Sag T-9/15
Ball Beverage Packaging Europe Ltd
mod
Den Europæiske Unions Kontor for intellektuel ejendomsret
»EF-design – ugyldighedssag – registreret EF-design, der gengiver tre dåser – tidligere design – ugyldighedsgrund – individuel karakter – anderledes helhedsindtryk – artikel 6 og artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 6/2002 – samling af artikler, der udgør en enkelt genstand – rækkevidde af beskrivelsen af et registreret EF-design – begrundelsespligt – udskiftning af en part i sagen«
Sammendrag – Rettens dom (Første Afdeling) af 13. juni 2017
1. Retslig procedure – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand – kort fremstilling af søgsmålsgrundene
[Rettens procesreglement (1991), art. 44, stk. 1, litra c)]
2. EF-design – procedureregler – begrundelse for afgørelser – artikel 62, første punktum, i forordning nr. 6/2002 – samme rækkevidde som artikel 296 TEUF – appelkammerets anvendelse af en stiltiende begrundelse – lovlig – betingelser
(Art. 296 TEUF; Rådets forordning nr. 6/2002, art. 62, første punktum)
3. EF-design – procedureregler – registreringsprocedure – hurtig og hovedsageligt formel kontrol
(Rådets forordning nr. 6/2002, 18. betragtning)
4. EF-design – procedureregler – ansøgning om registrering – betingelser, der skal opfyldes – nærmere beskrivelse af designets udseende eller et prøveeksemplar
[Rådets forordning nr. 6/2002, art. 10, stk. 1, art. 36, stk. 3, litra a), og art. 6; Kommissionens forordning nr. 2245/2002, art. 1, stk. 2, litra a)]
5. EF-design – ugyldighedsgrunde – manglende individuel karakter – design, der ikke giver den informerede bruger et anderledes helhedsindtryk end det, det tidligere design giver – helhedsvurdering af alle det tidligere designs bestanddele
[Rådets forordning nr. 6/2002, art. 6, stk. 1, og art. 25, stk. 1, litra d)]
6. EF-design – ugyldighedsgrunde – manglende individuel karakter – design, der ikke giver den informerede bruger et anderledes helhedsindtryk end det, det tidligere design giver – informeret bruger – begreb
[Rådets forordning nr. 6/2002, art. 6, stk. 1, og art. 25, stk. 1, litra b)]
1. Den korte fremstilling af søgsmålsgrundene skal være så klar og præcis, at den sagsøgte får mulighed for at tilrettelægge sit forsvar, og at Retten kan træffe afgørelse i sagen, i givet fald uden at måtte indhente yderligere oplysninger. Heraf følger det, at betydningen og rækkevidden af et anbringende til støtte for et søgsmål entydigt skal fremgå af stævningen.
(jf. præmis 20)
2. I henhold til artikel 62, første punktum, i forordning nr. 6/2002 om EF-design skal Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsrets afgørelser begrundes. Denne begrundelsespligt har samme rækkevidde som den, der følger af artikel 296 TEUF, hvorefter ophavsmandens begrundelse af en retsakt skal fremgå klart og utvetydigt og med det dobbelte formål, dels at de berørte personer kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning med henblik på at forsvare deres rettigheder, dels at Unionens retsinstanser kan efterprøve afgørelsens lovlighed. Det kan dog ikke kræves, at appelkamrene foretager en udtømmende gennemgang af hvert enkelt af de for kamrene af parterne fremførte argumenter. Begrundelsen kan således fremgå indirekte, forudsat at de berørte gennem den får kendskab til begrundelsen for, at appelkammeret traf sin afgørelse, og at den kompetente ret råder over de oplysninger, der er nødvendige til udøvelse af prøvelsesretten.
Det bemærkes desuden, at begrundelsespligten udgør et væsentligt formkrav, som bør adskilles fra begrundelsens materielle indhold, der henhører under spørgsmålet om lovligheden af den anfægtede retsakt. En afgørelses begrundelse består nemlig i formelt at udtrykke de grunde, som afgørelsen er baseret på. Hvis disse grunde er behæftet med fejl, vil de påvirke afgørelsens materielle lovlighed, men ikke dens begrundelse, idet denne kan være tilstrækkelig, selv om den angiver fejlagtige grunde.
