RETTENS DOM (Sjette Afdeling)

6. december 2023 (*)

»EU-varemærker – ugyldighedssag – tredimensionalt EU-varemærke – formen på en legetøjsfigur med en knop på hovedet – absolutte ugyldighedsgrunde – tegn, som udelukkende består af den form, der følger af varens egen karakter – tegn, som udelukkende består af den form af varen, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat – artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i) og ii), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i) og ii), i forordning (EU) 2017/1001]«

I sag T-297/22,

BB Services GmbH, Flörsheim am Main (Tyskland), ved advokat M. Krogmann,

sagsøger,

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) ved E. Nicolás Gómez og D. Hanf, som befuldmægtigede,

sagsøgt,

den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten:

Lego Juris A/S, Billund (Danmark), ved advokaterne V. von Bomhard og J. Fuhrmann,

har

RETTEN (Sjette Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, M.J. Costeira, og dommerne M. Kancheva (refererende dommer) og E. Tichy-Fisslberger,

justitssekretær: fuldmægtig R. Ūkelytė,

på grundlag af den skriftlige forhandling

efter retsmødet den 16. marts 2023,

afsagt følgende

Dom

1        Sagsøgeren, BB Services GmbH, har med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation og omgørelse af afgørelse truffet den 16. marts 2022 af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1355/2021-5) (herefter »den anfægtede afgørelse«).

 Tvistens baggrund

2        Den 25. juni 2020 indgav sagsøgeren en ugyldighedsbegæring til EUIPO vedrørende det EU-varemærke, der var blevet registreret den 18. april 2000 under nr. 50450 på grundlag af et fornødent særpræg opnået ved brug, efter en ansøgning indgivet den 1. april 1996 af Kirkbi A/S, der er den retlige forgænger for intervenienten, Lego Juris A/S, for det følgende tredimensionale tegn:

3        De varer, som var omfattet af det anfægtede varemærke, og som var genstand for ugyldighedsbegæringen, henhørte under klasse 9, 25 og 28 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret, og svarede for hver af disse klasser til følgende beskrivelse:

–        klasse 9: »dekorative magneter; spilprogrammer til computere; computerspil til downloading, indspillede data- og informationsbærere«

–        klasse 25: »beklædningsgenstande, fodtøj og hovedbeklædning«

–        klasse 28: »spil og legetøj«.

4        De grunde, der blev påberåbt til støtte for ugyldighedsbegæringen, var dem, der er angivet i artikel 59, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (EUT 2017, L 154, s. 1), sammenholdt med samme forordnings artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i) og ii).

5        Den 25. juni 2021 afslog annullationsafdelingen ugyldighedsbegæringen i sin helhed.

6        Den 3. august 2021 indgav sagsøgeren en klage til EUIPO over annullationsafdelingens afgørelse.

7        Ved den anfægtede afgørelse forkastede appelkammeret klagen i sin helhed. Appelkammeret fandt i det væsentlige, at det ikke var blevet godtgjort, at det anfægtede varemærke i form af en legetøjsfigur med en knop på hovedet var omfattet af ugyldighedsgrundene i artikel 59, stk. 1, litra a), i forordning 2017/1001, sammenholdt med samme forordnings artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i) og ii), for alle varerne i klasse 9, 25 og 28.

 Parternes påstande

8        Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

–        Den anfægtede afgørelse annulleres.

–        Det anfægtede varemærke erklæres ugyldigt.

–        EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

9        EUIPO og intervenienten har i det væsentlige nedlagt følgende påstande:

–        Frifindelse.

–        Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

 Retlige bemærkninger

10      Henset til datoen for indgivelsen af den omhandlede registreringsansøgning, dvs. den 1. april 1996, som er afgørende for fastlæggelsen af den materielle ret, der skal anvendes, er de faktiske omstændigheder i den foreliggende sag reguleret af de materielle bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT 1994, L 11, s. 1), med senere ændringer (erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EU-varemærker (EUT 2009, L 78, s. 1), med senere ændringer, nu selv erstattet af forordning 2017/1001) (jf. i denne retning kendelse af 5.10.2004, Alcon mod KHIM, C-192/03 P, EU:C:2004:587, præmis 39 og 40, og dom af 23.4.2020, Gugler France mod Gugler og EUIPO, C-736/18 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2020:308, præmis 3 og den deri nævnte retspraksis).

11      Hvad angår de materielle regler skal appelkammerets henvisninger i den anfægtede afgørelse og parternes henvisninger i deres skriftlige indlæg til artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i) og ii), og til artikel 59, stk. 1, litra a), i forordning 2017/1001 derfor i den foreliggende sag forstås som henvisninger til henholdsvis artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i) og ii), og artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning nr. 40/94, som har et i det væsentlige identisk indhold for så vidt angår den foreliggende tvist.

12      Da processuelle regler ifølge fast retspraksis almindeligvis antages at finde anvendelse fra deres ikrafttrædelsestidspunkt (jf. dom af 11.12.2012, Kommissionen mod Spanien, C-610/10, EU:C:2012:781, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis), er den foreliggende tvist i øvrigt reguleret af de processuelle bestemmelser i forordning 2017/1001.

 Om påstanden om, at det anfægtede varemærke erklæres ugyldigt

13      Sagsøgeren har med sin anden påstand anmodet Retten om at erklære det anfægtede varemærke ugyldigt.

14      Det må i denne forbindelse lægges til grund, at sagsøgeren ved i henhold til artikel 72, stk. 3, i forordning 2017/1001 at anmode Retten om at erklære det anfægtede varemærke ugyldigt har formuleret en påstand om omgørelse, der tilsigter, at Retten træffer den afgørelse, som appelkammeret skulle have truffet (jf. i denne retning dom af 21.3.2012, Feng Shen Technology mod KHIM – Majtczak (FS), T-227/09, EU:T:2012:138, præmis 54 og den deri nævnte retspraksis).

 Formaliteten

 Formaliteten vedrørende søgsmålet for så vidt angår varerne i klasse 9 og 25

15      EUIPO og intervenienten har gjort gældende, at søgsmålet skal afvises fra realitetsbehandling for så vidt angår varerne i klasse 9 og 25. Navnlig har EUIPO anført, at bemærkningerne i stævningen begrænser sig til, at spillene og legetøjet i klasse 28 ikke er egnede til at beskytte det anfægtede varemærke, men at stævningen derimod ikke indeholder noget argument, der kan rejse tvivl om den anfægtede afgørelses lovlighed hvad angår de øvrige varer i klasse 9 og 25.

16      Ifølge artikel 177, stk. 1, litra d), i Rettens procesreglement skal enhver stævning bl.a. indeholde en angivelse af søgsmålets genstand samt de anbringender og argumenter, der gøres gældende. Denne angivelse skal være tilstrækkeligt klar og præcis til, at sagsøgte kan forberede sit forsvar, og at Retten kan træffe afgørelse i sagen, i givet fald uden andre oplysninger. Af retssikkerheds- og retsplejehensyn er det en forudsætning for, at et søgsmål kan antages til realitetsbehandling, at de væsentlige faktiske og retlige omstændigheder, som søgsmålet støttes på, eventuelt kortfattet, men dog på en sammenhængende og forståelig måde, fremgår af selve stævningen (jf. dom af 7.12.2022, Borussia VfL 1900 Mönchengladbach mod EUIPO – Neng (Fohlenelf), T-747/21, ikke trykt i Sml., EU:T:2022:773, præmis 17 og den deri nævnte retspraksis).

17      I det foreliggende tilfælde må det konstateres, at stævningen ikke indeholder noget specifikt argument vedrørende de varer, der henhører under klasse 9 og 25, og at den navnlig ikke indeholder en redegørelse for grundene til, at artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i) eller ii), i forordning nr. 40/94 skulle finde anvendelse på disse varer. Stævningen opfylder derfor ikke minimumskravene i procesreglementets artikel 177, stk. 1, litra d), for så vidt angår de nævnte varer.

18      Det følger heraf, at søgsmålet skal afvises fra realitetsbehandling, for så vidt som det vedrører varerne i klasse 9 og 25.

 Om sagsøgerens generelle henvisning til sine skriftlige indlæg for EUIPO

19      Sagsøgeren har i stævningens punkt 18, 54 og 68 henvist til samtlige de oplysninger, som selskabet tidligere har fremført for annullationsafdelingen og appelkammeret. Sagsøgeren ønsker at medtage disse oplysninger i begrundelsen for det foreliggende søgsmål.

20      I denne henseende skal det bemærkes, at det følger af artikel 21, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol og af procesreglementets artikel 177, stk. 1, litra d), at stævningen skal indeholde en angivelse af de anbringender og argumenter, der gøres gældende, samt en kortfattet fremstilling af anbringenderne. Det fremgår af fast retspraksis, at selv om stævningens indhold på særlige punkter kan støttes og udbygges ved henvisninger til uddrag af dokumenter, der vedlægges som bilag til den, kan der ikke ved en generel henvisning til andre dokumenter rådes bod på en undladelse af at anføre afgørende dele af den retlige argumentation, som i medfør af de ovennævnte bestemmelser skal være indeholdt i selve stævningen. Det påhviler ikke Retten at træde i stedet for parterne ved søgning efter de relevante oplysninger i de bilag, som de henviser til (jf. dom af 8.7.2010, Engelhorn mod KHIM – The Outdoor Group (peerstorm), T-30/09, EU:T:2010:298, præmis 18 og 19 og den deri nævnte retspraksis, og af 2.3.2022, Distintiva Solutions mod EUIPO – Makeblock (Makeblock), T-86/21, ikke trykt i Sml., EU:T:2022:107, præmis 22 og den deri nævnte retspraksis).

21      Stævningen skal derfor, for så vidt den henviser til dokumenter, der er indleveret til EUIPO, afvises, i det omfang den generelle henvisning, den indeholder, ikke kan knyttes til anbringender og argumenter, der er gjort gældende i selve denne stævning.

 Realiteten

22      Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet i det væsentlige fremsat to anbringender vedrørende for det første en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i), i forordning nr. 40/94, sammenholdt med samme forordnings artikel 51, stk. 1, litra a), for det andet en tilsidesættelse af denne forordnings artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), sammenholdt med den nævnte forordnings artikel 51, stk. 1, litra a). Sagsøgeren har gjort gældende dels, at det anfægtede varemærke udelukkende består af en form, der følger af varens egen karakter, dels at dette varemærke udelukkende består af en form, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat.

23      Det fremgår bl.a. af artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning nr. 40/94, at et EU-varemærke erklæres ugyldigt efter indgivelse af begæring herom til EUIPO, når dette mærke er registreret i strid med bestemmelserne i samme forordnings artikel 7.

24      Det følger af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i) og ii), i forordning nr. 40/94, at registrering er udelukket for tegn, som udelukkende består af enten en udformning, der følger af varens egen karakter, eller en udformning af varen, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat.

25      Det umiddelbare formål med forbuddet mod registrering af de udformninger, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra e), i forordning nr. 40/94, er at undgå, at den evigtvarende eneret, som varemærket giver, kan anvendes uden tidsbegrænsning til at gøre andre rettigheder, som EU-lovgiver har ønsket at underlægge forældelsesfrister, evigtvarende (jf. i denne retning og analogt dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 45, og af 18.9.2014, Hauck, C-205/13, EU:C:2014:2233, præmis 19 og 20).

26      Et EU-varemærke er omfattet af en gyldighedsformodning, således at det påhviler den person, der har indgivet ugyldighedsbegæringen, for EUIPO at påberåbe sig de konkrete forhold, der rejser tvivl om dets gyldighed (jf. i denne retning dom af 13.9.2013, Fürstlich Castell’sches Domänenamt mod KHIM – Castel Frères (CASTEL), T-320/10, EU:T:2013:424, præmis 27 og 28).

