Language of document :

Rettens dom af 17. december 2010 - Chocoladefabriken Lindt & Sprüngli mod KHIM (gengivelse af en lille bjælde med rødt bånd)

(Sag T-346/08) 1

(EF-varemærker - ansøgning om et tredimensionelt EF-varemærke - gengivelse af en lille bjælde med rødt bånd- absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009])

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Chocoladefabriken Lindt & Sprüngli AG (Kilchberg, Schweiz) (ved advokaterne R. Lange, E. Schalast og G. Hild)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Pohlmann, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 13. juni 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 943/2007-4) vedrørende en ansøgning om registrering af en lille bjælde med rødt bånd som tredimensionelt EF-varemærke

Konklusion

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

Chocoladefabriken Lindt & Sprüngli AG betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 260 af 11.10.2008.