Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 9. marts 2022 – Sad Trasporto Locale SpA mod Provincia autonoma di Bolzano

(Sag C-186/22)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger og appellant: Sad Trasporto Locale SpA

Sagsøgt og indstævnt: Provincia autonoma di Bolzano

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1370/2007 1 fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for, at denne forordning anvendes på multimodal national og international offentlig personbefordring, når den offentlige personbefordring på den ene side er genstand for en samlet kontrakt og tilvejebringes med sporvogn, kabelbane og tovbane, og personbefordringen med skinnekøretøjer på den anden side udgør over 50% af de tjenesteydelser, som operatøren skal tilvejebringe i kraft af den samlede tildelte kontrakt?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, og forordning nr. 1370/2007 således også finder anvendelse på multimodal national og international offentlig personbefordring, når den offentlige personbefordring på den ene side er genstand for en samlet kontrakt og tilvejebringes med sporvogn, kabelbane og tovbane, og personbefordringen med skinnekøretøjer på den anden side udgør over 50% af de tjenesteydelser, som operatøren skal tilvejebringe i kraft af den samlede tildelte kontrakt, skal artikel 5, stk. 1 og 2, i forordning nr. 1370/2007 da fortolkes således, at der også i tilfælde af direkte tildeling til en intern operatør af en kontrakt om offentlig trafikbetjening, som omfatter personbefordring med sporvogn, skal gennemføres en vurdering af tildelingsforanstaltningens retlige form med den konsekvens, at foranstaltninger, der ikke er udformet som koncessionskontrakter om tjenesteydelser, udelukkes fra anvendelsesområdet for nævnte artikel 5, stk. 2?

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 5, nr. 1), litra b), og artikel 5, nr. 1), andet afsnit, i direktiv 2014/23/EU 1 da fortolkes således, at den enhed, der har fået tildelt kontrakten, ikke overtager risikoen for driften af de pågældende tjenesteydelser, såfremt den tildelte kontrakt: a) er baseret på bruttoomkostningen, idet den enhed, der foretager tildelingen, oppebærer alle indtægter; b) fastsætter, at operatørens driftsindtægter alene realiseres ved, at den enhed, der foretager tildelingen, betaler et vederlag målt efter tjenesteydelsens omfang (og derfor uden hensyn til risikoen på efterspørgselssiden); c) bestemmer, at den enhed, der foretager tildelingen, bærer driftsrisikoen på efterspørgselssiden (som følge af nedsættelse af vederlag i tilfælde af nedsættelse af tjenesteydelsernes omfang over forhåndsbestemte grænser), den lovmæssige risiko (som følge af ændringer i love og forskrifter samt forsinket udstedelse af tilladelser og/eller certificeringer fra de kompetente enheder), den finansielle risiko (som følge af udeblevet eller forsinket betaling af vederlag samt manglende tilpasning af vederlag) samt risikoen på grund af force majeure (som følge af en uforudsigelig ændring i betingelserne vedrørende levering af tjenesteydelsen); og d) fastsætter, at den enhed, der har fået tildelt kontrakten, bærer driftsrisikoen på udbudssiden (som følge af ændringer i omkostningerne vedrørende faktorer uden for operatørens kontrol – energi, råvarer, materialer), risikoen ved arbejdsmarkedsforholdene (som følge af ændringer i personaleomkostninger i henhold til overenskomster), forretningsrisikoen (som følge af en negativ udvikling af driftsomkostningerne i tilfælde af fejlagtige prognoser) samt den socioøkonomiske og miljømæssige risiko (som følge af uventede begivenheder, som i løbet af kontraktens gennemførelse omfatter goder, der udgør et middel til levering af tjenesteydelsen)?

Skal artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 108, stk. 3, TEUF endelig fortolkes således, at en kompensation for offentlig tjeneste beregnet på grundlag af driftsomkostninger, der ganske vist er relateret til de forudseelige tjenesteydelseskrav, men er opgjort dels under hensyntagen til de historiske omkostninger af den tjenesteydelse, der blev leveret af den tidligere operatør, som var tildelt en koncessionskontrakt om tjenesteydelser, der blev forlænget i over ti år, dels på grundlag af omkostninger eller vederlag, som vedrører den tidligere tildeling, eller som under alle omstændigheder vedrører markedsmæssige standardparametre, som gælder for hovedparten af operatørerne i sektoren, inden for rammerne af en kontrakt om offentlig personbefordring, som en kompetent lokal myndighed direkte tildeler en intern operatør, udgør statsstøtte, som er underkastet den forudgående kontrolprocedure efter artikel 108, stk. 3, TEUF?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23.10.2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (EUT 2007, L 315, s. 1).

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26.12.2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT 2014, L 94, s. 1).