Sag T-162/10

Niki Luftfahrt GmbH

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – fusioner – lufttransport – beslutning, hvorved en fusion erklæres forenelig med fællesmarkedet – bedømmelse af de konkurrencemæssige virkninger af transaktionen – tilsagn«

Sammendrag – Rettens dom (Ottende Afdeling) af 13. maj 2015

1.      Fusioner og virksomhedsovertagelser – Kommissionens undersøgelse – økonomiske vurderinger – skønsbeføjelse – domstolskontrol – rækkevidde – grænser

(Art. 256 TEUF; Rådets forordning nr. 139/2004, art. 2 og 8)

2.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – kommissionsbeslutning, hvorved en fusion erklæres forenelig med det indre marked

(Art. 296 TEUF; Rådets forordning nr. 139/2004, art. 2, stk. 2, og art. 8, stk. 2)

3.      Fusioner og virksomhedsovertagelser – Kommissionens undersøgelse – afgrænsning af det relevante marked – fusion mellem to luftfartsselskaber – kriterier – produkternes substituerbarhed – fremgangsmåde med bypar

(Art. 82 EF; Rådets forordning nr. 139/2004, artikel 2; Kommissionens forordning nr. 802/2004, art. 6; Kommissionens meddelelse 97/C 372/03, punkt 13-17, 20, 21 og 24)

4.      Fusioner og virksomhedsovertagelser – Kommissionens undersøgelse – afgrænsning af det relevante marked – kriterier, som kan være anderledes end dem, der finder anvendelse på statsstøtteområdet

(Art. 87 EF og 88 EF; Rådets forordning nr. 139/2004, art. 2, stk. 2 og 3, og art. 8, stk. 2)

5.      Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – betingelser – anbringende støttet på omstændigheder, som er kommet frem under sagens behandling

(Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, og art. 48, stk. 2)

6.      Fusioner og virksomhedsovertagelser – bedømmelse af foreneligheden med det indre marked – Kommissionens undersøgelse – bevisbyrden påhviler den part, der anfægter beslutningen om fusionens forenelighed

(Rådets forordning nr. 139/2004, art. 2 og 8)

7.      Fusioner og virksomhedsovertagelser – bedømmelse af foreneligheden med det indre marked – kriterier – konkurrencebegrænsende virkninger – skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling – umuligt at erklære fusionen forenelig med det indre marked uden tilsagn fra parterne med henblik på at afhjælpe virkningerne på konkurrencen

(Art. 82 EF; Rådets forordning nr. 139/2004, art. 2 og 8)

8.      Transport – luftfart – EU-luftfartsselskabers adgang til trafikrettigheder indenfor EU og på internationalt plan – betingelser – forpligtelse for medlemsstaterne til at fordele trafikrettighederne blandt de berettigede EU-luftfartsselskaber på grundlag af en ikke-diskriminerende og gennemskuelig procedure – en bilateral aftale mellem medlemsstaten og det pågældende tredjeland er nødvendig i tilfælde af internationale trafikrettigheder

(Art. 100, stk. 2, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 847/2004 og nr. 1008/2008, art. 15)

9.      Fusioner og virksomhedsovertagelser – Kommissionens undersøgelse – vedtagelse af en beslutning, der fastslår en fusions forenelighed med det indre marked uden indledning af fase II – betingelse – fravær af alvorlig tvivl – nødvendigt at opnå tilsagn fra de berørte virksomheder – skønsbeføjelser – domstolskontrol begrænset til det åbenbart urigtige skøn – kontrollen omfatter et fejlskøn i tilfælde af indledning af fase II og afgivelse af tilsagn i løbet af denne

(Rådets forordning nr. 139/2004, art. 2, stk. 2, art. 6, og art. 8, stk. 2)

10.    Fusioner og virksomhedsovertagelser – Kommissionens undersøgelse – tilsagn fra de berørte virksomheder, der kan gøre den anmeldte transaktion forenelig med det indre marked – kriterier

(Rådets forordning nr. 139/2004, art. 2, stk. 2, art. 6, og art. 8, stk. 2)

11.    Retslig procedure – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – generel henvisning til de omstændigheder, som er blevet gjort gældende i forbindelse med et første anbringende, til støtte for et andet – afvisning

[Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)]

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 85-87)

2.      Kommissionen tilsidesætter ikke sin begrundelsespligt, såfremt den, når den udøver sin fusionskontrolbeføjelse, ikke i sin beslutning inkluderer en præcis begrundelse angående bedømmelsen af et vist antal aspekter ved fusionen, som forekommer den åbenbart uvedkommende, uden betydning eller klart af underordnet relevans for bedømmelsen af denne fusion. Et sådant krav ville således være vanskeligt at forene med kravet om hurtighed og de korte frister under proceduren, som Kommissionen er underlagt, når den udøver sin fusionskontrolbeføjelse, og som udgør en del af de særlige omstændigheder ved en fusionskontrolprocedure. Det følger heraf, at når Kommissionen erklærer en fusion forenelig med det indre marked i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser, er begrundelseskravet opfyldt, hvis der i beslutningen klart redegøres for grundene til, at Kommissionen fandt, at den omhandlede fusion – eventuelt efter de berørte virksomheders ændringer – ikke bevirker, at den faktiske konkurrence hæmmes betydeligt inden for det indre marked eller en væsentlig del heraf, navnlig som følge af skabelsen eller styrkelsen af en dominerende stilling.

