel 39 i forordning 2022/2065 påkrævede database gøres tilgængelig, reducerer endvidere uopretteligt Amazons markedsandele hvad angår såvel dette selskabs detailhandelsvirksomhed som dets reklamevirksomhed. Den omstændighed, at denne database gøres tilgængelig, leder nemlig uafhængige sælgere væk fra Amazon Store og gør dem mere forbeholdne over for at reklamere på denne. Konkurrenter til operatører, der reklamerer på Amazon Store, kan desuden kopiere og genskabe de mest effektive reklamestrategier. På lang sigt vil det forhold, at nævnte database gøres tilgængelig, påvirke forbrugernes oplevelse, idet der vil være færre reklamer, og sælgerne flytter fra platformen Amazon Store.

116    Endelig er Amazons skade ikke alene økonomisk, men den kan heller ikke alene opgøres økonomisk. Forringelsen af selskabets konkurrencemæssige stilling kan således skabe en ond cirkel. Det er desuden sandsynligvis umuligt at foretage en præcis beregning af den konkrete indvirkning af, at den ved artikel 39 i forordning 2022/2065 påkrævede database gøres tilgængelig, bl.a. for så vidt som denne tilgængelighed indebærer videregivelse af fortrolige oplysninger.

117    Kommissionen har gjort gældende, at Amazon ikke har påvist, at betingelsen om uopsættelighed er opfyldt i det foreliggende tilfælde.

118    Amazon har blot, oftest i konditionalis, fremført argumenter, som ikke er underbyggede, og som er uden indbyrdes forbindelse. Amazon har endvidere ikke fremlagt oplysninger, der godtgør, at det er tilstrækkelig sandsynligt, at den angivelige skade er forudsigelig. Den omstændighed, at Amazon har vanskeligheder med at bevise, at selskabets påstand om erstatning for skaden er velbegrundet, kan ikke godtgøre, at skaden ikke kan opgøres.

119    Amazon har i øvrigt ikke godtgjort, at betingelsen om fumus boni juris er opfyldt hvad angår den fortrolige karakter af de oplysninger, som dette selskab skal lade fremgå af den ved artikel 39 i forordning 2022/2065 påkrævede database. Først når denne betingelse er opfyldt, skal dommeren i sager om foreløbige forholdsregler med henblik på vurderingen af betingelsen om uopsættelighed antage, at visse oplysninger er fortrolige. Disse oplysninger er under alle omstændigheder ikke fortrolige.

 Bedømmelse

120    Det følger af Domstolens praksis, at formålet med en sag om foreløbige forholdsregler er at sikre den fulde virkning af den fremtidige endelige afgørelse med henblik på at undgå en lakune i den retsbeskyttelse, som Domstolen sikrer. Det er for at opfylde denne målsætning, at uopsætteligheden skal vurderes i forhold til, hvor nødvendigt det er, at der træffes en foreløbig afgørelse med henblik på at undgå en alvorlig og uoprettelig skade for den part, der anmoder om den midlertidige beskyttelse. Det er denne part, som skal godtgøre, at den ikke kan afvente afgørelsen i hovedsagen uden at risikere at blive påført en sådan skade. Selv om det med henblik på at godtgøre, at der foreligger en sådan skade, ikke er nødvendigt, at det godtgøres, at der er en absolut vished for, at skaden indtræder, og at det er tilstrækkeligt, at skaden kan forudsiges med en tilstrækkelig grad af sandsynlighed, skal den part, der har indgivet en anmodning om foreløbige forholdsregler, dog fortsat føre bevis for de faktiske omstændigheder, der begrunder, at der er udsigt til en sådan skade (kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 16.7.2021, Symrise mod ECHA, C-282/21 P(R), EU:C:2021:631, præmis 40).