27      Med henblik på at påvise, at det anfægtede varemærke er omfattet af ugyldighedsgrundene i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i) og ii), i forordning nr. 40/94, fremlagde sagsøgeren i den foreliggende sag for EUIPO det følgende bevismateriale, der er opregnet i den anfægtede afgørelses punkt 38:

–        BDR 1: udskrift fra registret for det anfægtede varemærke

–        BDR 2: oversigt over »legetøjsfigurens« historie og udvikling siden 1975

–        BDR 3: udskrift fra Lego Minifigure year by year – A visual History (dansk udgave: LEGO minifigurer år for år – en visuel historie) (Dorling Kindersley, London, 2013)

–        BDR 4: udskrift fra Das Lego Buch (dansk udgave: LEGO bogen) (Dorling Kindersley, München, 2020)

–        BDR 5: udskrift fra Lego Minifiguren, eine Erfolgsgeschichte von 1978 bis heute (engelsk originaludgave: Standing Small: A Celebration of 30 Years of the LEGO Minifigure (Dorling Kindersley, München, 2010)

–        BDR 6: US-patentnr. 3 005 282 af 24. oktober 1961 for Lego-klodsen (Toy Building Brick)

–        BDR 7: det britiske patentskrift nr. 866 557 af 26. april 1961 om forbedring af æsker til byggelegetøj

–        BDR 8: udskrift fra Lego Minifigure year by year – A visual History (Dorling Kindersley, London, 2013)

–        BDR 9: det tyske patentskrift DE 28 36 971 C2 om udformning af elementer, som kan samles, og som gør det muligt at dreje benene på den pågældende legetøjsfigur.

28      Det skal indledningsvis bemærkes, at det anfægtede varemærke allerede har været genstand for dom af 16. juni 2015, Best-Lock (Europe) mod KHIM – Lego Juris (Formen på en legetøjsfigur med sammenkoblingspunkt) (T-396/14, ikke trykt i Sml., EU:T:2015:379), stadfæstet ved kendelse af 14. april 2016, Best-Lock (Europe) mod EUIPO (C-452/15 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2016:270). I denne dom forkastede Retten en ugyldighedsbegæring, der var støttet på de samme grunde som dem, der er påberåbt i den foreliggende sag, men som var fremsat af en anden sagsøger end sagsøgeren. Da parterne ikke er identiske, har den nævnte dom således ikke retskraft i forhold til den foreliggende sag.

 Det første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i), i forordning nr. 40/94

29      Sagsøgeren har anført, at appelkammeret foretog en række fejlagtige vurderinger ved anvendelsen af den registreringshindring, der er angivet i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i), i forordning nr. 40/94.

30      Hvad for det første angår karakteren af den omhandlede vare har sagsøgeren gjort gældende, at der er tale om en »sammenføjelig byggelegetøjsfigur«, der er kompatibel med intervenientens modulopbyggede byggesystem. Sagsøgeren har kritiseret appelkammeret for ikke at have baseret sin vurdering på den konkrete vare, men mere generelt på en »legetøjsfigur«, der er omfattet af kategorien spil og legetøj under klasse 28.

31      Hvad for det andet angår det anfægtede varemærkes væsentlige kendetegn har sagsøgeren gjort gældende, at disse skal bedømmes ud fra dette varemærkes konkrete form. Ifølge sagsøgeren kan en egenskab være væsentlig i henhold til retspraksis, selv om den ikke er blandt de vigtigste. Sagsøgeren har gjort gældende, at disse egenskaber ikke kun omfatter hovedet, kroppen, armene og benene, men også knoppen på legetøjsfigurens hoved, hænderne med sammenkoblinger og de udhulede dele bag på benene og under fødderne, med henblik på sammenføjning med andre af intervenientens byggeklodser.

32      Hvad for det tredje angår varens generiske funktion har sagsøgeren gjort gældende, at selskabet har godtgjort, at det anfægtede varemærke og dets enkelte bestanddele, navnlig hovedet samt overkroppen, armene og benene, ligeledes i enhver henseende var udformet således, at den omhandlede sammenføjelige byggelegetøjsfigur og dens enkelte bestanddele, der er gengivet i det nævnte varemærke, var kompatible og kunne sammenføjes med andre sammenføjelige byggelegetøjsfigurer og andre byggeklodser fra intervenienten. Intet kendetegn ved det nævnte varemærke, og så meget desto mindre noget væsentligt kendetegn ved varemærket, har noget dekorativt eller fantasifuldt element, der går ud over den beskrevne funktionalitet, og det har det anfægtede varemærke i sin helhed heller ikke. Den afgørende faktor er, at alle de synlige egenskaber ved dette varemærke, dvs. den form, der er givet hovedet, kroppen, armene og benene, udelukkende tjener til, at den nævnte legetøjsfigur skal være adskillelig, stabelbar eller kompatibel som en del af intervenientens modulopbyggede byggesystem, og at disse egenskaber dermed har fået en funktionel form. Formen på hovedet er således fuldt ud udformet med henblik på at gøre det muligt umiddelbart at sammenføje det med andre af intervenientens klodser, og det samme gælder for alle det nævnte varemærkes øvrige bestanddele, navnlig overkroppen, armene og benene.

33      Sagsøgeren har konkluderet, at hver af det anfægtede varemærkes tekniske og funktionelle egenskaber i denne henseende udgør en »generisk« egenskab som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i), i forordning nr. 40/94 for en sammenføjelig byggelegetøjsfigur, og følger af denne vares karakter. Sagsøgeren har understreget, at spørgsmålet om, hvorvidt varen ligeledes kan have en alternativ form, er uden betydning inden for rammerne af denne bestemmelse.

34      EUIPO og intervenienten har bestridt sagsøgerens argumenter.

35      Ifølge artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i), i forordning nr. 40/94 er tegn, som udelukkende består af en udformning, der følger af varens egen karakter, udelukket fra registrering.

36      En korrekt anvendelse af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i), i forordning nr. 40/94 forudsætter, at det pågældende tegns væsentlige kendetegn, dvs. dets vigtigste elementer, i hvert enkelt tilfælde identificeres behørigt, idet der tages udgangspunkt i det helhedsindtryk, som tegnet giver, eller en successiv undersøgelse af hvert af tegnets bestanddele (jf. i denne retning og analogt dom af 18.9.2014, Hauck, C-205/13, EU:C:2014:2233, præmis 21 og den deri nævnte retspraksis).

37      Identifikationen af et tredimensionelt tegns væsentlige kendetegn med henblik på en eventuel anvendelse af registreringshindringen i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i), i forordning nr. 40/94 kan følgelig, alt efter omstændighederne i sagen, og navnlig henset til graden af vanskeligheder forbundet med den, foretages ved hjælp af en simpel visuel analyse af det pågældende tegn eller omvendt baseres på en indgående undersøgelse, hvorved der tages hensyn til elementer, der er relevante for bedømmelsen, såsom undersøgelser og ekspertvurderinger (jf. analogt dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 71).

38      Den kompetente myndighed kan således foretage en indgående undersøgelse, inden for hvis rammer der – ud over den grafiske gengivelse og de eventuelle beskrivelser, der er blevet fremsendt i forbindelse med indgivelsen af registreringsansøgningen – tages hensyn til elementer, der er nyttige i forbindelse med identificeringen af et tegns væsentlige kendetegn (jf. analogt dom af 6.3.2014, Pi-Design m.fl. mod Yoshida Metal Industry, C-337/12 P – C-340/12 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2014:129, præmis 54).

39      Det følger heraf, at selv om identifikationen af de væsentlige kendetegn ved det omhandlede tegn i princippet skal starte med undersøgelsen af dette tegns grafiske gengivelse, kan den kompetente myndighed ligeledes støtte sig på andre relevante oplysninger, der gør det muligt at fastlægge disse kendetegn korrekt, såsom den relevante kundekreds’ opfattelse (jf. analogt dom af 23.4.2020, Gömböc, C-237/19, EU:C:2020:296, præmis 30, 31 og 37).

40      Det fremgår således af den retspraksis, der er nævnt i præmis 37-39 ovenfor vedrørende artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94, og som med de fornødne tilpasninger finder analog anvendelse på samme artikels stk. 1, litra e), nr. i), at andre oplysninger end blot den grafiske gengivelse, såsom den relevante kundekreds’ opfattelse, kan anvendes med henblik på at identificere det omhandlede tegns væsentlige kendetegn.

41      For at analysere den udformning, der følger af varens egen karakter som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i), i forordning nr. 40/94, skal et tegns væsentligste kendetegn så vidt muligt vurderes ud fra den gengivne konkrete vares karakter. En sådan analyse kan ikke foretages, uden at der i givet fald tages hensyn til de yderligere bestanddele, der angår den konkrete vares karakter, selv om de ikke er synlige i den grafiske gengivelse (jf. analogt dom af 10.11.2016, Simba Toys mod EUIPO, C-30/15 P, EU:C:2016:849, præmis 46 og 48, og af 23.4.2020, Gömböc, C-237/19, EU:C:2020:296, præmis 33).

42      Der skal ved anvendelsen af registreringshindringen i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i), i forordning nr. 40/94 tages hensyn til den omstændighed, at begrebet »en udformning, der følger af varens egen karakter«, indebærer, at de udformninger, hvis væsentlige egenskaber er nødvendige for denne vares generiske funktion eller funktioner, i princippet ligeledes skal være udelukket fra registrering (jf. analogt dom af 18.9.2014, Hauck, C-205/13, EU:C:2014:2233, præmis 25).

43      Endvidere er der tale om væsentlige egenskaber, som forbrugeren kan efterspørge i konkurrenternes varer, henset til, at disse varer har til formål at opfylde en identisk eller lignende funktion (jf. analogt dom af 18.9.2014, Hauck, C-205/13, EU:C:2014:2233, præmis 26).

44      Artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i), i forordning nr. 40/94 kan imidlertid ikke finde anvendelse, når ansøgningen om registrering som varemærke vedrører en vares udformning, hvori et andet element, såsom et dekorativt eller kreativt element, der ikke er knyttet til varens generiske funktion, spiller en vigtig eller væsentlig rolle (jf. i denne retning og analogt dom af 18.9.2014, Hauck, C-205/13, EU:C:2014:2233, præmis 22 og den deri nævnte retspraksis).

45      Det følger heraf, at den registreringshindring, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i), i forordning nr. 40/94, ikke kan finde anvendelse, når der foreligger mindst et væsentligt kendetegn ved udformningen, der ikke følger af varens egen karakter, således at det anfægtede varemærke ikke »udelukkende« består af den form, der følger af varens egen karakter.

46      Det er i lyset af disse principper, at det skal undersøges, om det første anbringende er velbegrundet.

–       Om fastlæggelsen af varens karakter

47      Hvad angår den omhandlede vares karakter anførte appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 41-44, at det »utvivlsomt« fremgik af såvel de beviser, som sagsøgeren havde fremlagt, som af den praktiske erfaring, at der var tale om Lego-legetøjsfiguren og ikke om en sammenføjelig byggelegetøjsfigur, således som sagsøgeren gjorde gældende. Ifølge appelkammeret var det ganske vist ubestrideligt, at Lego-legetøjsfiguren var kompatibel med intervenientens modulopbyggede byggesystem (som den ikke nødvendigvis var en »del« af, i modsætning til Lego-klodsen), men det var imidlertid også velkendt, at det principielt var muligt at lege med denne legetøjsfigur nøjagtigt som med en hvilken som helst legetøjsfigur (dvs. ved at holde den, flytte den, skille den ad osv.), uden nødvendigvis at skulle forbinde den med det nævnte modulopbyggede byggesystem. Appelkammeret fastslog således, at den foreliggende sag vedrørte en legetøjsfigur, der var omfattet af kategorien »spil og legetøj« i klasse 28.

