Language of document : ECLI:EU:T:2009:365





Rettens dom (Tredje Afdeling) af 30. september 2009 –
Lior mod Kommissionen og Kommissionen mod Lior

(Forenede sager T-192/01 og T-245/04)

»Voldgiftsklausul – programmerne Thermie og Altener II – kontrakter vedrørende projekter til fremme af fornyelige energikilder og energibesparelse – formaliteten – krav om betaling – dokumentation af omkostninger – krav om tilbagebetaling af ydet forskud – erstatning«

1.                     Retspleje – stævning – juridisk person [Rettens procesreglement, art. 44, stk. 5, litra b); Rådets forordning nr. 2137/85] (jf. præmis 213-216, 229 og 243)

2.                     Retspleje – indbringelse af sag for Retten på grundlag af en voldgiftsklausul – kontrakter om tildeling af finansiel fællesskabsstøtte til gennemførelse af projekter på området for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (art. 238 EF) (jf. præmis 353, 408, 453, 456, 481, 523-525, 642, 643, 655, 664, 669 og 670)

Angående

To søgsmål i medfør af artikel 238 EF, der er anlagt af henholdsvis Lior GEIE og af Kommissionen som følge af syv kontrakter indgået mellem Kommissionen og Lior inden for rammerne af Thermie-programmet og en kontrakt indgået mellem Kommissionen og Lior inden for rammerne af Altener II-programmet.

Konklusion

1)

Lior GEIE betaler Kommissionen:

–      6 156,75 EUR for kontrakten Biogaz, kontrakten Biomasse, og kontrakten Maxibrochure bioclimatique med tillæg af renter fra den 28. februar 2002 til den sats, Den Europæiske Centralbank anvender i forbindelse med sine vigtigste refinansieringstransaktioner i euro, som var i kraft i februar 2002, forhøjet med halvandet procentpoint indtil den 31. december 2002 og med tre og et halvt procentpoint fra og med den 1. januar 2003 og til betaling sker

–      16 325,11 EUR for kontrakten Biomasse med tillæg af renter fra den 30. juni 2002 til den sats, Den Europæiske Centralbank anvender i forbindelse med sine vigtigste refinansieringstransaktioner i euro, som var i kraft i juni 2002, forhøjet med halvandet procentpoint indtil den 31. december 2002 og med tre og et halvt procentpoint fra og med den 1. januar 2003 og til betaling sker

–      3 980 EUR for kontrakten Wind Energy med tillæg af renter fra den 15. januar 2002 til den sats, Den Europæiske Centralbank anvender i forbindelse med sine vigtigste refinansieringstransaktioner i euro, som var i kraft i januar 2002, forhøjet med halvandet procentpoint indtil den 31. december 2002 og med tre og et halvt procentpoint fra og med den 1. januar 2003 og til betaling sker

–      36 000 EUR for kontrakten Transport med tillæg af renter fra den 31. august 2001 til den sats, Den Europæiske Centralbank anvender i forbindelse med sine vigtigste refinansieringstransaktioner i euro, som var i kraft i august 2001, forhøjet med halvandet procentpoint indtil den 31. december 2002 og med tre og et halvt procentpoint fra og med den 1. januar 2003 og til betaling sker

–      36 000 EUR for kontrakten Photovoltaïque med tillæg af renter fra den 31. august 2001 til den sats, Den Europæiske Centralbank anvender i forbindelse med sine vigtigste refinansieringstransaktioner i euro, som var i kraft i august 2001, forhøjet med halvandet procentpoint indtil den 31. december 2002 og med tre og et halvt procentpoint fra og med den 1. januar 2003 og til betaling sker.

2)

Lior betaler Kommissionen 32 800 EUR for kontrakten Agores med tillæg af renter fra den 28. februar 2003 til den sats, Den Europæiske Centralbank anvender i forbindelse med sine vigtigste refinansieringstransaktioner i euro, som var i kraft i februar 2003, forhøjet med halvandet procentpoint til betaling sker.

3)

Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende Kommissionens påstande om i sag T-245/04 at tilpligte Lior International NV in solidum at betale de beløb, Lior skylder.

4)

Ud over at bære sine egne omkostninger forbundet med hovedsagen i de forenede sager T-192/01 og T-245/04 betaler Lior en fjerdedel af de for Kommissionen med denne sag forbundne omkostninger.

5)

Lior betaler alle omkostninger for så vidt angår proceduren om foreløbige forholdsregler i sag T-192/01 R.

6)

Kommissionen bærer tre fjerdedele af sine egne omkostninger forbundet med hovedsagen i sag T-192/01 og tre fjerdedele af sine egne omkostninger forbundet med den mod Lior iværksatte procedure i sag T-245/04.

7)

Kommissionen bærer sine egne omkostninger forbundet med søgsmålet mod Lior International i sag T-245/04.

8)

Lior International bærer sine egne omkostninger.