121    For det første skal det med hensyn til Amazons argument om, at det forhold, at den ved artikel 39 i forordning 2022/2065 påkrævede database gøres tilgængelig, medfører et fald i dette selskabs markedsandele og dermed påfører det en alvorlig og uoprettelig skade, bemærkes, at når den part, der har anmodet om en foreløbig forholdsregel, påberåber sig et tab af markedsandele, skal denne part påvise, at der foreligger hindringer af strukturel eller retlig karakter, der hindrer dette selskab i at genvinde en betydelig del af markedsandelene, såfremt det i sidste ende får medhold i sit søgsmål i hovedsagen (jf. i denne retning kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 2.2.2024, Mylan Ireland mod Kommissionen, C-604/23 P(R), EU:C:2024:117, præmis 84 og den deri nævnte retspraksis).

122    Selv om Amazon faktisk har gjort gældende, at tabet af markedsandele er uopretteligt, efter at denne database er gjort tilgængelig, har dette selskab i sin anmodning om foreløbige forholdsregler ikke omtalt specifikke hindringer, der hindrer selskabet i at genvinde disse markedsandele, såfremt det ikke senere har pligt til at føre nævnte database online i tilfælde af, at den omtvistede afgørelse annulleres.

123    Amazon har i denne henseende ganske vist ligeledes henvist til visse punkter i en sagkyndig erklæring, der er fremlagt som bilag til anmodningen om foreløbige forholdsregler, hvoraf fremgår, at det vil kunne være vanskeligt for Amazon at få sælgere, der har forladt dette selskabs platform, til at vende tilbage hertil, eftersom disse sælgere kan have vænnet sig til at benytte en anden platform og kan ønske at bevare de forbindelser, som de har skabt med deres kunder på sidstnævnte platform.

124    Denne sagkyndige erklæring omtaler kun hypoteser, uden at det vurderes, om det er sandsynligt, at de virkeliggøres. Nævnte sagkyndige erklæring indeholder endvidere intet bevis eller nogen henvisning, der kan godtgøre, at det rent faktisk er sandsynligt, at nævnte hypoteser virkeliggøres.

125    Amazon kan følgelig ikke anses for at have godtgjort, at der foreligger hindringer af strukturel eller retlig karakter, der, såfremt den omtvistede afgørelse annulleres, hindrer dette selskab i at genvinde en betydelig del af de markedsandele, som eventuelt måtte blive mistet, efter at den ved artikel 39 i forordning 2022/2065 påkrævede database er blevet gjort tilgængelig. Det følger heraf, at dette selskab under alle omstændigheder ikke har godtgjort, at det tab af markedsandele, som følger af, at denne database gøres tilgængelig, vil påføre det en uoprettelig skade.

126    For det andet fremgår det med hensyn til argumenterne om videregivelse af fortrolige oplysninger af Domstolens praksis, at når den part, der anmoder om foreløbige forholdsregler, har gjort gældende, at de oplysninger, hvis offentliggørelse denne part midlertidigt ønsker forhindret, udgør forretningshemmeligheder, og når dette argument opfylder betingelsen om fumus boni juris, er dommeren i sager om foreløbige forholdsregler principielt forpligtet til i forbindelse med sin undersøgelse af betingelsen om uopsættelighed at lægge den forudsætning til grund, at disse oplysninger er forretningshemmeligheder (jf. i denne retning kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 12.6.2018, Nexans France og Nexans mod Kommissionen, C-65/18 P(R), EU:C:2018:426, præmis 21).

127    Eftersom det fremgår af nærværende kendelses præmis 96-105, at Amazons argument om, at i hvert fald en del af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2, i forordning 2022/2065, er fortrolige, opfylder betingelsen om fumus boni juris, skal det med henblik på vurderingen af betingelsen om uopsættelighed antages, at anvendelsen af denne bestemmelse vil føre til videregivelse af fortrolige oplysninger.

128    Kommissionens argument om, at de pågældende oplysninger ikke er fortrolige, kan følgelig ikke føre til, at det fastslås, at sidstnævnte betingelse ikke er opfyldt.

129    I denne forbindelse har Amazon, selv om dette selskab har gjort gældende, at den skade, der skyldes, at den ved artikel 39 i forordning 2022/2065 påkrævede database gøres tilgængelig, ikke alene kan opgøres økonomisk, imidlertid ikke godtgjort, hvorledes det forhold, at databasen gøres tilgængelig, påfører selskabet en ikke-økonomisk skade.