48      Sagsøgeren har under det første anbringende indledningsvis kritiseret appelkammeret for at have defineret varens karakter som værende en »legetøjsfigur«. Ifølge sagsøgeren er der klart tale om en »sammenføjelig byggelegetøjsfigur«, der er kompatibel med intervenientens modulopbyggede byggesystem. Det anfægtede varemærkes væsentlige kendetegn skal således bedømmes i forhold til den konkrete vare, som en sådan sammenføjelig byggelegetøjsfigur udgør. Disse kendetegn kan ikke abstrakt begrænse sig til hovedet, overkroppen, armene og benene på den nævnte legetøjsfigur.

49      Det skal indledningsvis fastslås, at den omhandlede figur bl.a. udgør en »legetøjsfigur«, der kan opfattes og anvendes til legeformål uden hindringer eller begrænsninger, uafhængigt af andre varer eller andet legetøj i almindelighed og, nærmere bestemt, uafhængigt af intervenientens modulopbyggede byggesystem. Som bevis herfor henviste appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 74 med rette til bilag BDR 3, som sagsøgeren havde fremlagt, og hvorefter den omhandlede figur blev skabt til at deltage i »rollespil« (role-play) og »historiefortælling« (storytelling).

50      Der er intet i sagsakterne, der gør det muligt at antage, at den omhandlede legetøjsfigur udelukkende kan anvendes i kombination med intervenientens byggeklodser. Tilstedeværelsen af en knop eller huller på denne legetøjsfigur kan ikke være afgørende i denne henseende. Følgelig kan den nævnte legetøjsfigurs legeformål ikke begrænses til formålet med en »sammenføjelig byggelegetøjsfigur«.

51      Det var derfor med rette, at appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 44 fastslog, at den omhandlede figur var en legetøjsfigur, der var omfattet af kategorien »spil og legetøj« i klasse 28.

52      Når dette er sagt, må det konstateres, at den omhandlede legetøjsfigur ligeledes udgør en »sammenføjelig byggelegetøjsfigur«, som er kompatibel med intervenientens system af byggeklodser, og som er omfattet af en generisk underkategori af »spil og legetøj« i klasse 28.

53      I det foreliggende tilfælde skal det nemlig – i modsætning til den tidligere ugyldighedssag, der gav anledning til dom af 16. juni 2015, Formen på en legetøjsfigur med sammenkoblingspunkt (T-396/14, ikke trykt i Sml., EU:T:2015:379) – på grundlag af sagsøgerens konkrete redegørelse i den foreliggende sag fastslås, at den omstændighed, at den omhandlede legetøjsfigur kan sammenføjes med et modulopbygget byggesystem, kan udledes af det anfægtede varemærke ud fra dets grafiske gengivelse, men også ud fra andre nyttige elementer, navnlig kundekredsens kendskab til modulopbyggede byggesystemer, såsom intervenientens, således som dette kendskab fremgår af de dokumenter, som sagsøgeren har tilføjet sagsakterne (jf. præmis 27 ovenfor), for så vidt som disse dokumenter kan henføres til de anbringender og argumenter, som sagsøgeren har fremført for Retten (jf. præmis 21 ovenfor).

54      Det fremgår således af bilag BDR 3, der består af et uddrag af bogen Lego Minifigure year by year – A visual History (dansk udgave: LEGO minifigurer år for år – en visuel historie), at Lego-legetøjsfigurerne »har sammenkoblingspunkter på deres kroppe, som er kompatible med Lego-klodserne og andre elementer«, og at de »kan skilles ad og kombineres med dele fra andre legetøjsfigurer for at skabe en helt ny figur«.

55      Kundekredsens kendskab til modulopbyggede byggesystemer, såsom intervenientens, udgør desuden en velkendt kendsgerning i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i retspraksis, dvs. en omstændighed, som enhver har kendskab til eller kan få kendskab til via almindeligt tilgængelige kilder, uden at der kræves beviser herfor (jf. i denne retning dom af 10.11.2011, LG Electronics mod KHIM, C-88/11 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:727, præmis 27-29 og den deri nævnte retspraksis, og af 24.10.2018, Bayer mod EUIPO – Uni-Pharma (SALOSPIR), T-261/17, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:710, præmis 42 og den deri nævnte retspraksis). Domstolen har således fastslået, at der ikke består nogen forpligtelse til at påvise rigtigheden af almindeligt kendte forhold, og at Rettens konstatering af, hvorvidt de pågældende faktiske omstændigheder er almindeligt kendte forhold, er en bedømmelse af faktisk karakter (jf. i denne retning dom af 17.9.2020, EUIPO mod Messi Cuccittini, C-449/18 P og C-474/18 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2020:722, præmis 57 og den deri nævnte retspraksis).

56      Det følger således af den omhandlede legetøjsfigurs egnethed til at blive samlet og adskilt og af dens kompatibilitet med intervenientens byggeklodser, at denne legetøjsfigur ligeledes er omfattet af kategorien »sammenføjelige byggelegetøjsfigurer«. I modsætning til, hvad intervenienten har gjort gældende, er den nævnte kategori ikke konkret begrænset til den omhandlede legetøjsfigur, men kan indeholde mange andre legetøjsfigurer.

57      Det var således med urette, at appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 43 antydede, at muligheden for at lege med den omhandlede legetøjsfigur uden nødvendigvis at skulle forbinde den med intervenientens modulopbyggede byggesystem kunne være til hinder for dens kvalificering som en sammenføjelig byggelegetøjsfigur. Muligheden for at anvende den omhandlede legetøjsfigur til at lege uafhængigt af intervenientens modulopbyggede byggesystem udgør nemlig ikke en egenskab ved den udformning, der er givet det anfægtede varemærke, og er uden betydning for figurens karakter af sammenføjelig byggelegetøjsfigur.

58      Det var ligeledes med urette, at appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 48 fastslog, at det anfægtede varemærke, henset til dets grafiske gengivelse, ikke klart og utvetydigt gengav en »sammenføjelig byggelegetøjsfigur«. Sagsøgerens redegørelse og de beviser, som selskabet har fremlagt – betragtet i lyset af kundekredsens kendskab til intervenientens modulopbyggede byggesystem – gør det nemlig muligt at forstå, at den omhandlede udformning har de generiske funktioner, der knytter sig til en sammenføjelig byggelegetøjsfigur. En sådan forståelse af denne udformning kræver ikke, at der tages højde for yderligere kendetegn, der ikke er en del af det nævnte varemærke.

59      Det følger heraf, at appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 41-44 foretog en urigtig vurdering ved at begrænse sig til at konstatere, at karakteren af den vare, der udgøres af det anfægtede varemærke, alene var en karakter af en »legetøjsfigur«, og ved således ikke at konstatere, at denne karakter ligeledes var en karakter af en »sammenføjelig byggelegetøjsfigur«.

60      I denne henseende skal det fastslås, at den omhandlede vare har en dobbeltkarakter, både som en »legetøjsfigur« med menneskelige træk, således som appelkammeret fastslog efter dom af 16. juni 2015, Formen på en legetøjsfigur med sammenkoblingspunkt (T-396/14, ikke trykt i Sml., EU:T:2015:379), og som en »sammenføjelig byggelegetøjsfigur«, der fremstår som et teknisk resultat med karakter af sammenføjelighed og modularitet med intervenientens byggesystem, således som sagsøgeren gentagne gange har anført. Varen består derfor af en »sammenføjelig legetøjsfigur«, der har to formål, nemlig det at lege, som er af ikke-teknisk karakter, og det at muliggøre en sammenføjning eller en tæt sammenknytning, som er af teknisk karakter.

61      Det må derfor konkluderes, at det var med rette, at appelkammeret fastslog, at den omhandlede vares karakter var omfattet af kategorien legetøjsfigurer, men at appelkammeret derimod foretog en urigtig vurdering ved ikke at fastslå, at denne vares karakter ligeledes var omfattet af kategorien sammenføjelige byggelegetøjsfigurer.

–       Om fastlæggelsen af tegnets væsentlige kendetegn

62      Hvad angår de væsentlige kendetegn ved det anfægtede varemærke konstaterede appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 45-47, at dette varemærke udgjorde et tredimensionalt tegn i form af en legetøjsfigur eller en figur med menneskelig form og derfor lignede et menneske. Under henvisning til dom af 16. juni 2015, Formen på en legetøjsfigur med sammenkoblingspunkt (T-396/14, ikke trykt i Sml., EU:T:2015:379, præmis 30 og 32), fastslog appelkammeret, at henset til legetøjsfigurens grafiske gengivelse og til, at den har form af en legetøjsfigur med et menneskeligt udseende, udgør det hoved, den krop, de arme og de ben, som er nødvendige for, at denne figur kan få et sådant udseende, de væsentlige kendetegn ved det nævnte varemærke. Derimod fandt appelkammeret, at den grafiske gengivelse af den omhandlede legetøjsfigurs hænder, knoppen på dens hoved og hullerne under dens fødder og bag på dens ben ikke – hverken i forhold til helhedsindtrykket af det anfægtede varemærke eller resultatet af analysen af dette varemærkes bestanddele – kunne anses for at være dette varemærkes vigtigste kendetegn og derfor ikke udgjorde et væsentligt kendetegn ved den pågældende udformning.

63      I den anfægtede afgørelses punkt 48-50 fandt appelkammeret, at det anfægtede varemærke ikke klart og utvetydigt gengav en »sammenføjelig byggelegetøjsfigur«, således som hævdet af sagsøgeren, men at det klart fremgik af den grafiske gengivelse, af helhedsindtrykket af dette varemærke og af analysen af dets bestanddele, at der var tale om en udformning af en legetøjsfigur, der gengav et menneske. Ifølge appelkammeret fremgik det utvivlsomt hverken af helhedsindtrykket eller af undersøgelsen af det omhandlede tegns bestanddele, at dette tegns væsentlige eller vigtigste kendetegn var den omstændighed, at den nævnte legetøjsfigur var adskillelig, stabelbar eller kompatibel, således som sagsøgeren hævdede. Sagsøgerens argument indebar ifølge appelkammeret, at der til det anfægtede tegns udformning blev føjet yderligere elementer, som ikke reelt tilhørte denne udformning, og en sådan vilkårlig tilføjelse var ulovlig. Appelkammeret tilføjede, at selv om det ganske vist var muligt, at Lego-legetøjsfiguren kunne adskilles og var kompatibel med intervenientens modulopbyggede byggesystem, var det imidlertid ikke blevet godtgjort, at disse kendetegn i det foreliggende tilfælde var de vigtigste, således at de kunne kvalificeres som væsentlige kendetegn ved det anfægtede tegn. Ifølge appelkammeret havde den adskillelige karakter, den stabelbare karakter eller kompatibiliteten ikke nogen væsentlig betydning for Lego-legetøjsfigurens funktion som sådan, dvs. som en legetøjsfigur med form af et menneske, som det var muligt at lege med uafhængigt af disse sidstnævnte kendetegn.

64      Appelkammeret konstaterede i den anfægtede afgørelses punkt 51, at det anfægtede varemærke viste en lille legetøjsfigur, som gengav en figur med en særlig konfiguration, men som ikke »udelukkende bestod af generiske kendetegn ved spil eller legetøj«. Ifølge appelkammeret henviste dette varemærke snarere til en form for varer (legetøjsfigur), for hvilken andre dekorative og fantasifulde bestanddele, der ikke havde »denne vares typiske generiske funktion«, var vigtige eller væsentlige. I det foreliggende tilfælde var disse bestanddele dem, som sagsøgeren selv havde identificeret i detaljer, nemlig:

–        et cylindrisk hoved med en knop fastgjort i midten (med øjne og en mund, uden næse eller ører)

–        en kort rektangulær hals

–        en trapezformet overkrop, der set fra siden skrånede fremad og bagud

–        arme, der var let bøjede ved albuen og endte ved krogformede hænder

–        ben med udvidelser under fødderne og to runde huller bagtil og

–        den omstændighed, at benene og overkroppen forholdsmæssigt havde næsten samme længde.

