Sag T-49/07

Sofiane Fahas

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger med henblik på at bekæmpe terrorisme – indefrysning af midler – annullationssøgsmål – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – begrundelse – erstatningssøgsmål«

Sammendrag af dom

1.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – afgørelse om indefrysning af midler truffet mod visse personer og enheder, der er mistænkt for terrorhandlinger – afgørelse om fornyet gennemgang og supplering af listen over personer, grupper eller enheder, der er optaget herpå, uden ophævelse af den tidligere afgørelse – søgsmål anlagt af en person, der ikke er nævnt i denne afgørelse – formaliteten

(Art. 263 TEUF; Rådets fælles holdning 2001/931, art. 1, stk. 6; Rådets forordning nr. 580/2001, art. 2, stk. 3; Rådets afgørelse 2006/379 og 2006/1008)

2.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afgørelse om indefrysning af midler truffet mod visse personer og enheder, der er mistænkt for terrorhandlinger – afgørelse om fornyet gennemgang af listen over personer, grupper eller enheder, der nu er fast optaget på denne liste

(Art. 296 TEUF; Rådets fælles holdning 2001/931, art. 1, stk. 6; Rådets forordning nr. 2580/2001, art. 2, stk. 3)

3.      EU-ret – principper – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – afgørelse om indefrysning af midler truffet mod visse personer og enheder, der er mistænkt for terrorhandlinger – afgørelse om fornyet gennemgang af listen over personer, grupper eller enheder, der nu er fast optaget på denne liste – Unionens retsinstansers kontrol – betingelser

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets fælles holdning 2001/931, art. 1, stk. 6; Rådets forordning nr. 2580/2001, art. 2, stk. 3)

1.      Rådets afgørelse 2006/1008 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme ophæver ikke afgørelse 2006/379, men tilføjer visse navne og enheder til listen, der er oprettet ved denne sidstnævnte afgørelse.

Vurderingen af, om et søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse 2006/1008 af en person, der ikke er udtrykkelig nævnt heri, kan antages til realitetsbehandling, skal ske på grundlag af to principielle betragtninger. For det første har Rådet pligt til at foretage en fornyet vurdering af listen over personer, grupper eller enheder, der er involveret i terrorhandlinger, mindst én gang hvert halve år i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og artikel 1, stk. 6, i fælles holdning 2001/931 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme. For det andet fremgår det af anden betragtning til afgørelse 2006/1008, at den indebærer en tilføjelse til listen, der er oprettet ved afgørelse 2006/379, uden at ophæve den. Dette er et udtryk for Rådets vilje om at fastholde de personer, hvis navn er nævnt i sidstnævnte afgørelse, på nævnte liste, hvilket har til virkning, at deres midler indefryses. En person, der er omfattet af afgørelse 2006/379, skal derfor ligeledes anses for direkte og individuelt berørt af afgørelse 2006/1008, og den pågældendes søgsmål kan antages til realitetsbehandling.

(jf. præmis 34-36)

2.      Såvel begrundelsen for en oprindelig afgørelse om indefrysning af midler som begrundelsen for de efterfølgende afgørelser skal henvise ikke blot til de lovfæstede betingelser for at anvende forordning nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme, navnlig at der foreligger en national afgørelse truffet af en kompetent myndighed, men også til de specifikke og konkrete grunde til, at Rådet ved udøvelsen af sin skønsbeføjelse finder, at den berørte bør være genstand for en indefrysning af midler.

Når det i artikel 1, stk. 6, i fælles holdning 2001/931 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, hvortil artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 også henviser, er foreskrevet, at de efterfølgende afgørelser om indefrysning af midler skal ske efter en fornyet gennemgang af den berørtes situation, er det med henblik på at sikre, at det stadig er berettiget at lade den pågældende være opført på listen over personer, grupper eller enheder, der er involveret i terrorhandlinger, i givet fald på grundlag af nye oplysninger eller beviser. Når begrundelsen for en efterfølgende indefrysning af midler i det væsentlige er den samme som den, der allerede er henvist til i forbindelse med en forudgående afgørelse, kan en erklæring herom imidlertid være tilstrækkelig, særligt hvis den berørte er en gruppe eller en enhed.

Rådet er desuden tillagt en vid skønsbeføjelse for så vidt angår de forhold, der skal tages i betragtning ved vedtagelsen eller opretholdelsen af en foranstaltning med indefrysning af midler, og det kan ikke kræves af Rådet, at det mere specifikt angiver, på hvilken måde indefrysningen af en persons midler konkret kan bidrage til terrorbekæmpelsen, eller at det fremlægger beviser, der godtgør, at den pågældende ville kunne anvende sine midler til at begå eller lette gennemførelsen af fremtidige terrorhandlinger.

(jf. præmis 53-55 og 57)

3.      Princippet om effektiv domstolsbeskyttelse er et almindeligt fællesskabsretligt princip, der udspringer af medlemsstaternes fælles forfatningstraditioner og er fastslået i artikel 6 og 13 i den europæiske menneskerettighedskonvention, og som endvidere er blevet bekræftet ved artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

I denne henseende kræver effektiviteten af domstolskontrollen – som bl.a. skal gøre det muligt at efterprøve, om begrundelsen for at optage en persons eller en enheds navn på listen i bilaget til fælles holdning 2001/931 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme er lovlig, hvilken optagelse medfører, at den pågældende pålægges en række restriktive foranstaltninger – at vedkommende fællesskabsmyndighed er forpligtet til i videst muligt omfang at meddele begrundelsen til den berørte person eller enhed, enten på det tidspunkt, hvor optagelsen på listen bliver besluttet, eller i det mindste så hurtigt som muligt herefter, med henblik på at disse adressater sættes i stand til rettidigt at udnytte deres klageadgang.

Hvad angår de efterfølgende afgørelser om indefrysning af midler, som Rådet vedtog i forbindelse med den gennemgang, der foretages med regelmæssige mellemrum og mindst en gang hvert halve år til sikring af, at det stadig er berettiget at bevare de berørte parters navne på den i den i den nævnte fælles holdnings artikel 1, stk. 6, omhandlede liste, er det ikke længere nødvendigt at sikre en overraskelseseffekt med henblik på at sikre effektiviteten af sanktionerne. Forud for enhver efterfølgende indefrysning af midler skal det således være muligt at foretage en ny høring, og i givet fald gives meddelelse om nye omstændigheder, der lægges den pågældende til last.

(jf. præmis 59 og 60)