(jf. præmis 26 og 27)
3. Proceduren for registrering af EF-design, der er indført ved forordning nr. 6/2002 om EF-design, består i en hurtig og hovedsageligt formel kontrol, der som anført i 18. betragtning til forordningen ikke kræver, at der foretages en materiel undersøgelse forud for registreringen med henblik på at undersøge, om beskyttelsesbetingelserne er opfyldt, og som desuden til forskel fra registreringsproceduren i henhold til forordning nr. 207/2009 om EU-varemærker ikke foreskriver en fase, i hvilken indehaveren af et tidligere registreret design kan gøre indsigelse mod registreringen.
(jf. præmis 55)
4. Det følger for det første af artikel 36, stk. 3, litra a), i forordning nr. 6/2002 om EF-design, at formålet med den beskrivelse, der kan være indeholdt i ansøgningen om registrering af et design, er at give en nærmere beskrivelse af designets udseende eller et prøveeksemplar, og for det andet af nævnte forordnings artikel 36, stk. 6, at denne beskrivelse ikke berører omfanget af beskyttelsen af designet som sådan. Forordningens artikel 10, stk. 1, med overskriften »Beskyttelsens omfang« præciserer, at beskyttelsen i henhold til et EF-design omfatter ethvert design, der ikke giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk.
Heraf følger det, at den beskrivelse, der eventuelt er indeholdt i ansøgningen om registrering, ikke berører bedømmelserne vedrørende realiteten med hensyn til, om det pågældende design er nyt eller har individuel karakter. Dette bekræftes i øvrigt af artikel 1, stk. 2, litra a), i forordning nr. 2245/2002 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 6/2002, der bl.a. bestemmer, at beskrivelsen kun må vedrøre de karakteristiske træk, som fremgår af afbildningen af designet eller af prøveeksemplaret, og at denne beskrivelse ikke må indeholde bemærkninger om designets opfyldelse af nyhedskravet eller kravet om individuel karakter eller dets tekniske værdi.
Det følger ligeledes heraf, at denne beskrivelse heller ikke kan berøre spørgsmålet om, hvad genstanden for det pågældende designs beskyttelse er, hvilket ubestrideligt er forbundet med bedømmelserne af nyhed og den individuelle karakter.
(jf. præmis 66-68)
5. Et designs individuelle karakter udspringer af et helhedsindtryk af forskellen i forhold til – eller fraværet af – noget, der »allerede er set« ud fra en informeret brugers synspunkt i forhold til alle design, der hidtil er blevet anvendt, uden at der tages hensyn til forskelle, der forbliver utilstrækkeligt markante til at påvirke det nævnte helhedsindtryk, selv om det går ud over ubetydelige detaljer, men under hensyntagen til forskelle, der er tilstrækkeligt markante til at skabe indtryk af alle uligheder.
Sammenligningen af de helhedsindtryk, der fremkaldes af designet skal være konstrueret og må ikke begrænse sig til en analytisk sammenligning af en opregning af ligheder og forskelle. Denne sammenligning skal udelukkende vedrøre bestanddele, der rent faktisk er beskyttet, uden hensyntagen til karakteristika, der ikke kan beskyttes.
(jf. præmis 78 og 79)
6. Ved vurderingen af et designs individuelle karakter skal der tages hensyn til den informerede brugers synsvinkel. I henhold til retspraksis omfatter begrebet »informeret bruger« i henhold til artikel 6 i forordning nr. 6/2002 om EF-design hverken en fabrikant eller sælger af de produkter, hvori de omhandlede design skal inkorporeres, eller hvorpå de skal anvendes. Den informerede bruger er en person, der er særligt opmærksom og har et vist kendskab til den tidligere kunstform, hvilket vil sige til de design, der hidtil er blevet anvendt for det omhandlede produkt, og som var blevet offentliggjort på den dato, hvor ansøgningen om det omtvistede design blev indgivet, eller eventuelt den dato, hvor der begæres prioritet.
For så vidt angår den informerede brugers opmærksomhedsniveau har Unionens retsinstanser fastslået, at selv om denne ikke er en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger, der sædvanligvis opfatter et design som en helhed og ikke foretager en undersøgelse af dets forskellige detaljer, er denne heller ikke ekspert eller fagmand, som i detaljer kan få øje på de mindste forskelle, der måtte være mellem de omtvistede design. Benævnelsen »informerede« angiver således, at brugeren, uden at være designer eller teknisk ekspert, er bekendt med forskellige design i den omhandlede sektor, er i besiddelse af et vist kendskab til de bestanddele, som disse design normalt består af, og udviser en vis grad af opmærksomhed, når han anvender produkterne, som følge af hans interesse for de omhandlede produkter.
(jf. præmis 80 og 81)