Language of document :

Sag anlagt den 9. april 2010 - Air France mod KHIM (gengivelse af et parallelogram)

(Sag T-159/10)

Stævningen er affattet på fransk

Parter

Sagsøger: Air France (Roissy Charles de Gaulle, France) (ved avocat A. Grolée)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 27. januar 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag 1018/2009-2 annulleres, for så vidt som den afslog registreringsansøgning nr. 007576218 for de varer og tjenesteydelser, som er genstand for denne sag.

Ansøgningen om EF-figurmærket nr. 007576218 imødekommes for samtlige varer og tjenesteydelser, som den omfatter.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i forbindelse med sagen for Harmoniseringskontoret og nærværende sag i henhold til procesreglementets artikel 87.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket, der gengiver formen på et parallelogram for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 14, 16, 18, 21, 24, 25, 28, 35, 36, 37, 38, 39, 41, 42, 43, 44 og 45 (ansøgning nr. 7 576 218)

Undersøgerens afgørelse: Afslag på registreringsansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afvisning af klagen

Søgsmålsgrunde: tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, idet det ansøgte varemærke udviser den minimumsgrad af særpræg, som kræves for at blive registreret.

____________