130    Amazon har tværtimod tydeligvis påberåbt sig en økonomisk skade som følge af, at nævnte database gøres tilgængelig, hvilken skade både skyldes de uafhængige sælgeres forbehold over for at offentliggøre deres reklamer på Amazon Store, hvilket på sigt kan foranledige en del af disse sælgere til at forlade denne platform, og det forhold, at Amazons konkurrenter får kendskab til strategier, der kan gennemføres for at forbedre deres konkurrencemæssige stilling.

131    Henset til forskelligartetheden af de præcise kommercielle oplysninger, der skal fremgå af den ved artikel 39 i forordning 2022/2065 påkrævede database, annoncørernes interesse i at kunne gennemføre reklamekampagner, som deres konkurrenter ikke let kan kopiere, og den fordel, som Amazons konkurrenter kan drage af en fuldstændig adgang til sådanne kommercielle oplysninger, skal skaden som følge af, at denne database gøres tilgængelig, anses for at have den fornødne alvor, der kræves for vedtagelsen af foreløbige forholdsregler (jf. analogt kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 10.9.2013, Kommissionen mod Pilkington Group, C-278/13 P(R), EU:C:2013:558, præmis 47).

132    Med hensyn til skadens uoprettelige karakter skal det bemærkes, at en økonomisk skade kun i ganske usædvanlige tilfælde kan betragtes som uoprettelig, da en økonomisk erstatning som hovedregel kan genoprette skadelidtes økonomiske situation, som den forelå, før skaden indtraf. Dette er imidlertid ikke tilfældet, og en sådan skade kan således anses for at være uoprettelig, hvis den ikke kan opgøres i tal (kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 2.3.2016, Evonik Degussa mod Kommissionen, C-162/15 P-R, EU:C:2016:142, præmis 92 og den deri nævnte retspraksis).

133    Den usikkerhed, der er forbundet med erstatning af en økonomisk skade i forbindelse med et eventuelt erstatningssøgsmål, kan imidlertid ikke i sig selv anses for en omstændighed, på grundlag af hvilken det kan godtgøres, at skaden er uoprettelig som omhandlet i Domstolens praksis. Det er på tidspunktet for sagen om foreløbige forholdsregler nemlig nødvendigvis usikkert, om der senere er mulighed for at opnå erstatning for en økonomisk skade inden for rammerne af et erstatningssøgsmål, der kan anlægges efter en eventuel annullation af den anfægtede retsakt. En sag om foreløbige forholdsregler har ikke til formål at træde i stedet for et sådant erstatningssøgsmål for at udelukke denne usikkerhed, idet dens formål alene er at garantere den fulde virkning af den fremtidige endelige afgørelse, der skal træffes i den hovedsag, som sagen om de foreløbige forholdsregler hænger sammen med, hvilken sag i dette tilfælde er et annullationssøgsmål (jf. i denne retning kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 2.3.2016, Evonik Degussa mod Kommissionen, C-162/15 P-R, EU:C:2016:142, præmis 93 og den deri nævnte retspraksis).

134    Derimod forholder det sig anderledes, når det står klart, efter at dommeren i sager om foreløbige forholdsregler har foretaget sin vurdering, at den påberåbte skade på grund af dens art og den måde, hvorpå den forudses at ville indtræde, ikke i tilstrækkelig grad kan identificeres eller opgøres i tal, hvis den indtræder, og derfor i praksis ikke vil kunne afhjælpes ved et erstatningssøgsmål. Dette kan bl.a. være tilfældet, når det drejer sig om offentliggørelse af specifikke kommercielle og fortrolige oplysninger (jf. i denne retning kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 2.3.2016, Evonik Degussa mod Kommissionen, C-162/15 P-R, EU:C:2016:142, præmis 94 og den deri nævnte retspraksis).