65      Sagsøgeren har gjort gældende, at den omhandlede legetøjsfigurs væsentlige kendetegn ikke kun omfatter hovedet, kroppen, armene og benene, men også knoppen på legetøjsfigurens hoved, hænderne med sammenkoblinger og de udhulede dele bag på benene og under fødderne, med henblik på sammenføjning med andre af intervenientens byggeklodser.

66      Det skal indledningsvis bemærkes, at udtrykket »væsentlige kendetegn« i modsætning til, hvad sagsøgeren har gjort gældende, skal forstås således, at det omfatter tegnets vigtigste elementer (dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 69, og af 30.3.2022, Établissement Amra mod EUIPO – eXpresio, estudio creativo (Formen på en hoppestøvle), T-264/21, ikke trykt i Sml., EU:T:2022:193, præmis 33).

67      Det følger af fast retspraksis, at en korrekt anvendelse af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i), i forordning nr. 40/94 forudsætter, at det pågældende tegns væsentlige kendetegn, dvs. dets vigtigste elementer, i hvert enkelt tilfælde identificeres behørigt, idet der tages udgangspunkt i det helhedsindtryk, som tegnet giver, eller en successiv undersøgelse af hvert af tegnets bestanddele (jf. præmis 36 ovenfor).

68      Det fremgår desuden af den nyere retspraksis vedrørende artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94, som med de fornødne tilpasninger finder analog anvendelse på samme artikels stk. 1, litra e), nr. i), at andre oplysninger end blot den grafiske gengivelse, såsom den relevante kundekreds’ opfattelse, kan anvendes med henblik på at identificere det omhandlede tegns væsentlige kendetegn (jf. præmis 40 ovenfor).

69      I det foreliggende tilfælde var det ganske vist med rette, at appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 46 anså de kendetegn, der giver den omhandlede legetøjsfigur et menneskeligt udseende, nemlig hovedet, overkroppen, armene og benene, for væsentlige kendetegn ved denne figur.

70      Det skal i denne forbindelse fremhæves, at det også var med rette, at appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 51 ligeledes anså de dekorative og fantasifulde elementer ved den omhandlede legetøjsfigur – nemlig hovedets cylindriske form, halsens korte og rektangulære form og overkroppens trapezform – for væsentlige. Designet med de rektangulære og kompakte former samt de generelle proportioner er også væsentlige grafiske elementer ved den nævnte legetøjsfigur.

71      Det var imidlertid med urette, at appelkammeret, på grundlag af det anfægtede varemærkes grafiske gengivelse i form af en legetøjsfigur med menneskelige træk, begrænsede dets væsentlige kendetegn til de kendetegn, der er omtalt i præmis 69 og 70 ovenfor, og i det væsentlige fastslog, at knoppen på denne legetøjsfigurs hoved, sammenkoblingerne på dens hænder og hullerne under dens fødder og bag på dens ben – hvis funktion ikke kunne udledes af det nævnte varemærke – ikke bidrog til den generiske funktion for en legetøjsfigur, der slet og ret havde menneskelige træk og var beregnet til deltagelse i rollespil og historiefortælling, således at disse elementer ikke kunne høre med til de væsentlige kendetegn ved denne legetøjsfigur.

72      De væsentlige kendetegn ved knoppen på hovedet, sammenkoblingerne på hænderne og hullerne under fødderne og bag på benene på den omhandlede legetøjsfigur kan nemlig udledes af det anfægtede varemærke ud fra dets grafiske gengivelse, men også af andre oplysninger, navnlig af kundekredsens kendskab til intervenientens modulopbyggede byggesystem, således som dette kendskab fremgår af de dokumenter, som sagsøgeren har tilføjet sagsakterne (jf. præmis 27, 53 og 54 ovenfor), for så vidt som disse dokumenter kan henføres til de anbringender og argumenter, som sagsøgeren har fremført for Retten (jf. præmis 21 ovenfor), og som ligeledes udgør en velkendt kendsgerning (jf. præmis 55 ovenfor).

73      Det må således konstateres, at knoppen på hovedet, sammenkoblingerne på hænderne og hullerne bag på benene og under fødderne på den omhandlede legetøjsfigur udgør væsentlige kendetegn ved det anfægtede varemærke henset til figurens karakter af »sammenføjelig byggelegetøjsfigur«. Disse elementer er vigtige for, om denne legetøjsfigur er kompatibel og kan sammenføjes med andre varer.

74      Appelkammeret foretog derfor i den anfægtede afgørelses punkt 45-52 en urigtig vurdering ved alene at anse de »ikke-tekniske« kendetegn, der giver den omhandlede legetøjsfigur et menneskeligt udseende, for væsentlige, nemlig hovedet, overkroppen, armene og benene, og ved således ikke at anse de »tekniske« kendetegn ved det anfægtede varemærke, der er tiltænkt funktionen som sammenføjelig byggelegetøjsfigur, for væsentlige kendetegn, nemlig knoppen på hovedet, sammenkoblingerne på hænderne og hullerne bag på benene og under fødderne.

75      Det var herved med urette, at appelkammeret med henblik på at fastlægge det anfægtede varemærkes væsentlige kendetegn begrænsede sig til at tage hensyn til den grafiske gengivelse af dette varemærke og undlod at tage hensyn til andre nyttige elementer vedrørende den konkrete vares karakter, navnlig kundekredsens kendskab til intervenientens modulopbyggede byggesystem.

76      Det var ligeledes med urette, at appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 49 fastslog, at sagsøgerens argumentation indebar, at der til det anfægtede tegns udformning blev føjet yderligere elementer, som ikke reelt tilhørte denne udformning, og at en sådan vilkårlig tilføjelse var ulovlig. Knoppen på hovedet, sammenkoblingerne på hænderne og hullerne bag på benene og under fødderne på den omhandlede legetøjsfigur udgør nemlig åbenbart kendetegn, som tilhører denne legetøjsfigur, og som ikke kun er udformet på grundlag af dens grafiske gengivelse, men også på grundlag af andre nyttige elementer såsom kundekredsens kendskab til intervenientens modulopbyggede byggesystem. Disse kendetegn udgør således på ingen måde en »vilkårlig tilføjelse« til den konkrete vare af elementer, som ikke udgør en del heraf.

77      Det skal konkluderes, at selv om det var med rette, at appelkammeret fandt, at de kendetegn, der blev lagt vægt på i den anfægtede afgørelses punkt 51, var væsentlige kendetegn ved det anfægtede varemærke, foretog det til gengæld en urigtig vurdering ved ikke at anse de af sagsøgeren anførte yderligere kendetegn for væsentlige, nemlig knoppen på hovedet, sammenkoblingerne på hænderne og hullerne bag på benene og under fødderne.

–       Spørgsmålet om, hvorvidt udformningen følger af varens egen karakter

78      Appelkammeret identificerede i den anfægtede afgørelses punkt 51-54 de dekorative og fantasifulde elementer, der er opregnet i præmis 64 ovenfor, og fastslog, at kombinationen af disse elementer var udformet således, at den gav den omhandlede legetøjsfigur et originalt eller fantasifuldt udseende i det helhedsindtryk, som den gav. Appelkammeret fandt ligeledes, at en legetøjsfigur således tilhørte en varetype, for hvilken der principielt var en vidtgående designfrihed. Ifølge appelkammeret kunne en legetøjsfigur eller en figur henhørende under klasse 28 således udformes ved konkret at antage en hvilken som helst udformning, der var forskellig fra det anfægtede tegns særlige udformning, og kunne ændres og konfigureres med den største kreativitet. Efter designerens ønske kunne benene f.eks. være konfigureret med en anden afrundet form end den registrerede rektangulære form, og overkroppen kunne have en anden – rektangulær eller afrundet – form i stedet for den konkret registrerede trapezform. Selv om en legetøjsfigur eller en figur med en menneskelig form ganske vist skulle have et hoved, en krop, to arme og to ben, der gav den sit menneskelige udseende, kunne disse væsentlige kendetegn konkret antage en hvilken som helst form.

79      Appelkammeret fandt i den anfægtede afgørelses punkt 55 og 56, at en sådan designfrihed ikke kun gjaldt for de omhandlede varer i klasse 28, men også med de fornødne tilpasninger for de øvrige omhandlede varer i klasse 9 og 25 (for hvilke der manglede materielle forklaringer fra sagsøgeren), og på samme måde, hvis de var fremstillet i form af en legetøjsfigur eller en figur med en menneskelig form, og så meget desto mere, hvis de var udformet i enhver anden form. Ifølge appelkammeret fremgik det heller ikke klart af sagsøgerens forklaringer, at det anfægtede tegn »udelukkende« bestod af den udformning, der fulgte af varens karakter, og grundene til, at de omhandlede varer »nødvendigvis« var udformet i form af den registrerede legetøjsfigur, fremgik heller ikke klart. Desuden havde sagsøgeren ikke bevist, at de nævnte varers udformning rummede elementer, der fulgte af deres karakter, og det anfægtede tegn havde ikke i sin helhed en sådan uundgåelig udformning, som nødvendigvis svarede til kategorien for disse samme varer.

80      Appelkammeret fandt i den anfægtede afgørelses punkt 57-59, at den omstændighed alene, at den konkrete legetøjsfigur gengav et menneske, ikke var tilstrækkelig til at modbevise, at det anfægtede varemærke var egnet til beskyttelse i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i), i forordning nr. 40/94, eftersom det ved denne bestemmelse indrømmede beskyttelsesområde i modsat fald »ville udstrækkes til det uendelige« fra det tidspunkt, hvor det nævnte varemærke havde en naturlig oprindelig udformning, som i det foreliggende tilfælde en menneskekrop. Ifølge appelkammeret udgjorde det anfægtede tegn ganske enkelt ikke en udformning af de omhandlede varer i klasse 9, 25 eller 28, hvis væsentlige kendetegn var uløseligt forbundet med disse varers generiske funktioner. Appelkammeret konkluderede, at betingelserne i den nævnte artikel ikke var opfyldt.

81      Sagsøgeren har i det væsentlige gjort gældende, at alle de synlige kendetegn ved den omhandlede legetøjsfigur (bl.a. hovedet, overkroppen, armene og benene), uanset om de er væsentlige eller ej, i enhver henseende er udformet på en sådan måde, at de sikrer varens generiske funktion, idet de kan sammenføjes med intervenientens byggeklodser og andre legetøjsfigurer.

82      Der skal erindres om, at de udformninger, hvor alle væsentlige egenskaber er nødvendige for denne vares generiske funktion eller funktioner, i princippet skal være udelukket fra registrering (jf. i denne retning og analogt dom af 18.9.2014, Hauck, C-205/13, EU:C:2014:2233, præmis 25).

83      Det skal ligeledes fremhæves, at det følger af den retspraksis, der er nævnt i præmis 44 ovenfor, at artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i), i forordning nr. 40/94 ikke kan finde anvendelse, når det anfægtede varemærke vedrører en vares udformning, hvori et andet dekorativt eller kreativt element, der ikke er knyttet til varens generiske funktion, spiller en vigtig eller væsentlig rolle (jf. i denne retning og analogt dom af 18.9.2014, Hauck, C-205/13, EU:C:2014:2233, præmis 22 og den deri nævnte retspraksis).