(jf. præmis 99 og 100)

3.      Ved bedømmelsen af, om et luftfartsselskab, som driver ruteflyvning, har en dominerende stilling på markedet, er det nødvendigt først at afgrænse markedet for de pågældende befordringsydelser ved at gå ud fra enten at ruteflysektoren udgør et særskilt marked, eller at de alternative transportmuligheder, såsom charterfly-, jernbane- eller landevejstrafik, må tages i betragtning, samt flyvning på andre ruter, der kan komme på tale som substitution.

Det afgørende kriterium er i denne henseende, om en flyrute på en bestemt strækning er så speciel i forhold til alternative transportmuligheder, at disse kun i ringe omfang er substituerbare med og kun i ringe omfang konkurrerer med flyruten.

Det følger heraf, at Kommissionen korrekt afgrænsede det pågældende marked ved i forbindelse med en kontrol med fusioner inden for sektoren for ruteflyvninger med passagerer at udvikle tilgangen »afgangsstedet – ankomststedet«, den såkaldte »A&A-fremgangsmåde«, som svarer til en fremgangsmåde med bypar, og som afspejler det efterspørgselssynspunkt, ifølge hvilket forbrugerne overvejer alle valgmulighederne, herunder forskellige transportformer, for at begive sig fra en afgangsby til en ankomstby. Ifølge denne fremgangsmåde udgør hver kombination af et afgangssted og et ankomststed et særskilt marked.

(jf. præmis 135, 136, 138 og 139)

4.      På området for fusioner mellem virksomheder, der er omfattet af EU-konkurrenceretten, svarer fastlæggelsen af det pågældende marked ikke nødvendigvis til afgrænsningen af det pågældende marked vedrørende en statsstøttegodkendelse, idet de to procedurer adskiller sig fra hinanden ved såvel deres genstand som ved deres retsgrundlag, artikel 88, stk. 2, første afsnit, EF i den ene sag, og artikel 8, stk. 2, i forordning nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser i den anden.

Kommissionen skal således i forbindelse med undersøgelsen af statsstøtte, der kan godkendes i henhold til artikel 87, stk. 3, litra c), EF, påse, at den pågældende støtte ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. I tilfældet med en beslutning om en omstruktureringsplan, hvor den pågældende støtte tilsigter at sikre gældsafviklingen for en virksomhed i vanskeligheder og indgår i en omstruktureringsplan, der har til formål at sikre denne virksomheds tilbagevenden til en langsigtet levedygtighed, er virkningerne af denne støtte ikke begrænset til et særligt marked, på hvilket virksomheden er til stede, men omfatter denne virksomheds samlede situation.

I forbindelse med kontrollen med fusioner skal Kommissionen derimod, i medfør af fusionsforordningens artikel 2, stk. 2 og 3, sikre sig, at fusionen ikke bevirker, at den faktiske konkurrence hæmmes betydeligt inden for fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf. Vurderingen er derfor koncentreret om fusionens virkning på konkurrencebegrænsningen. Dette er grunden til, at de tilsagn, der blev tilbudt af parterne, som foretog anmeldelsen, tilsigter at afhjælpe de ved fusionen skabte konkurrenceproblemer på de markeder, på hvilke de nævnte parter konkurrerede inden fusionen.

(jf. præmis 145-147)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 149, 150, 167, 257, 259-261 og 319)

6.      I forbindelse med undersøgelsen af en fusions forenelighed med det indre marked skal Kommissionen, navnlig i henhold til artikel 2 i forordning nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser, undersøge de konkurrencemæssige virkninger af en sådan fusion på de markeder, for hvilke der består en risiko for en betydelig hæmning af den effektive konkurrence, navnlig som følge af, at en dominerende stilling skabes eller styrkes.

Selv om den konkurrencemæssige undersøgelse, som Kommissionen foretager, delvis ledes af de betænkeligheder, som er blevet rejst af tredjemænd, der er blevet hørt under den administrative procedure, skal denne, selv uden nogen udtrykkelig tilskyndelse fra disse tredjemænd, men i lyset af tungvejende indicier, påvise de konkurrencemæssige problemer, som fusionen skaber på samtlige markeder, der kan blive berørt deraf.

