Sag C-1/12

Ordem dos Técnicos Oficiais de Contas

mod

Autoridade da Concorrência

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal da Relação de Lisboa)

»Sammenslutning af revisorer – regler om ordning for obligatorisk uddannelse for revisorer – artikel 101 TEUF – sammenslutning af virksomheder – begrænsning af konkurrencen – begrundelser – artikel 106, stk. 2, TEUF«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 28. februar 2013

1.        Konkurrence – EU-regler – virksomhed – begreb – revisorer – omfattet

(Art. 101 TEUF, 102 TEUF og 106 TEUF)

2.        Karteller – vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder – begreb – reglement om ordning for obligatorisk uddannelse for revisorer vedtaget af en medlemsstats sammenslutning af revisorer – omfattet

(Art. 101 TEUF)

3.        Karteller – påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne – bedømmelseskriterier

(Art. 101 TEUF)

4.        Karteller – konkurrencebegrænsning – vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder – reglement om ordning for obligatorisk uddannelse for revisorer vedtaget af en medlemsstats sammenslutning af revisorer – de nationale domstoles vurdering af de konkurrencebegrænsende virkninger – udelukkelse af konkurrencen på en væsentlig del af markedet til fordel for denne sammenslutning og indførelse af diskriminerende betingelser til skade for konkurrenterne for den anden del af markedet – tilsidesættelse af Unionens konkurrenceregler – begrundet i nødvendigheden af at sikre kvaliteten af de tjenesteydelser, som revisorerne udbyder – foreligger ikke

(Art. 101, stk. 1 og 3, TEUF og art. 106, stk. 2, TEUF)

1.        Revisorer, der mod betaling tilbyder revisionsydelser bestående i bl.a. planlægning, organisering og koordination af enhedernes bogføring, undertegnelse af deres årsregnskaber og deres skatteangivelser, rådgivning inden for områderne bogføring, beskatning og socialsikring samt repræsentation af de skatteydere, for hvem de er ansvarlige for regnskabsføringen, på det administrative trin af skatteprocessen, og som medlemmer af et liberalt erhverv påtager sig de økonomiske risici, der er forbundet med udøvelsen af denne virksomhed, idet revisoren, i tilfælde af at der er et misforhold mellem udgifter og indtægter, selv må bære det konstaterede underskud, udøver en økonomisk virksomhed og udgør dermed virksomheder som omhandlet i artikel 101 TEUF, og det er herved uden betydning, at de leverer tjenesteydelser af en kompleks og teknisk karakter, og at udøvelsen af deres erhverv er reguleret.

(jf. præmis 37 og 38)

2.        Et reglement som det om opnåelse af uddannelsespoint (Regulamento da Formação de Créditos), der er vedtaget af en faglig sammenslutning som Ordem dos Técnicos Oficiais de Contas (sammenslutningen af revisorer, herefter »OTOC«), skal anses for en afgørelse truffet af en sammenslutning af virksomheder som omhandlet i artikel 101, stk. 1, TEUF.

Et sådan reglement kan således for det første ikke anses for at være af ikke-økonomisk karakter, da OTOC selv tilbyder uddannelsesforanstaltninger for revisorer, og da adgangen for andre tjenesteydere, der ønsker at udbyde en sådan uddannelse, er underkastet regler, der er fastsat i det omhandlede reglement. Derudover er forpligtelsen for revisoren til at følge en uddannelse i henhold til den fremgangsmåde, der er fastsat ved dette reglement, tæt knyttet til udøvelsen af hans faglige virksomhed, idet en tilsidesættelse af denne forpligtelse ville kunne medføre disciplinære sanktioner såsom suspendering for en periode på indtil tre år eller udelukkelse fra denne faglige sammenslutning. Selv hvis det antages, at dette reglement ikke havde nogen direkte indvirkning på revisorernes egne økonomiske aktiviteter, ville denne omstændighed ikke i sig selv unddrage en vedtagelse inden for en sammenslutning af virksomheder fra anvendelsesområdet for artikel 101 TEUF. En sådan vedtagelse ville således kunne hindre, begrænse eller fordreje konkurrence som omhandlet i artikel 101, stk. 1, TEUF, ikke blot på det marked, hvor medlemmerne af en faglig sammenslutning udøver deres virksomhed, men ligeledes på et andet marked, hvor denne faglige sammenslutning selv udøver en økonomisk virksomhed.

For det andet udøver en faglig sammenslutning som OTOC, når den vedtager et reglement om opnåelse af uddannelsespoint, ikke beføjelser, der typisk henregnes til offentlig myndighed, men fremstår snarere som den institution, der skal regulere et erhverv, hvis udøvelse i øvrigt udgør en økonomisk virksomhed.

De retlige rammer for indgåelsen af aftaler mellem virksomheder eller vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder samt den i de forskellige nationale retsordener givne retlige kvalifikation af disse rammer er således for det første uden betydning for anvendeligheden af EU’s konkurrenceregler, herunder artikel 101 TEUF. For det andet tildeler OTOC’s vedtægter mere præcist ikke sammenslutningen en eksklusiv ret til at udbyde uddannelsesforanstaltninger for revisorer og foreskriver ikke adgangsbetingelser for uddannelsesorganisationer for markedet for obligatorisk uddannelse for revisorer.

Endelig er den omstændighed, at OTOC ikke arbejder med gevinst for øje, ikke til hinder for, at den enhed, der foretager disse transaktioner på markedet, skal betragtes som en virksomhed, når udbuddet af tilsvarende tjenesteydelser konkurrerer med udbuddet fra andre erhvervsdrivende, der arbejder med gevinst for øje.

(jf. præmis 41-46, 48, 51, 52, 56, 57 og 59 samt domskonkl.1)

3.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 65)

4.        Et reglement som reglementet om opnåelse af uddannelsespoint, der indfører en ordning for obligatorisk uddannelse af revisorer for at sikre kvaliteten af de tjenesteydelser, revisorerne udbyder, vedtaget af en faglig sammenslutning som Ordem dos Técnicos Oficiais de Contas (sammenslutningen af revisorer, herefter OTOC), udgør en hindring for konkurrencen, som er forbudt i henhold til artikel 101 TEUF, for så vidt som det – hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve – fjerner konkurrencen på en væsentlig del af det relevante marked til gavn for denne faglige sammenslutning, og fastsætter diskriminerende betingelser for den anden del af dette marked til skade for den faglige sammenslutnings konkurrenter.

Det er i øvrigt ikke nødvendigvis alle vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder, som vil kunne begrænse parternes handlefrihed, der er omfattet af det forbud, der er fastsat i traktatens artikel 101, stk. 1. Ved anvendelsen af denne bestemmelse på en konkret sag skal det nemlig først tages i betragtning, i hvilken overordnet sammenhæng afgørelsen fra den pågældende sammenslutnings af virksomheder indgår og har virkninger, og herunder særligt, hvilke mål der søges nået. I den henseende synes de af OTOC pålagte konkurrencebegrænsninger at gå ud over, hvad der er nødvendigt for at sikre kvaliteten af de tjenesteydelser, der udbydes af revisorerne.

Endelig er betingelserne for anvendelse af de i artikel 101, stk. 3, TEUF og artikel 106, stk. 2, TEUF foreskrevne undtagelser ikke opfyldte.

(jf. præmis 68-73, 93 og 97-108 samt domskonkl. 2)