Rettens dom af 13. september 2011 - Zangerl-Posselt mod Kommissionen
(Appel - personalesag - ansættelse - meddelelse om udvælgelsesprøve - almindelig udvælgelsesprøve - ikke adgang til de praktiske og mundtlige prøver - adgangsbetingelser - krævede eksamensbeviser - vedtægtens artikel 5, stk. 3, litra a), nr. ii) - fortolkning - hensyntagen til forskellige sprogversioner - forarbejder)
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Brigitte Zangerl-Posselt (Merzig, Tyskland) (ved advokat S. Paulmann)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og B. Eggers, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Første Afdeling) den 30. november 2009, sag F-83/07, Zangerl-Posselt mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, med påstand om ophævelse af denne dom.
Konklusion
1) Appellen forkastes.
2) Brigitte Zangerl-Posselt bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger i appelsagen.
____________1 - EUT C 113 af 1.5.2010.