84      Artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i), i forordning nr. 40/94 kan således ikke finde anvendelse, når det anfægtede varemærke er udtryk for en vares udformning, der har mindst et væsentligt kendetegn, der ikke er knyttet til denne vares generiske funktion, eller med andre ord når der foreligger mindst et væsentligt kendetegn ved udformningen, der ikke følger af varens egen karakter, således at det anfægtede varemærke ikke »udelukkende« består af den form, der følger af varens egen karakter (jf. præmis 45 ovenfor).

85      I det foreliggende tilfælde er den omhandlede udformning således egnet til at opnå beskyttelse som EU-varemærke, hvis mindst et af dens væsentlige kendetegn ikke er knyttet til en legetøjsfigurs generiske funktion eller til en sammenføjelig byggelegetøjsfigurs generiske funktion.

86      Det må konstateres, at den cylindriske form eller »tøndeformen« af den omhandlede legetøjsfigurs hoved hverken er knyttet til en legetøjsfigurs generiske funktion eller til en sammenføjelig byggelegetøjsfigurs generiske funktion. Det samme gælder for halsens korte og rektangulære form og overkroppens flade og kantede trapezform samt for den særlige udformning af armene med hænderne og af benene med fødderne.

87      Det konkrete design af disse væsentlige kendetegn ved den omhandlede udformning er således blot et muligt udtryk for den konkrete anvendelse af en legetøjsfigurs generiske funktion eller af en sammenføjelig byggelegetøjsfigurs generiske funktion.

88      De dekorative og fantasifulde kendetegn, der er omtalt i den anfægtede afgørelses punkt 51 (jf. præmis 64 og 78 ovenfor) og opregnet i præmis 86 ovenfor, følger således af den frihed, som skaberen af legetøjsfiguren og af den sammenføjelige byggelegetøjsfigur har. Mens tilstedeværelsen af menneskelige træk og sammenføjningsanordninger grundlæggende er afgørende på grund af varens dobbelte karakter, er der en stor frihed med hensyn til konfigurationen af disse elementer. Henset til denne store designfrihed hvad angår de sammenføjelige legetøjsfigurer kan disse kendetegn antage mange andre udformninger end det anfægtede varemærkes.

89      Det var således med rette, at appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 53 fastslog, at disse væsentlige kendetegn, henset til deres dekorative og fantasifulde karakter, kunne ændres og konfigureres med en i princippet »vidtgående designfrihed«.

90      Sagsøgerens udsagn om, at »intet kendetegn ved det nævnte varemærke, og så meget desto mindre noget væsentligt kendetegn ved varemærket, har noget dekorativt eller fantasifuldt element, der går ud over den beskrevne funktionalitet, og det har det anfægtede varemærke i sin helhed heller ikke«, er i denne henseende ugrundet og skal forkastes. De væsentlige kendetegn, der er opregnet i præmis 86 ovenfor, udgør nemlig sådanne elementer.

91      Det følger heraf, at sagsøgeren, der har bevisbyrden i den foreliggende ugyldighedssag (jf. præmis 26 ovenfor), ikke har modbevist den konstatering, at mindst ét væsentligt kendetegn ved den omhandlede vare ikke er knyttet til dens generiske funktion som legetøjsfigur eller som sammenføjelig byggelegetøjsfigur.

92      Henset til de principper, der er nævnt i præmis 83 og 84 ovenfor, er denne konstatering tilstrækkelig til at udelukke anvendelsen af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i), i forordning nr. 40/94.

93      Det skal konkluderes, at uagtet de urigtige vurderinger, der er konstateret i præmis 59 og 74 ovenfor – som henset til det ovenstående er uden betydning for den anfægtede afgørelses lovlighed – var det med rette, at appelkammeret bekræftede, at det anfægtede varemærke var egnet til at blive registreret på baggrund af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i), i forordning nr. 40/94.

94      Det første anbringende bør derfor forkastes som ugrundet.

 Det andet anbringende om en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94

95      Sagsøgeren har anført, at appelkammeret foretog en række fejlagtige vurderinger ved anvendelsen af den registreringshindring, der er angivet i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94.

96      Hvad for det første angår den omhandlede vares funktion og væsentlige kendetegn har sagsøgeren gjort gældende, at disse kendetegn ikke skal vurderes abstrakt men ud fra den konkrete facon, som de hver især er udformet med i gengivelsen af det anfægtede varemærke. Den omstændighed, at den sammenføjelige byggelegetøjsfigur også teoretisk kan anvendes som en legetøjsfigur uafhængigt af intervenientens modulopbyggede byggesystem, er ifølge sagsøgeren ikke et kendetegn ved den udformning, der er givet det nævnte varemærke, og fratager det navnlig ikke dets karakter af sammenføjelig byggelegetøjsfigur. Sagsøgeren har ydermere gjort gældende, at det følger af nyere retspraksis, at bedømmelsen af den tekniske funktion ikke udelukkende kan støtte sig på det omhandlede varemærkes grafiske gengivelse.

97      Hvad for det andet angår funktionaliteten ved det anfægtede varemærkes væsentlige kendetegn har sagsøgeren kritiseret appelkammeret for, at det i den anfægtede afgørelses punkt 78-80 »slet ikke tog stilling til« de forhold, som sagsøgeren havde fremført. Sagsøgeren har anført, at det tekniske resultat af den sammenføjelige byggelegetøjsfigur, der er gengivet i det nævnte varemærke, og af dens bestanddele er dens stabelbare karakter og dens modularitet inden for rammerne af intervenientens byggesystem. Denne sammenføjelige byggelegetøjsfigur og dens forskellige bestanddele er i enhver henseende udformet på en sådan måde, at den kan stables og kombineres med andre sammenføjelige byggelegetøjsfigurer og andre byggeklodser fra intervenienten. Et stort antal konstruktionsvarianter er kun mulige med den konkrete udformning, som den sammenføjelige byggelegetøjsfigur, der er gengivet i det nævnte varemærke, har. Alle det anfægtede varemærkes kendetegn har udelukkende til formål at sikre dette varemærkes og dets bestanddeles stabelbare karakter og modularitet inden for rammerne af intervenientens modulopbyggede byggesystem. Ikke blot knoppen på hovedet, hænderne med sammenkoblinger og hullerne under fødderne og bag på benene, men, nærmere bestemt, hovedets størrelse og dimensioner, dets cylindriske form, overkroppens flade og kantede form, dens let reducerede sider, armenes lette krumning, håndleddene, hænderne med sammenkoblinger og de drejelige ben, hvis længde gør det muligt for figuren at sidde på fire knopper, har for deres del også udelukkende til formål at muliggøre en sammenføjning for den figur, der er gengivet i dette varemærke. Det samme gælder for hele den nævnte legetøjsfigur, hvis proportioner og højde, der nøjagtigt svarer til højden på fire af intervenientens byggeklodser, udelukkende har til formål at muliggøre en sammenføjning af denne legetøjsfigur med sådanne klodser. De sammenføjelige byggelegetøjsfigurers kompatibilitet går tabt eller begrænses, såfremt disse figurer har afvigende former. Appelkammeret var ude af stand til at angive, hvilke af det nævnte varemærkes angiveligt væsentlige kendetegn, der skulle anses for fantasifulde og ikke udelukkende var knyttet til deres tekniske funktion. Ifølge sagsøgeren følger det heraf, at udformningen af det anfægtede varemærke og af dets elementer »udelukkende« har til formål at opnå de beskrevne tekniske resultater, som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94. Den omstændighed, at der findes andre udformninger, der giver mulighed for at opnå det samme tekniske resultat, er uden betydning og kan ikke udelukke anvendelsen af den nævnte artikel.

98      Endelig mener sagsøgeren, at den analyse er uforståelig, som appelkammeret foretog i den anfægtede afgørelses punkt 79, ifølge hvilken det anfægtede varemærke »ikke har nogen linjer eller model, som klart og utvetydigt viser dens stabelbare karakter og dens modularitet i sammenhæng med intervenientens byggesystem«. I denne henseende afveg appelkammeret på ny fra den aktuelle retspraksis, hvorefter det ikke længere er acceptabelt med henblik på at fastlægge det tekniske resultat af et varemærkes kendetegn udelukkende at holde sig til registreringen af dette varemærke og dets ydre fremtræden. Sagsøgeren har ved hjælp af illustrationer i detaljer godtgjort, at det anfægtede varemærke ud over den grafiske gengivelse har de funktioner, der er beskrevet i ugyldighedsbegæringen.

99      EUIPO og intervenienten har bestridt sagsøgerens argumenter.

100    Det fremgår af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94, at tegn, som udelukkende består af en udformning af varen, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat, er udelukket fra registrering.

101    Den generelle interesse, der ligger bag artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94, er, at det skal undgås, at varemærkeretten fører til, at en virksomhed får et monopol på en vares tekniske løsninger eller funktionelle kendetegn (dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 43).

102    En korrekt anvendelse af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 forudsætter, at det omhandlede tredimensionale tegns væsentlige kendetegn identificeres behørigt. Udtrykket »væsentlige kendetegn« skal forstås således, at det omfatter tegnets vigtigste elementer (dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 68 og 69).

103    Identifikationen af et tegns væsentlige kendetegn må foretages i hvert enkelt tilfælde uden noget systematisk hierarki mellem de forskellige typer af bestanddele, som et tegn kan omfatte. Denne identifikation kan foretages dels ved at støtte sig direkte på det helhedsindtryk, som tegnet giver, dels ved indledningsvis at foretage en successiv undersøgelse af hver enkelt af tegnets bestanddele (jf. i denne retning dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 70).

104    Identifikationen af et tredimensionelt tegns væsentlige kendetegn kan følgelig, alt efter omstændighederne i sagen og navnlig henset til graden af vanskeligheder forbundet med den, foretages ved hjælp af en simpel visuel analyse af det pågældende tegn eller omvendt baseres på en indgående undersøgelse, hvorved der tages hensyn til elementer, der er relevante for bedømmelsen, såsom undersøgelser og ekspertvurderinger eller sågar oplysninger, der vedrører intellektuelle ejendomsrettigheder, som tidligere er tildelt i forbindelse med den omhandlede vare (dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 71, og af 24.10.2019, Rubik’s Brand mod EUIPO – Simba Toys (Formen på en terning, hvis overflader har et gittermønster), T-601/17, ikke trykt i Sml., EU:T:2019:765, præmis 49).

105    Den kompetente myndighed kan således foretage en dybdegående undersøgelse, inden for hvis rammer der ud over den grafiske gengivelse og de eventuelle beskrivelser, der er blevet fremlagt i forbindelse med indgivelsen af registreringsansøgningen, tages hensyn til elementer, der er nyttige til den passende identificering af et tegns væsentligste kendetegn (dom af 6.3.2014, Pi-Design m.fl. mod Yoshida Metal Industry, C-337/12 P – C-340/12 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2014:129, præmis 54).

106    Det følger heraf, at selv om identifikationen af de væsentlige kendetegn ved det omhandlede tegn i princippet skal starte med undersøgelsen af dette tegns grafiske gengivelse, kan den kompetente myndighed ligeledes støtte sig på andre relevante oplysninger, der gør det muligt at fastlægge disse kendetegn korrekt, såsom den relevante kundekreds’ opfattelse (dom af 23.4.2020, Gömböc, C-237/19, EU:C:2020:296, præmis 30, 31 og 37).

107    Det følger således af den retspraksis, der er nævnt i præmis 104-106 ovenfor, at andre oplysninger end blot den grafiske gengivelse, såsom den relevante kundekreds’ opfattelse, kan benyttes til at identificere det omhandlede tegns væsentlige kendetegn.

108    Hverken et tegns elementers fornødne særpræg eller det fornødne særpræg, der er opnået ved et tegns brug, er relevante for at fastslå det pågældende tegns væsentlige egenskaber som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 (dom af 24.9.2019, Roxtec mod EUIPO – Wallmax (Gengivelse af en sort firkant indeholdende syv koncentriske blå cirkler), T-261/18, EU:T:2019:674, præmis 64).

