Language of document : ECLI:EU:T:2015:987





Rettens dom (Første Afdeling) af 16. december 2015 – Deutsche Lufthansa m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-46/11)

»Konkurrence – karteller – det europæiske marked for luftfragt – aftaler og samordnet praksis vedrørende flere aspekter af priser for luftfragtydelser (indførelse af brændstoftillæg og sikkerhedstillæg, nægtelse af at betale en kommission af tillæggene) – artikel 101 TEUF, EØS-aftalens artikel 53 og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart – begrundelsespligt«

1.                     Annullationssøgsmål – anbringender – tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter – manglende eller utilstrækkelig begrundelse – efterprøvelse af egen drift (art. 263 TEUF og 296 TEUF) (jf. præmis 29)

2.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afgørelse om anvendelse af konkurrencereglerne – kommissionsafgørelse, hvorved der konstateres en overtrædelse og pålægges en bøde – krav, som følger af princippet om effektiv domstolsbeskyttelse – afgørelsens konklusion skal være klar og præcis (art. 101, stk. 1, TEUF og art. 296 TEUF; EØS-aftalen, art. 53; aftalen mellem EF og Schweiz om luftfart, art. 8; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2 og art. 23, stk. 5) (jf. præmis 32-36)

3.                     Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsafgørelse, hvorved der fastslås en overtrædelse – identificering af de sanktionerede overtrædelser – identificering af de personer, der er genstand for en afgørelse – konklusionens forrang for begrundelsen (art. 101, stk. 1, TEUF og art. 296 TEUF; EØS-aftalen, art. 53; aftalen mellem EF og Schweiz om luftfart, art. 8; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2) (jf. præmis 37)

4.                     Karteller – forbud – direkte virkning – borgernes ret til at kræve erstatning for den lidte skade – nærmere regler for udøvelsen – overtrædelser, der er genstand for en afgørelse fra Kommissionen – afgørelsen har bindende karakter for de nationale domstole – rækkevidde – vigtigheden af, at afgørelsens konklusion er klar og præcis (art. 101, stk. 1, TEUF og art. 296 TEUF; EØS-aftalen, art. 53; aftalen mellem EF og Schweiz om luftfart, art. 8; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2 og art. 16, stk. 1) (jf. præmis 38-44)

5.                     Karteller – aftaler og samordnet praksis udgør en enkelt overtrædelse – virksomheder, som kan beskyldes for at have begået en overtrædelse bestående i deltagelse i et kartel som helhed – kriterier – fælles mål og samlet plan (art. 101, stk. 1, TEUF; EØS-aftalen, art. 53; aftalen mellem EF og Schweiz om luftfart, art. 8; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2) (jf. præmis 57 og 62)

6.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afgørelse om anvendelse af konkurrencereglerne – kommissionsafgørelse, hvorved der konstateres en overtrædelse og pålægges en bøde – selvmodsigelse i en afgørelse – følger – annullation – betingelser – krænkelse af den sanktionerede virksomheds ret til forsvar – umuligt for Unionens retsinstanser at udøve deres prøvelsesret (art. 101, stk. 1, TEUF og art. 296 TEUF; EØS-aftalen, art. 53; aftalen mellem EF og Schweiz om luftfart, art. 8; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2) (jf. præmis 60, 76-78, 84 og 85)

7.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afgørelse om anvendelse af konkurrencereglerne – afhjælpning af begrundelsesmangel under retssagen – ikke tilladt (art. 101, stk. 1, TEUF og art. 296 TEUF; EØS-aftalen, art. 53; aftalen mellem EF og Schweiz om luftfart, art. 8; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2) (jf. præmis 82 og 83)

Angående

Påstand om annullation af artikel 1-4 i Kommissionens afgørelse K(2010) 7694 endelig af 9. november 2010 vedrørende en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag COMP/39258 – Luftfragt).

Konklusion

1)

Artikel 1-4 i Kommissionens afgørelse K(2010) 7694 endelig af 9. november 2010 vedrørende en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag COMP/39258 – Luftfragt) annulleres, i det omfang den vedrører Lufthansa AG, Lufthansa Cargo AG og Swiss International Air Lines AG.

2)

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Deutsche Lufthansa, Lufthansa Cargo og Swiss International Air Lines afholdte omkostninger.