135    Det skal i denne henseende fastslås, at den skade, som Amazon kan lide som følge af en offentliggørelse af sine forretningshemmeligheder, vil være forskellig, både i sin art og i omfang, afhængigt af, om de personer, der får kendskab til disse forretningshemmeligheder, er selskabets kunder, konkurrenter, finansanalytikere eller en bredere offentlighed. Det ville nemlig være umuligt at fastslå antal og status for samtlige personer, der faktisk havde fået kendskab til de offentliggjorte oplysninger, og dermed vurdere, hvilken indvirkning offentliggørelsen heraf kunne få på Amazons kommercielle og økonomiske interesser (jf. i denne retning kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 2.3.2016, Evonik Degussa mod Kommissionen, C-162/15 P-R, EU:C:2016:142, præmis 95 og den deri nævnte retspraksis).

136    Denne usikkerhed, som ligeledes foreligger i denne sag, kan godtgøre, at den påberåbte økonomiske skade er uoprettelig (jf. i denne retning kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 2.3.2016, Evonik Degussa mod Kommissionen, C-162/15 P-R, EU:C:2016:142, præmis 96, og af 1.3.2017, EMA mod MSD Animal Health Innovation og Intervet international, C-512/16 P(R), EU:C:2017:149, præmis 113-118).

137    Det skal dermed fastslås, at Amazon har godtgjort, at den angivelige skade har de fornødne kendetegn. Følgelig er betingelsen om uopsættelighed opfyldt.

 Spørgsmålet om interesseafvejningen

 Argumentation

138    Amazon har gjort gældende, at der er tre grunde til, at selskabets interesser i at opnå udsættelse af gennemførelsen af den omtvistede afgørelse vejere tungere end interesserne i den øjeblikkelige gennemførelse af denne afgørelse.

139    Indledningsvis vil den manglende vedtagelse af foreløbige forholdsregler skade virkningen af en fremtidig afgørelse om annullation af den omtvistede afgørelse, eftersom Amazon kan lide en uoprettelig skade, allerede inden en sådan afgørelse om annullation træffes. De oplysninger, der videregives ved, at den ved artikel 39 i forordning 2022/2065 påkrævede database gøres tilgængelig, vil således endegyldigt have mistet deres fortrolige karakter. På samme måde giver denne afgørelse om annullation ikke mulighed for, at uafhængige sælgere, der allerede har forladt Amazon Store, vender tilbage til denne platform.

140    Desuden vil udsættelsen af gennemførelsen af den omtvistede afgørelse alene bevirke en opretholdelse af status quo, indtil der træffes afgørelse om sagens realitet.

141    Endelig er de øvrige foranstaltninger, som foreskrives i forordning 2022/2065, og som finder anvendelse, selv om gennemførelsen af den omtvistede afgørelse udsættes, tilstrækkelige til at nå det af EU-lovgiver forfulgte mål. Denne forordnings artikel 39 kan således ikke anses for at være en grundlæggende bestemmelse heri, eftersom de i denne bestemmelse fastsatte forpligtelser ikke finder anvendelse på hovedparten af formidlingstjenesterne.

142    Kommissionen har gjort gældende, at de af Amazon anførte grunde, individuelt eller samlet set, ikke er tilstrækkelige til, at det fastslås, at interesseafvejningen er til fordel for vedtagelsen af de ønskede foreløbige forholdsregler. For det første er en indtræden af en uoprettelig skade ikke et afgørende argument, men en forudsætning for, at dommeren i sager om foreløbige forholdsregler foretager interesseafvejningen. For det andet opretholder udsættelsen af gennemførelsen af den omtvistede afgørelse ikke status quo. Tværtimod vil indrømmelsen af en sådan udsættelse føre til, at Amazon i flere år vil anvende en anden ordning end den, der er pålagt de andre meget store onlineplatforme. For det tredje har EU-lovgiver netop fastsat en specifik ordning for denne type platforme, fordi de almindelige forpligtelser, der er fastsat i forordning 2022/2065, ikke er tilstrækkelige til at forebygge de systemiske samfundsmæssige risici, som disse platforme skaber, hvilket ses af en række nyere eksempler. Det er således uopsætteligt at sikre anvendelsen af denne specifikke ordning for at imødegå disse risici, således som det bl.a. ses af denne forordnings artikel 93, stk. 2.