109    Fastlæggelsen af den omhandlede udformnings væsentlige kendetegn, inden for rammerne af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94, skal foretages med det bestemte formål at gøre det muligt at undersøge den omhandlede udformnings funktionalitet (dom af 30.3.2022, Formen på en hoppestøvle, T-264/21, ikke trykt i Sml., EU:T:2022:193, præmis 41).

110    Når tegnets væsentlige kendetegn er identificeret, påhviler det dernæst EUIPO at efterprøve, om disse kendetegn alle svarer til den omhandlede vares tekniske funktion (dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 72) eller nærmere bestemt til en teknisk funktion for denne vare (jf. dom af 23.4.2020, Gömböc, C-237/19, EU:C:2020:296, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis).

111    For at analysere funktionaliteten ved et tegn som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 skal de væsentligste kendetegn ved den udformning, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat, så vidt muligt vurderes ud fra den gengivne konkrete vares tekniske funktion. En sådan analyse kan ikke foretages, uden at der i givet fald tages hensyn til de yderligere bestanddele, der gælder for den konkrete vares funktion, selv om de ikke er synlige i gengivelsen (dom af 10.11.2016, Simba Toys mod EUIPO, C-30/15 P, EU:C:2016:849, præmis 46 og 48).

112    Med henblik på analysen af et tegns funktionalitet som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 er EU’s retsinstanser således ikke bundet alene af de funktioner, der er synlige ud fra varemærkets grafiske gengivelse, men skal tage hensyn til de øvrige elementer, der følger af den konkrete vare, såsom rotationsmekanismen i tilfældet med »Rubiks terning« (jf. i denne retning dom af 24.10.2019, Formen på en terning, hvis overflader har et gittermønster, T-601/17, ikke trykt i Sml., EU:T:2019:765, præmis 85 og 86), undersiden af klodsen i tilfældet med »Lego-klodsen« (dom af 12.11.2008, Lego Juris mod KHIM – Mega Brands (Rød Lego-klods), T-270/06, EU:T:2008:483, præmis 78) og, i forhold til et hæfteplaster, dets virkemåde (dom af 31.1.2018, Novartis mod EUIPO – SK Chemicals (Gengivelse af et transdermalt plaster), T-44/16, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:48, præmis 37). EU’s retsinstanser kan dog ikke føje elementer til den konkrete vares udformning, som ikke udgør en del heraf (dom af 3.6.2021, Yokohama Rubber og EUIPO mod Pirelli Tyre, C-818/18 P og C-6/19 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2021:431, præmis 62-66).

113    Selv om oplysninger, der ikke fremgår af den grafiske gengivelse af tegnet, kan tages i betragtning for at afgøre, om disse kendetegn svarer til en teknisk funktion fra den omhandlede vare, skal disse oplysninger hidrøre fra objektive og pålidelige kilder og må ikke indeholde den relevante kundekreds’ opfattelse (dom af 23.4.2020, Gömböc, C-237/19, EU:C:2020:296, præmis 37).

114    Betingelsen om, at en vares udformning kun kan afvises fra registrering som EU-varemærke i henhold til artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr.40/94, hvis den er »nødvendig« for at opnå et ønsket teknisk resultat, betyder ikke, at den pågældende udformning skal være den eneste, som gør det muligt at opnå dette resultat (dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 53).

115    Eksistensen af andre udformninger, der gør det muligt at opnå samme tekniske resultat, udgør ikke ved anvendelsen af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 en omstændighed, der kan medføre udelukkelse af anvendelse af registreringshindringen (jf. dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 58 og 83 og den deri nævnte retspraksis).

116    Artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 er med andre ord til hinder for registreringen af enhver udformning, hvis væsentlige kendetegn udelukkende består af en udformning af varen, som teknisk set er nødvendig for at opnå det ønskede tekniske resultat, selv om dette resultat kan opnås ved andre udformninger, som anvender den samme eller en anden teknisk løsning (dom af 12.11.2008, Rød Lego-klods, T-270/06, EU:T:2008:483, præmis 43).

117    I forbindelse med undersøgelsen af funktionaliteten ved et tegn, der udgøres af en vares udformning, skal det efter identifikation af det pågældende tegns væsentligste kendetegn alene vurderes, om disse kendetegn svarer til den omhandlede vares tekniske funktion. Denne undersøgelse skal naturligvis foretages ved at analysere det indgivne eller anfægtede tegn og ikke de tegn, som udgøres af andre vareudformninger. Den tekniske funktionalitet ved en udformnings kendetegn kan bl.a. vurderes ved at tage hensyn til den dokumentation, der vedrører ældre patenter, som beskriver den pågældende udformnings funktionelle elementer (dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 84 og 85).

118    Alene udformninger af en vare, som udelukkende inkorporerer en teknisk løsning, og hvis registrering som varemærke således reelt vil vanskeliggøre andre virksomheders anvendelse af denne tekniske løsning, nægtes registrering (dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 48, af 19.9.2012, Reddig mod KHIM – Morleys (Knivskaft), T-164/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2012:443, præmis 24, og af 24.10.2019, Formen på en terning, hvis overflader har et gittermønster, T-601/17, ikke trykt i Sml., EU:T:2019:765, præmis 45). Registreringen som varemærke af en vares udformning, som udelukkende er funktionel, kan give varemærkeindehaveren adgang til at forbyde andre virksomheder ikke alene at anvende den samme udformning, men også at anvende lignende udformninger (dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 56, af 19.9.2012, Knivskaft, T-164/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2012:443, præmis 22, og af 24.10.2019, Formen på en terning, hvis overflader har et gittermønster, T-601/17, ikke trykt i Sml., EU:T:2019:765, præmis 46).

119    Tilstedeværelsen af et eller flere vilkårlige elementer af mindre betydning i et tegn, hvis væsentlige kendetegn alle er bestemt af den tekniske løsning, som tegnet udtrykker, er uden betydning for konklusionen om, at det pågældende tegn udelukkende udgøres af en udformning af varen, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat. Endvidere finder registreringshindringen i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 kun anvendelse, når tegnets væsentlige kendetegn alle er funktionelle, således at registreringen af et tegn som varemærke ikke kan afslås på grundlag af denne bestemmelse, hvis varens udformning inkorporerer et væsentligt ikke-funktionelt element, såsom et dekorativt eller kreativt element, som spiller en vigtig rolle for den pågældende udformning (jf. dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 52 og den deri nævnte retspraksis, og af 11.5.2017, Yoshida Metal Industry mod EUIPO, C-421/15 P, EU:C:2017:360, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis).

120    Artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 kan således ikke anvendes, når det ønskede eller anfægtede varemærke vedrører en vares udformning, hvori et ikke-funktionelt element, såsom et dekorativt eller kreativt element, spiller en vigtig rolle. I dette tilfælde har de konkurrerende virksomheder nem adgang til alternative udformninger med tilsvarende funktionalitet, således at der ikke foreligger risiko for, at adgangen til den tekniske løsning vil blive begrænset. Denne tekniske løsning kan i dette tilfælde uden vanskeligheder inkorporeres af varemærkeindehaverens konkurrenter i vareudformninger, som ikke indeholder det samme ikke-funktionelle element som det, der indeholdes i den pågældende indehavers vareudformning, og som derfor i forhold til denne udformning hverken er identisk eller af lignende art (dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 52 og 72).

121    Det følger af de ovenstående betragtninger, at registreringshindringen i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 kun kan finde anvendelse, såfremt alle det pågældende tegns væsentlige kendetegn er nødvendige for at opnå et teknisk resultat, som den pågældende vare tager sigte på. Denne registreringshindring finder derimod ikke anvendelse, når der foreligger et væsentligt ikke-funktionelt element, såsom et dekorativt eller kreativt element, som udgør et væsentligt kendetegn ved dette tegn, men som ikke er nødvendigt for at opnå et sådant teknisk resultat.

122    Registreringshindringen i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 kan med andre ord ikke finde anvendelse, når der foreligger mindst et væsentligt kendetegn ved udformningen, der ikke er nødvendigt for at opnå et teknisk resultat, således at det anfægtede varemærke ikke »udelukkende« består af en udformning, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat.

123    Det er i lyset af disse principper, at det skal undersøges, om det andet anbringende er velbegrundet.

–       Om fastlæggelsen af varens funktionalitet

124    Hvad angår den omhandlede vares karakter bemærkede appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 67, at det omhandlede tegn viste en lille legetøjsfigur, som gengav en figur med en særlig konfiguration (jf. præmis 47 ovenfor). I samme afgørelses punkt 77 fastslog appelkammeret derfor, at den foreliggende sag vedrørte en legetøjsfigur, der var omfattet af kategorien »spil og legetøj« i klasse 28.

125    Hvad angik den pågældende vares tekniske funktionalitet udtalte appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 71-74, at legetøjsfigurerne eller spillene som sådanne var genstande til at lege med, og at anvendelsen af disse derfor tog sigte på at underholde sig og at slappe af, eller skulle tjene som tidsfordriv og underholdning. Appelkammeret anerkendte, at det ganske vist forholdt sig således, at såvel udformningen af de væsentlige kendetegn (hoved, overkrop, arme og ben) som udformningen af alle de ikke-væsentlige elementer (f.eks. hænderne og hullerne) gjorde det muligt at sammenføje den omhandlede legetøjsfigur med byggeklodser og andre elementer fra Lego, og at det var ubestrideligt, at Lego-legetøjsfiguren var kompatibel med intervenientens modulopbyggede byggesystem. Appelkammeret bemærkede imidlertid, at det ligeledes var velkendt, at det principielt var muligt at lege med denne legetøjsfigur nøjagtigt som med en hvilken som helst legetøjsfigur (dvs. ved at holde den, flytte den, skille den ad osv.), uden nødvendigvis at forbinde den med dette modulopbyggede byggesystem. Den omstændighed, at den omhandlede legetøjsfigur principielt tager sigte på at tilskynde til at lave rollespil og at opfinde historier, og at kompatibiliteten med det nævnte modulopbyggede byggesystem er en grund til et forbedringsbidrag og en fantasifuld anvendelse af denne legetøjsfigur, fremgik ifølge appelkammeret af de argumenter og det bevismateriale, som sagsøgeren selv havde fremført, f.eks. i bilag BDR 3.

126    I den anfægtede afgørelses punkt 78 og 79 fandt appelkammeret ligeledes, at »resultatet« af udformningen af den omhandlede legetøjsfigur blot var at give den menneskelige træk, og at den omstændighed, at denne figur gengiver en figur og kan anvendes i en relevant sammenhæng med leg, ikke var et »teknisk resultat«. I modsætning til dom af 24. oktober 2019, Formen på en terning, hvis overflader har et gittermønster (T-601/17, ikke trykt i Sml., EU:T:2019:765, præmis 88), der konkret vedrørte »tredimensionale puslespil«, der henhørte under klasse 28, var der i det foreliggende tilfælde ikke anledning til at tage hensyn til yderligere elementer (såsom de enkelte bestanddeles rotationsevne samt usynlige elementer) for så vidt angik »spil og legetøj« i samme klasse.

127    Det skal bemærkes, at de funktioner, som den omhandlede udformnings væsentlige kendetegn opfylder, så vidt muligt skal vurderes ud fra den gengivne konkrete vare (jf. præmis 111 ovenfor).

128    I den foreliggende sag var det ganske vist med rette, at appelkammeret i det væsentlige fandt, at den konkrete vare var en legetøjsfigur, der henhørte under klasse 28 (jf. præmis 49-51 ovenfor), og at et ikke-teknisk resultat af denne vares udformning var at give denne legetøjsfigur menneskelige træk for at gøre det muligt for denne »legetøjsmand« at deltage i rollespil og i historiefortælling.