Ikke desto mindre bemærkes, at når det gøres gældende, at Kommissionen ikke har taget et eventuelt konkurrencemæssigt problem i betragtning på andre markeder end dem, som den konkurrencemæssige undersøgelse har omhandlet, påhviler det sagsøgeren at tilvejebringe tungvejende indicier, som konkret kan godtgøre, at der foreligger et konkurrencemæssigt problem, som på grund af sin virkning skulle have været undersøgt af Kommissionen.

For at opfylde dette krav påhviler det sagsøgeren at identificere de relevante markeder, at beskrive konkurrencesituationen uden fusionen og at angive, hvad der ville være de sandsynlige virkninger af en fusion med hensyn til konkurrencesituationen på disse markeder

(jf. præmis 172-175)

7.      I forbindelse med undersøgelsen af en fusions forenelighed med det indre marked er Kommissionen forpligtet til at vurdere de konkurrencemæssige virkninger af fusionen på de markeder, på hvilke der eksisterer en overlapning mellem fusionsparternes aktiviteter. Det følger heraf, at såfremt den ene af parterne allerede befandt sig i en monopolsituation på en flyforbindelse, dvs. et omhandlet marked, forud for fusionen, falder denne situation pr. definition uden for analysen af de konkurrencemæssige virkninger af fusionen.

Det forholder sig derimod ikke på tilsvarende vis, når situationen med et monopol eller en dominerende stilling udspringer af fusionen eller forstærkes af denne. Såfremt parterne ikke har afgivet tilsagn, der er af en sådan karakter, at de kan afhjælpe virkningerne af den dominerende stilling på konkurrencen, kan Kommissionen ikke i et sådant tilfælde erklære fusionen forenelig med det indre marked.

(jf. præmis 248 og 249)

8.      På lufttransportområdet gælder, at et luftfartsselskab for at beflyve en forbindelse mellem lufthavne, der er beliggende på to forskellige staters område, skal besidde en international lufttrafikrettighed, dvs. en tilladelse til at beflyve denne forbindelse. Hver stat udpeger de på dens område etablerede luftfartsselskaber, som den meddeler tilladelse til at beflyve en forbindelse mellem dette område og en anden stats område. Det antal tilladelser, som hver stat kan meddele til beflyvning af en international flyforbindelse, fastsættes traditionelt i en bilateral international overenskomst, der indgås mellem de to berørte stater. Disse trafikrettigheder udgør derfor, på forhånd, en retlig barriere for en indtræden på en international flyforbindelse.

Disse retlige barrierer blev ophævet inden for Unionen ved forordning nr. 2408/92 om EF-luftfartsselskabers adgang til luftruter inden for Fællesskabet, som siden blev ophævet ved forordning nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet. I medfør af artikel 15 i forordning nr. 1008/2008 har luftfartsselskaber med en gyldig driftslicens udstedt af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvori de har deres hovedsæde, ret til at drive trafikflyvning på ruter inden for Fællesskabet, og medlemsstaterne må ikke gøre et sådant selskabs drift af disse tjenester betinget af nogen form for tilladelse eller bevilling.

Derimod er trafikrettigheder stadig påkrævede for at drive en flyforbindelse mellem en EU-medlemsstats område og et tredjelands område.

Siden Domstolens »Open skies-domme« og vedtagelsen af forordning nr. 847/2004 om forhandling og gennemførelse af luftfartsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande har EU-luftfartsselskaberne – dvs. de luftfartsselskaber, der hverken er ejet eller kontrolleret af en medlemsstat eller af statsborgere fra denne – i denne henseende i princippet kunnet konkurrere med luftfartsselskaber fra en medlemsstat, som er ejet eller kontrolleret af en medlemsstat eller af dennes statsborgere, om at opnå internationale trafikrettigheder inden for rammerne af en ikke-diskriminerende og gennemskuelig procedure.

Dette forudsætter dog, at den bilaterale aftale mellem en medlemsstat og et tredjeland, der fastsætter vilkårene for tildeling af trafikrettighederne, indeholder en såkaldt »community ownership and control«-klausul (krav om EF-ejerskab og EF-kontrol). I et tilfælde med en medlemsstat, der ikke har indgået en sådan bilateral aftale med et tredjeland, er alene de luftfartsselskaber, der er kontrolleret eller ejet af denne medlemsstat eller af statsborgere fra denne stat, i stand til at opnå trafikrettigheder, hvorimod EU-luftfartsselskaber er udelukket fra flyforbindelserne mellem denne medlemsstat og det nævnte tredjeland.

(jf. præmis 270-273, 277 og 279-281)

9.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 289-292 og 295-298)

10.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 293, 294, 302, 303, 312-317, 319, 327, 344-348 og 353)

11.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 356-358)