 Bedømmelse

143    Det ses, at det i de fleste sager om foreløbige forholdsregler i et vist omfang kan have visse endelige virkninger, såvel hvis en anmodning om udsættelse af gennemførelsen af en retsakt imødekommes, som hvis den afslås, og det tilkommer dommeren i sager om foreløbige forholdsregler at afveje de risici, der er knyttet til hver af de mulige løsninger. Dette indebærer konkret, at det bl.a. må undersøges, om interessen i at opnå udsættelse af gennemførelsen af den anfægtede retsakt for den part, der anmoder om de foreløbige forholdsregler, vejer tungere end interessen i den øjeblikkelige anvendelse af retsakten. Det skal ved denne undersøgelse fastslås, om den eventuelle annullation af denne retsakt anordnet af den retsinstans, der træffer afgørelse om sagens realitet, vil kunne genoprette den situation, som frembringes ved retsaktens øjeblikkelige gennemførelse, og omvendt, i hvilket omfang udsættelsen vil hindre opnåelsen af de ved denne retsakt forfulgte mål i tilfælde af, at sagsøgte frifindes i søgsmålet i hovedsagen (kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 24.5.2022, Puigdemont i Casamajó m.fl. mod Parlamentet og Spanien, C-629/21 P(R), EU:C:2022:413, præmis 248 og den deri nævnte retspraksis).

144    For det første skal det hvad angår interessen i indrømmelse af de ønskede foreløbige forholdsregler fremhæves, at en eventuel afgørelse om annullation af den omtvistede afgørelse ikke vil være uden virkning, hvis anmodningen om foreløbige forholdsregler ikke tages til følge, og hvis Amazon følgelig var forpligtet til øjeblikkeligt at gøre den ved artikel 39 i forordning 2022/2065 påkrævede database tilgængelig.

145    De oplysninger, der offentliggøres i denne database i afventning af en afgørelse om annullation af den omtvistede afgørelse, mister ganske vist endeligt deres fortrolige karakter, eftersom de ikke kan fjernes fra tredjeparters kendskab.

146    Det fremgår imidlertid af denne forordnings artikel 39, stk. 1, at nævnte database skal ajourføres løbende, for så vidt som den i hele den periode, hvor leverandøren af den pågældende meget store onlineplatform præsenterer en reklame, og i ét år efter, at reklamen blev vist for sidste gang på dennes onlinegrænseflader, skal indeholde de i nævnte forordnings artikel 39, stk. 2, omhandlede oplysninger.

147    Det følger heraf, at Amazon, såfremt den omtvistede afgørelse annulleres, ikke længere vil have pligt til at føre den database, der kræves i medfør af denne artikel 39. Dette selskab vil dermed heller ikke længere være forpligtet til at bevare oplysninger om reklamer, der er blevet vist på Amazon Store, online eller videregive oplysninger om udviklingen i sine reklamekampagner eller om nye reklamekampagner. Nævnte annullation vil dermed kunne sikre annoncørerne en tilbagevenden til et mere attraktivt kommercielt miljø og give Amazon mulighed for at udvikle nye strategier ved udøvelsen af sin reklamevirksomhed, uden at selskabets konkurrenter kan få kendskab hertil gennem denne database.

148    Annullationen af den omtvistede afgørelse vil således beskytte en interesse for Amazon og en reel virkning, selv om der ikke træffes foreløbige forholdsregler. En sådan situation adskiller nærværende sag fra de sager, hvor Domstolen som led i sin afvejning af de foreliggende interesser lagde afgørende vægt på den omstændighed, at videregivelsen af oplysningerne i en afgørelse eller en rapport endeligt ville fratage den eventuelle annullation af den afgørelse, hvorved videregivelsen af disse oplysninger blev anordnet, enhver virkning (jf. i denne retning kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 2.3.2016, Evonik Degussa mod Kommissionen, C-162/15 P-R, EU:C:2016:142, præmis 105, og af Domstolens præsident den 1.3.2017, EMA mod PTC Therapeutics International, C-513/16 P(R), EU:C:2017:148, præmis 136).

149    Når dette er sagt, er det, således som Amazon har gjort gældende, og som det fremgår af nærværende kendelses præmis 126-137, sandsynligt, at selskabet vil lide en alvorlig og uoprettelig skade, inden en eventuel afgørelse om annullation af den omtvistede afgørelse træffes, hvis der ikke vedtages foreløbige forholdsregler.

