Sag C-83/10

Aurora Sousa Rodríguez m.fl.

mod

Air France SA

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Mercantil nº 1 de Pontevedra)

»Præjudiciel forelæggelse – luftfart – forordning (EF) nr. 261/2004 – artikel 2, litra l) – kompensation til passagerer ved aflysning af en flyafgang – begrebet »aflysning« – artikel 12 – begrebet »yderligere kompensation« – kompensation efter national lovgivning«

Sammendrag af dom

1.        Transport – luftfart – forordning nr. 261/2004 – fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser – annullation – begreb

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 261/2004, art. 2, litra l), og art. 5, stk. 3]

2.        Transport – luftfart – forordning nr. 261/2004 – fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser – yderligere kompensation – rækkevidde – dækning af en ikke-økonomisk skade – omfattet

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 261/2004, art. 8, 9 og 12; Montrealkonventionen af 1999)

1.        Begrebet »aflysning« som defineret i artikel 2, litra l), i forordning nr. 261/2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning nr. 295/91 skal fortolkes således, at det ikke udelukkende vedrører det tilfælde, hvor det pågældende fly ikke letter, men også omfatter det tilfælde, hvor flyet er lettet, men af en eller anden grund derefter er blevet tvunget til at vende tilbage til afgangslufthavnen, og hvor flyets passagerer er blevet overført til andre flyafgange.

Årsagen til, at flyet var tvunget til at vende tilbage til afgangslufthavnen, er i den forbindelse uden betydning. Årsagen har nemlig alene betydning, når der skal tages stilling til, om aflysningen i givet fald skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet, i henhold til artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, i hvilket tilfælde der ikke skal betales kompensation.

(jf. præmis 34 og 35 samt domskonkl. 1)

2.        Begrebet »yderligere kompensation« i artikel 12 i forordning nr. 261/2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning nr. 295/91 skal fortolkes således, at det giver den nationale domstol mulighed for at tilkende erstatning på grundlag af bestemmelserne i konventionen om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring eller nationale regler for skade, herunder ikke-økonomisk skade, som følge af misligholdelse af en kontrakt om lufttransport. Derimod kan begrebet »yderligere kompensation« ikke udgøre retsgrundlaget for, at den nationale domstol pålægger luftfartsselskabet at godtgøre passagerer, hvis flyafgang er blevet forsinket eller aflyst, udgifter, de har måttet afholde som følge af luftfartsselskabets manglende opfyldelse af dets forpligtelser til at tilbyde bistand, forplejning og indkvartering i medfør af forordningens artikel 8 og 9.

(jf. præmis 46 og domskonkl. 2)