Language of document :

Rettens kendelse af 18. april 2024 – AS m.fl. mod EU-Udenrigstjenesten

(Sag T-1160/23) 1

(Personalesag – EU-Udenrigstjenestens personale – løn – godtgørelse for levevilkår – fastsættelse af satsen til 10% for personale, der gør tjeneste i Jordan – tilbagekaldelse af den anfægtede retsakt – bortfald af sagens genstand – ufornødent at træffe afgørelse)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: AS og de 27 andre sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget til kendelsen (ved advokat A. Tymen)

Sagsøgt: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (ved S. Falek og R. Coesme, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgerne har med deres søgsmål i henhold til artikel 270 TEUF nedlagt påstand om annullation af afgørelsen truffet af Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) den 21. december 2022 vedrørende fastsættelsen af den godtgørelse for levevilkår i henhold til artikel 10 i bilag X til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, for så vidt som denne afgørelse med virkning fra den 1. januar 2023 nedsætter den sats for godtgørelse for levevilkår, der udbetales til de ansatte ved Den Europæiske Union, som gør tjeneste i Jordan, fra 15% til 10% af referencebeløbet.

Konklusion

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) betaler sagsomkostningerne.

____________

1 EUT C, C/2024/1110 af 5.2.2024.