129    Det skal i dette perspektiv fastslås, at funktionen for visse af det anfægtede varemærkes væsentlige kendetegn, nemlig hovedet, overkroppen, armene og benene, er at give den omhandlede legetøjsfigur menneskelige træk. Eftersom varen »legetøjsfigur« er beregnet til leg uden hindringer eller begrænsninger, er formålet med samtlige denne legetøjsfigurs menneskelignende træk, at man skal kunne lege med den som sådan, dvs. uafhængigt af ethvert andet element i et modulopbygget byggesystem. Den omstændighed, at denne legetøjsfigur gengiver en figur og kan anvendes i en hvilken som helst relevant sammenhæng med leg, er ikke et »teknisk resultat« (jf. i denne retning dom af 16.6.2015, Formen på en legetøjsfigur med sammenkoblingspunkt, T-396/14, ikke trykt i Sml., EU:T:2015:379, præmis 31, 32 og 34).

130    Når dette er sagt, må det konstateres, at den konkrete vare ligeledes udgør en sammenføjelig byggelegetøjsfigur (jf. præmis 52 ovenfor), hvis tekniske funktionalitet også er dens karakter af sammenføjelighed og modularitet, dvs. det at den kan sammenføjes med andre legeelementer i intervenientens byggesystem, såsom byggeklodserne.

131    I det foreliggende tilfælde skal det nemlig – i modsætning til den tidligere ugyldighedssag, der gav anledning til dom af 16. juni 2015, Formen på en legetøjsfigur med sammenkoblingspunkt (T-396/14, ikke trykt i Sml., EU:T:2015:379) – på grundlag af sagsøgerens konkrete redegørelse i den foreliggende sag fastslås, at den omstændighed, at den omhandlede legetøjsfigur kan sammenføjes med et modulopbygget byggesystem, kan udledes af det anfægtede varemærke ud fra dets grafiske gengivelse, men også ud fra andre nyttige elementer, navnlig kundekredsens kendskab til modulopbyggede byggesystemer, såsom intervenientens, således som dette kendskab fremgår af de dokumenter, som sagsøgeren har tilføjet sagsakterne (jf. præmis 27 ovenfor), for så vidt som disse dokumenter kan henføres til de anbringender og argumenter, som sagsøgeren har fremført for Retten (jf. præmis 21 ovenfor).

132    Det fremgår således af bilag BDR 3, der består af et uddrag af bogen Lego Minifigure year by year – A visual History (dansk udgave: LEGO minifigurer år for år – en visuel historie), at Lego-legetøjsfigurerne »har sammenkoblingspunkter på deres kroppe, som er kompatible med Lego-klodserne og andre elementer«, og at de »kan skilles ad og kombineres med dele fra andre legetøjsfigurer for at skabe en helt ny figur«.

133    Kundekredsens kendskab til modulopbyggede byggesystemer, såsom intervenientens, udgør desuden en velkendt kendsgerning i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i retspraksis (jf. præmis 55 ovenfor).

134    Det var således med urette, at appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 73 antydede, at muligheden for at lege med den omhandlede legetøjsfigur uden nødvendigvis at skulle forbinde den med intervenientens modulopbyggede byggesystem kunne være til hinder for, at den havde en teknisk funktionalitet bestående i en karakter af sammenføjelighed og modularitet. Muligheden for at anvende den omhandlede legetøjsfigur til at lege uafhængigt af intervenientens modulopbyggede byggesystem er nemlig uden betydning for figurens tekniske funktionalitet bestående i en karakter af sammenføjelighed og modularitet.

135    Det var ligeledes med urette, at appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 79 fastslog, at det anfægtede varemærke, som havde en udformning som en legetøjsfigur, »ikke ha[vde] nogen linjer eller model, som klart og utvetydigt viste dens stabelbare karakter og dens modularitet i sammenhæng med intervenientens byggesystem«.

136    Det følger heraf, at appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 67-79 foretog en urigtig vurdering, idet den begrænsede sig til at konstatere, at funktionaliteten af den vare, der udgøres af det anfægtede varemærke, alene bestod af de ikke-tekniske resultater af muligheden for at lege og af levendegørelsen af en »legetøjsmand« gennem menneskelige træk, og idet den således undlod at konstatere, at denne funktionalitet også indeholdt de tekniske resultater af dens karakter af sammenføjelighed og modularitet eller dens mulighed for sammenføjning eller tæt sammenknytning.

137    I denne henseende skal det fastslås, at den omhandlede vare har et dobbelt formål, både det at lege som en »legetøjsfigur« med menneskelige træk, således som appelkammeret fastslog efter dom af 16. juni 2015, Formen på en legetøjsfigur med sammenkoblingspunkt (T-396/14, ikke trykt i Sml., EU:T:2015:379), og det at være en »sammenføjelig byggelegetøjsfigur«, der fremstår som et teknisk resultat med karakter af sammenføjelighed og modularitet med navnlig intervenientens byggesystem.

138    Det må konkluderes, at det var med rette, at appelkammeret fastslog, at varens ikke-tekniske resultat bestod af muligheden for at lege og af levendegørelsen af en »legetøjsmand« gennem menneskelige træk, men at appelkammeret derimod foretog en urigtig vurdering ved ikke at fastslå, at denne vares tekniske resultat ligeledes omfattede varens karakter af sammenføjelighed og modularitet.

–       Om fastlæggelsen af tegnets væsentlige kendetegn

139    Hvad angår de væsentlige kendetegn ved tegnet støttede appelkammeret sig i den anfægtede afgørelses punkt 69 og 70 på dom af 16. juni 2015, Formen på en legetøjsfigur med sammenkoblingspunkt (T-396/14, ikke trykt i Sml., EU:T:2015:379, præmis 30 og 32). Henset til den grafiske gengivelse af tegnet og til, at denne gengivelse havde en udformning som en legetøjsfigur med et menneskeligt udseende, fastslog appelkammeret, at det omhandlede tegns væsentlige kendetegn, der gav det et sådant menneskeligt udseende, var hovedet, kroppen (overkroppen), armene og benene. Appelkammeret fandt til gengæld, at den præcise grafiske gengivelse af den omhandlede legetøjsfigurs hænder, knoppen på dens hoved og hullerne under dens fødder og bag på dens ben ikke – hverken i forhold til helhedsindtrykket af det anfægtede tegn eller resultatet af analysen af dets forskellige bestanddele – udgjorde et eller en række væsentlige kendetegn ved det pågældende tegn.

140    I den anfægtede afgørelses punkt 75 og 76 bemærkede appelkammeret desuden, at Retten i forhold til det samme varemærke som det, der var anfægtet i den foreliggende sag, havde fastslået, at den grafiske gengivelse af den omhandlede legetøjsfigurs hænder, af knoppen på dens hoved og af hullerne under dens fødder og bag på dens ben ikke i sig selv og umiddelbart gjorde det muligt at vide, om disse bestanddele havde nogen teknisk funktion, og i givet fald hvilken funktion der var tale om (dom af 16.6.2015, Formen på en legetøjsfigur med sammenkoblingspunkt, T-396/14, ikke trykt i Sml., EU:T:2015:379, præmis 32). Appelkammeret tilføjede, at selv hvis man som sagsøgeren lagde til grund, at udformningen af de ovennævnte bestanddele kunne have en teknisk funktion bestående i at gøre det muligt at sammenføje dem med andre bestanddele, bl.a. med klodser, der kunne sammenføjes, kunne disse bestanddele under alle omstændigheder ikke anses for de vigtigste ved dette varemærke, hverken i forhold til helhedsindtrykket af dette varemærke eller på grundlag af analysen af dets bestanddele. Ifølge appelkammeret udgjorde de nævnte bestanddele nemlig ikke en væsentlig egenskab ved den omhandlede udformning som omhandlet i retspraksis, og der var desuden intet, der tydede på, at de væsentlige funktionelle kendetegn ved disse bestanddeles udformning kunne tilskrives det hævdede tekniske resultat.

141    Ifølge fast retspraksis forudsætter en korrekt anvendelse af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94, at det pågældende tegns væsentlige kendetegn, dvs. dets vigtigste elementer, i hvert enkelt tilfælde identificeres behørigt, idet der tages udgangspunkt i det helhedsindtryk, som tegnet giver, eller en successiv undersøgelse af hvert af dette tegns bestanddele (jf. præmis 102 og 103 ovenfor).

142    Det fremgår desuden af nyere retspraksis vedrørende artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94, at andre oplysninger end blot den grafiske gengivelse, såsom den relevante kundekreds’ opfattelse, kan benyttes til at identificere det omhandlede tegns væsentlige kendetegn (jf. præmis 107 ovenfor).

143    I det foreliggende tilfælde var det ganske vist med rette, at appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 69 og efter dom af 16. juni 2015, Formen på en legetøjsfigur med sammenkoblingspunkt (T-396/14, ikke trykt i Sml., EU:T:2015:379), anså de kendetegn, der gav den omhandlede legetøjsfigur menneskelige træk, nemlig hovedet, overkroppen, armene og benene, for væsentlige kendetegn ved denne figur.

144    Det skal i denne forbindelse fremhæves, at det også var med rette, at appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 51 ligeledes anså de dekorative og fantasifulde elementer ved den omhandlede legetøjsfigur – nemlig hovedets cylindriske form, halsens korte og rektangulære form og overkroppens trapezform – for væsentlige. Designet med de rektangulære og kompakte former samt de generelle proportioner er også væsentlige grafiske elementer ved den nævnte legetøjsfigur.

145    Det var imidlertid med urette, at appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 70, på grundlag af det anfægtede varemærkes grafiske gengivelse i form af en legetøjsfigur med menneskelige træk, begrænsede dets væsentlige kendetegn til de kendetegn, der er omtalt i præmis 143 og 144 ovenfor, og i det væsentlige fastslog, at knoppen på denne legetøjsfigurs hoved, sammenkoblingerne på dens hænder og hullerne under dens fødder og bag på dens ben – hvis funktion ikke kunne udledes af det nævnte varemærke – ikke bidrog til det tekniske resultat af en legetøjsfigur, der slet og ret havde menneskelige træk og var beregnet til deltagelse i rollespil og historiefortælling, således at disse elementer ikke kunne høre med til de væsentlige kendetegn ved denne legetøjsfigur.

146    De væsentlige kendetegn ved knoppen på hovedet, sammenkoblingerne på den omhandlede legetøjsfigurs hænder og hullerne under dens fødder og bag på dens ben kan nemlig udledes af det anfægtede varemærke ud fra dets grafiske gengivelse, men også af andre oplysninger, navnlig af kundekredsens kendskab til intervenientens modulopbyggede byggesystem, således som dette kendskab fremgår af de dokumenter, som sagsøgeren har tilføjet sagsakterne (jf. præmis 27, 131 og 132 ovenfor), for så vidt som disse dokumenter kan henføres til de anbringender og argumenter, som sagsøgeren har fremført for Retten (jf. præmis 21 ovenfor), og som ligeledes udgør en velkendt kendsgerning (jf. præmis 133 ovenfor).

147    Det må således konstateres, at knoppen på hovedet, sammenkoblingerne på hænderne og hullerne bag på benene og under fødderne på den omhandlede legetøjsfigur udgør væsentlige kendetegn ved det anfægtede varemærke henset til figurens karakter af »sammenføjelig byggelegetøjsfigur« og til dens tekniske funktionalitet bestående i en karakter af sammenføjelighed og modularitet. Disse elementer er vigtige for, om denne legetøjsfigur er kompatibel og kan sammenføjes med andre varer.