150    Denne omstændighed kan imidlertid ikke anses for i sig selv at være afgørende, eftersom selve formålet med afvejningen af de foreliggende interesser er at vurdere, om en hensyntagen til interesserne knyttet til den øjeblikkelige gennemførelse af den omtvistede afgørelse på trods af den skade, som påføres anmoderens interesser ved risikoen for, at vedkommende lider en alvorlig og uoprettelig skade, kan begrunde, at der ikke indrømmes de ønskede foreløbige forholdsregler (jf. i denne retning kendelse af 12.7.1996, Det Forenede Kongerige mod Kommissionen, C-180/96 R, EU:C:1996:308, præmis 90-92, kendelse afsagt af Domstolens præsident den 11.4.2001, Kommissionen mod Cambridge Healthcare Supplies, C-471/00 P(R), EU:C:2001:218, præmis 120, og kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 8.4.2014, Kommissionen mod ANKO, C-78/14 P-R, EU:C:2014:239, præmis 40).

151    Med henblik på denne vurdering skal det bemærkes, at selv om det følger af undersøgelsen af betingelsen om uopsættelighed, at Amazon, såfremt der ikke vedtages foreløbige forholdsregler, rent faktisk kan lide en alvorlig og uoprettelig økonomisk skade, fremgår det ikke af de af selskabet fremførte oplysninger, at det forhold, at artikel 39 i forordning 2022/2065 anvendes på Amazon Store, indtil der træffes afgørelse om sagens realitet, kan skade Amazons langsigtede eksistens eller udvikling.

152    Det er indledningsvis hverken anført eller godtgjort, at Amazon udsættes for en risiko for at indstille sin virksomhed, hvis de foreløbige forholdsregler ikke indrømmes.

153    Det fremgår desuden af nærværende kendelses præmis 121-125, at Amazon ikke har påvist en væsentlig og varig risiko for at miste markedsandele, såfremt artikel 39 i forordning 2022/2065 finder anvendelse på Amazon Store fra undersøgelsen af dette selskabs anmodning om foreløbige forholdsregler, til der træffes afgørelse om sagens realitet.

154    Endelig fremgår det af anmodningen om foreløbige forholdsregler, at Amazons indtægter fra selskabets reklamevirksomhed kun udgør 7% af dets samlede indtægter. Den begrænsning af mulighederne for at udvikle reklamestrategier, som kan følge af artikel 39 i forordning 2022/2065, har således kun direkte indvirkning på en begrænset del af Amazons virksomhed, da det ikke er godtgjort, at en sådan begrænsnings indirekte indvirkning på Amazons andre aktiviteter er betydelige.

155    For det andet skal det med hensyn til interessen i en øjeblikkelig anvendelse af den omtvistede afgørelse fremhæves, at forordning 2022/2065 er et centralt element i EU-lovgivers politik inden for den digitale sektor. Denne forordning forfølger inden for rammerne af denne politik formål af stor betydning, eftersom forordningen, således som det følger af 155. betragtning hertil, tilsigter at bidrage til et velfungerende indre marked og et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø, hvor de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i chartret, er behørigt beskyttet.

156    Kommissionen har dog hverken anført eller så meget desto mindre godtgjort, at indrømmelsen af foreløbige forholdsregler, hvorved anvendelsen af artikel 39 i forordning 2022/2065 på Amazon Store udelukkes, indtil der er truffet afgørelse om sagens realitet, vil være endeligt til hinder for virkeliggørelsen af disse mål.

157    Det skal dog bemærkes, at den manglende anvendelse af visse forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, vil udsætte den fuldstændige virkeliggørelse af disse mål, potentielt i flere år. Denne manglende anvendelse skaber således en risiko for potentielt at lade et onlinemiljø, som truer de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i chartret, fortsætte eller udvikle sig.

158    Denne konstatering kan ikke drages i tvivl af Amazons argument om, at en sådan risiko ville undgås ved at anvende de forpligtelser, der er pålagt samtlige formidlingstjenester, på Amazon Store.

159    Det fremgår nemlig af 75. og 76. betragtning til forordning 2022/2065, at EU-lovgiver efter en vurdering, som det ikke tilkommer dommeren i sager om foreløbige forholdsregler at drage i tvivl, fandt, at de meget store onlineplatforme spiller en vigtig rolle i det digitale miljø, og at de kan medføre samfundsmæssige risici, der er forskellige med hensyn til omfang og virkninger fra dem, som mindre platforme medfører.

160    Det fremgår navnlig af 95. betragtning til denne forordning, at de reklamesystemer, der anvendes af meget store onlineplatforme, er forbundet med særlige risici og kræver yderligere offentligt og lovmæssigt tilsyn.

161    Det kan derfor ikke fastslås, at det forhold, at alene de forpligtelser, som ved forordning 2022/2065 er pålagt alle formidlingstjenester, anvendes på Amazon Store, på tilfredsstillende vis supplerer anvendelsen af forpligtelserne i medfør af denne forordnings artikel 39 på denne platform, idet dommeren i sager om foreløbige forholdsregler ellers ville fravige EU-lovgivers vurderinger, hvis fejlagtige karakter ikke er påvist.

162    EU-lovgiver har tillagt det særlig betydning at anvende nævnte forordning hurtigst muligt på de meget store onlineplatforme. Det fremgår således af nævnte forordnings artikel 92 og artikel 93, stk. 2, at selv om forordningen først finder anvendelse fra den 17. februar 2024, kan den anvendes betinget på de meget store onlineplatforme.

163    Det skal endvidere bemærkes, at indrømmelsen af de ønskede foreløbige forholdsregler i modsætning til, hvad Amazon har gjort gældende, ikke alene fører til, at status quo opretholdes. Udsættelsen af gennemførelsen af den omtvistede afgørelse har nemlig hverken indvirkning på anvendelsen af de almindelige forpligtelser, der er fastsat i forordning 2022/2065, på samtlige formidlingstjenester eller på anvendelsen af de særlige forpligtelser for meget store onlineplatforme på andre platforme end Amazon, som Kommissionen har udpeget som sådanne i medfør af denne forordnings artikel 33, stk. 4. Det følger heraf, at en sådan udsættelse af gennemførelsen kan ændre konkurrencesituationen i den digitale sektor på en måde, som EU-lovgiver ikke har foreskrevet, idet Amazon underlægges en anden ordning end den, der finder anvendelse på de øvrige aktører i denne sektor, hvilke aktører, henset til de af denne lovgiver fastlagte kriterier, har kendetegn, der kan sammenlignes med dette selskab.

164    På baggrund af samtlige disse forhold skal det fastslås, at de interesser, som EU-lovgiver forsvarer, i det foreliggende tilfælde vejer tungere end Amazons materielle interesser, hvorfor interesseafvejningen taler for, at anmodningen om foreløbige forholdsregler ikke tages til følge.

165    Anmodningen om foreløbige forholdsregler tages dermed ikke til følge, for så vidt som denne tilsigter udsættelse af gennemførelsen af den omtvistede afgørelse, i det omfang Amazon ved denne afgørelse er pålagt at oprette den ved artikel 39 i forordning 2022/2065 påkrævede database og gøre den tilgængelig.

 Om Amazons subsidiære anmodning

 Argumentation

166    Amazon har anmodet Domstolen om, at selskabet, såfremt appellen tages til følge, indrømmes en frist på 28 dage fra afsigelsen af den endelige dom i appelsagen for at efterkomme forpligtelsen til at oprette den ved artikel 39 i forordning 2022/2065 påkrævede database og gøre den tilgængelig. Selskabet har gjort gældende, at denne frist er nødvendig for på det tekniske plan at efterkomme denne forpligtelse.

 Bedømmelse

167    Indledningsvis kan Amazons subsidiære anmodning ikke anses for at være blevet indgivet i medfør af artikel 174 i Domstolens procesreglement, for så vidt som denne bestemmelse foreskriver, at påstandene i svarskriftet skal gå ud på, at appellen helt eller delvist tages til følge, afvises eller forkastes.

168    Eftersom det fremgår af dette procesreglements artikel 170, stk. 1, at appellanten ikke kan supplere sine påstande nedlagt i første instans, kan en sådan særlig rettighed heller ikke indrømmes indstævnte, når der ikke foreligger en specifik bestemmelse herom.

169    Med påstandene i første instans havde Amazon på ingen måde anmodet Retten om indrømmelse af en frist, såfremt anmodningen om foreløbige forholdsregler ikke blev taget til følge.

170    Selv hvis det antages, at Amazons subsidiære anmodning skal forstås således, at den er blevet fremsat med henblik på at uddybe påstandene nedlagt i første instans, skal den afvises, idet den udgør en ny påstand (jf. analogt kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 20.3.2023, Xpand Consortium m.fl. mod Kommissionen, C-739/22 P(R), EU:C:2023:228, præmis 20).

171    Endelig kan denne nye påstand heller ikke anses for at udgøre en anmodning om foreløbige forholdsregler indgivet i henhold til artikel 160 i Domstolens procesreglement, eftersom dette procesreglements artikel 160, stk. 4, gør muligheden for at antage en sådan anmodning til realitetsbehandling betinget af, at den fremsættes i et særskilt dokument (jf. analogt kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 20.3.2023, Xpand Consortium m.fl. mod Kommissionen, C-739/22 P(R), EU:C:2023:228, præmis 21).

172    Det følger heraf, at Amazons subsidiære anmodning skal afvises.

 Sagsomkostninger

173    Artikel 184, stk. 2, i Domstolens procesreglement bestemmer, at såfremt appellen tages til følge, og Domstolen selv endeligt afgør sagen, træffer den afgørelse om sagsomkostningerne.

174    For så vidt angår omkostningerne i forbindelse med appelsagen bemærkes for det første, at det i henhold til procesreglementets artikel 138, stk. 1, der i medfør af samme reglements artikel 184, stk. 1, finder anvendelse i appelsager, pålægges den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Eftersom Kommissionen har nedlagt påstand om, at Amazon tilpligtes at betale sagsomkostningerne i appelsagen, og dette selskab har tabt sagen, pålægges det Amazon at bære sine egne omkostninger i forbindelse med appelsagen og betale de af Kommissionen afholdte omkostninger i denne sag.

175    For det andet bærer de medlemsstater og institutioner, der er indtrådt i en sag, hver deres egne omkostninger i henhold til nævnte procesreglements artikel 140, stk. 1, der i medfør af samme reglements artikel 184, stk. 1, finder anvendelse i appelsager. Parlamentet og Rådet bærer således deres egne omkostninger i forbindelse med appelsagen.

176    Hvad angår omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler i første instans bestemmes det i henhold til artikel 137 i Domstolens procesreglement, der i medfør af samme reglements artikel 184, stk. 1, finder anvendelse i appelsager, at afgørelsen vedrørende Kommissionens og Amazons omkostninger udsættes.

På grundlag af disse præmisser bestemmer Domstolens vicepræsident:

1)      Punkt 1 i konklusionen i kendelsen afsagt af præsidenten for Den Europæiske Unions Ret den 27. september 2023, Amazon Services Europe mod Kommissionen (T-367/23 R, EU:T:2023:589), ophæves.

2)      I øvrigt forkastes appellen.

3)      Anmodningen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge, i det omfang den vedrører udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens afgørelse C(2023) 2746 final af 25. april 2023, hvori Amazon Store udpeges som en meget stor onlineplatform i henhold til artikel 33, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022, om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester), for så vidt som denne afgørelse pålægger Amazon Store at oprette og gøre den ved denne forordnings artikel 39 påkrævede database tilgængelig.

4)      Amazon Services Europe Sàrls anmodning om en frist på 28 dage til at efterkomme forpligtelsen til at oprette denne database, såfremt appellen tages til følge, afvises.

5)      Amazon Services Europe Sàrl bærer sine egne omkostninger i forbindelse med appelsagen og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger i denne sag.

6)      Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union bærer hver deres egne omkostninger i forbindelse med appelsagen.

7)      Afgørelsen om omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler i første instans udsættes.

Underskrifter

*      Processprog: engelsk.