148    Appelkammeret foretog derfor i den anfægtede afgørelses punkt 69-76 en urigtig vurdering ved alene at anse de »ikke-tekniske« kendetegn, der giver den omhandlede legetøjsfigur et menneskeligt udseende, for væsentlige, nemlig hovedet, overkroppen, armene og benene, og ved således ikke at anse de »tekniske« kendetegn ved det anfægtede varemærke, der er tiltænkt funktionen som sammenføjelig byggelegetøjsfigur, for væsentlige kendetegn, nemlig knoppen på hovedet, sammenkoblingerne på hænderne og hullerne bag på benene og under fødderne.

149    Det var herved med urette, at appelkammeret med henblik på at fastlægge det anfægtede varemærkes væsentlige kendetegn begrænsede sig til at tage hensyn til den grafiske gengivelse af dette varemærke og undlod at tage hensyn til andre nyttige elementer, bl.a. yderligere elementer vedrørende den konkrete vares karakter, navnlig kundekredsens kendskab til intervenientens modulopbyggede byggesystem.

150    Det skal konkluderes, at selv om det var med rette, at appelkammeret fandt, at de kendetegn, der blev lagt vægt på i den anfægtede afgørelses punkt 51 og 69, var væsentlige kendetegn ved det anfægtede varemærke, foretog det til gengæld en urigtig vurdering ved ikke at anse de af sagsøgeren anførte yderligere kendetegn for væsentlige, nemlig knoppen på hovedet, sammenkoblingerne på hænderne og hullerne bag på benene og under fødderne.

–       Spørgsmålet om, hvorvidt udformningen er nødvendig for at opnå et teknisk resultat

151    Hvad angår funktionaliteten af tegnets væsentlige kendetegn konstaterede appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 78-81, at der ikke var noget bevis, der gjorde det muligt at konkludere, at udformningen af den omhandlede legetøjsfigur i sin helhed var nødvendig for at opnå et specifikt teknisk resultat. Appelkammeret var navnlig af den opfattelse, at det ikke var blevet bevist, at denne udformning som sådan og i sin helhed var nødvendig for at muliggøre en sammenføjning med sammenføjelige byggeklodser. Ifølge appelkammeret var »resultatet« af denne udformning blot at give den omhandlede legetøjsfigur menneskelige træk, og den omstændighed, at den omhandlede legetøjsfigur gengav en figur og kunne anvendes i en relevant sammenhæng med leg, var ikke et »teknisk resultat«. I modsætning til dom af 24. oktober 2019, Formen på en terning, hvis overflader har et gittermønster (T-601/17, ikke trykt i Sml., EU:T:2019:765, præmis 88), der konkret vedrørte »tredimensionale puslespil«, der henhørte under klasse 28, vurderede appelkammeret, at der i det foreliggende tilfælde ikke var anledning til at tage hensyn til yderligere elementer (såsom de enkelte bestanddeles rotationsevne samt usynlige elementer) for så vidt angik »spil og legetøj« i samme klasse. Appelkammeret konstaterede, at det anfægtede varemærke, som havde en udformning som en legetøjsfigur, ikke havde nogen linjer eller model, som klart og utvetydigt viste dens stabelbare karakter og dens modularitet i sammenhæng med intervenientens byggesystem. De eksempler, som sagsøgeren havde fremført vedrørende dette varemærkes forskellige funktionelle kendetegn, gav ifølge appelkammeret hverken grundlag for at påvise »modulariteten« eller noget teknisk resultat. Ifølge appelkammeret fremgik det i øvrigt udtrykkeligt af det tyske patentskrift DE 28 36 971 C2 om udformning af de elementer, som kan samles, og som gør det muligt at dreje benene på den omtvistede legetøjsfigur (bilag BDR 9), at det ikke var alle figurens bestanddele men alene dens ben, der frembød et teknisk resultat.

152    I den anfægtede afgørelses punkt 82-86 bemærkede appelkammeret, at lovgiver ved at opstille »de to restriktioner«, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 (»udelukkende« og »nødvendig«), havde taget behørigt hensyn til den omstændighed, at hver vareudformning indtil et vist punkt var funktionel, og at det derfor ville være uhensigtsmæssigt at afvise at registrere en vareudformning som varemærke alene med den begrundelse, at den frembød funktionelle kendetegn (dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 48). Med henblik på at forkaste sagsøgerens argumenter om, at udformningen af det anfægtede varemærke og dets bestanddele »udelukkende« tjente til kompatibiliteten med intervenientens byggeklodser, bemærkede appelkammeret, at det var tilladt for andre virksomheder at sælge legetøjsfigurer med knopper og huller, der kunne tilpasses andre byggeklodser, men som havde et andet udseende – dvs. en anden udformning af benene, armene, overkroppen og hovedet – end udformningen af dette varemærke og den legetøjsfigur, som det gengav. Ifølge appelkammeret gav det nævnte varemærke nemlig ikke intervenienten ret til at forbyde tredjemand eller dennes konkurrenter at markedsføre legetøj eller sammenføjelige byggelegetøjsfigurer, som, selv om de var teknisk kompatible med intervenientens byggesystemer, havde en anden udformning end den, der var registreret (dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 72). En legetøjsfigurs eventuelle kompatibilitet med et hvilket som helst byggeklodssystem kunne under alle omstændigheder ikke monopoliseres i varemærkeretlig forstand. Endelig anførte appelkammeret på ny, at eftersom sagsøgeren fremførte sine argumenter for spil og legetøj, der henhørte under klasse 28, og der manglede materielle forklaringer for de andre varer, der henhørte under klasse 9 og 25, gjaldt designfriheden ikke kun for de omhandlede varer i klasse 28, men også med de fornødne tilpasninger for de øvrige omhandlede varer i klasse 9 og 25. Følgelig konkluderede appelkammeret, at betingelserne i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 ikke var opfyldt.

153    Sagsøgeren har i det væsentlige gjort gældende, at alle de synlige kendetegn ved legetøjsfiguren (bl.a. hovedet, overkroppen, armene og benene), uanset om de er væsentlige eller ej, i enhver henseende er udformet på en sådan måde, at de sikrer varens tekniske funktion, idet de kan sammenføjes med intervenientens byggeklodser og andre legetøjsfigurer.

154    Der skal erindres om, at de udformninger, hvor alle væsentlige egenskaber er nødvendige for at opnå et teknisk resultat af varen, i princippet skal være udelukket fra registrering (jf. præmis 119 ovenfor).

155    Det skal tillige fremhæves, at det følger af den i præmis 120 ovenfor nævnte retspraksis, at artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 ikke kan anvendes, når det anfægtede varemærke vedrører en vares udformning, hvori et ikke-funktionelt element, såsom et dekorativt eller kreativt element, spiller en vigtig rolle (dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 72).

156    Artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 kan således ikke finde anvendelse, når der foreligger mindst et væsentligt kendetegn ved udformningen, der ikke er nødvendigt for at opnå et teknisk resultat, således at det anfægtede varemærke ikke »udelukkende« består af en udformning, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat (jf. præmis 121 og 122 ovenfor).

157    I det foreliggende tilfælde er den omhandlede udformning således egnet til at opnå beskyttelse som EU-varemærke, hvis mindst et af dens væsentlige kendetegn ikke følger direkte af det tekniske resultat af den pågældende vares sammenføjelige karakter eller modularitet i denne vares egenskab af sammenføjelig byggelegetøjsfigur. Det skal i øvrigt bemærkes, at de ikke-tekniske resultater af den pågældende vare i denne vares egenskab af legetøjsfigur er uden relevans for artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 og ikke kan være til hinder for registreringen af det anfægtede varemærke.

158    Det må konstateres, at den cylindriske form eller »tøndeformen« af den omhandlede legetøjsfigurs hoved ikke følger direkte af det tekniske resultat af en sammenføjning eller en tæt sammenknytning af en sammenføjelig byggelegetøjsfigur i intervenientens modulopbyggede byggesystem. Det samme gælder for halsens korte og rektangulære form og overkroppens flade og kantede trapezform samt for den særlige udformning af armene med hænderne og af benene med fødderne.

159    De dekorative og fantasifulde kendetegn, der er omtalt i den anfægtede afgørelses punkt 51-54 (jf. præmis 64 og 78 ovenfor) og opregnet i præmis 158 ovenfor, følger således af den frihed, som skaberen af legetøjsfiguren og af den sammenføjelige byggelegetøjsfigur har. Mens tilstedeværelsen af menneskelige træk og sammenføjningsanordninger grundlæggende er afgørende på grund af varens dobbelte funktionalitet, er der en stor frihed med hensyn til konfigurationen af disse elementer.

160    Det var således med rette, at appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 53 og 84 i hovedtrækkene fastslog, at disse væsentlige kendetegn, henset til deres dekorative og fantasifulde karakter, kunne ændres og konfigureres med en i princippet vidtgående designfrihed.

161    Sagsøgerens udsagn om, at »intet kendetegn ved det nævnte varemærke, og så meget desto mindre noget væsentligt kendetegn ved varemærket, har noget dekorativt eller fantasifuldt element, der går ud over den beskrevne funktionalitet, og det har det anfægtede varemærke i sin helhed heller ikke«, er i denne henseende ugrundet og skal forkastes. De væsentlige kendetegn, der er opregnet i præmis 158 ovenfor, udgør nemlig sådanne dekorative og fantasifulde elementer.

162    Det følger heraf, at selv om det tekniske formål, der er knyttet til den sammenføjelige karakter og modulariteten, opnås ved en række væsentlige kendetegn (opregnet ovenfor i præmis 146), findes der også andre væsentlige kendetegn (opregnet ovenfor i præmis 158), som ikke er nødvendige for at opfylde et teknisk formål.

163    Som appelkammeret med rette fastslog i den anfægtede afgørelses punkt 81, kan det tyske patentskrift DE 28 36 971 C2, som sagsøgeren har fremlagt i bilag BDR 9, ikke føre til et anderledes resultat. For så vidt som appelkammeret fastslog, at det fremgik af dette patent, at det kun var legetøjsfigurens ben, der havde en teknisk funktionalitet, eftersom det nævnte patent ikke vedrørte andre kendetegn ved det anfægtede varemærke, skal det ganske vist fastslås, at en sådan konstatering ikke i sig selv kan ekstrapoleres med henblik på at nægte, at andre kendetegn kan have en teknisk funktionalitet. Da det omhandlede patent kun vedrører benene, giver det strengt taget ikke grundlag for nogen konklusion, hverken i den ene eller den anden retning, vedrørende den omhandlede udformnings øvrige kendetegn.

164    Det er imidlertid korrekt, at det tyske patentskrift DE 28 36 971 C2 kun viser et teknisk resultat for elementerne ved den omhandlede legetøjsfigurs ben, men ikke for det anfægtede varemærkes øvrige væsentlige kendetegn. Dette patent vedrører nemlig bagsiden af benene og benenes udhulede dele og vedrører således kun dette væsentlige kendetegn ved det nævnte varemærke. Hvad angår kendetegnene ved det udseende, der er givet legetøjsfigurens hoved, overkrop, arme og ben, indeholder det nævnte patent ingen angivelse af et eventuelt teknisk resultat.

165    Appelkammerets vurdering er heller ikke i modstrid med den interesse, der ligger bag artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94, og som er at undgå, at varemærkeretten fører til, at en virksomhed får et monopol på en vares tekniske løsninger eller funktionelle kendetegn (jf. præmis 101 ovenfor). Appelkammeret tog behørigt hensyn til denne interesse i den anfægtede afgørelses punkt 84 (jf. præmis 160 ovenfor). Det anfægtede varemærke gør det ikke umuligt for konkurrenterne at markedsføre legetøjsfigurer med kendetegn, der er typiske for denne legetøjskategori. Det gør det heller ikke muligt at forhindre distribution af legetøjsfigurer med et anderledes design, der er kompatible med intervenientens modulopbyggede byggesystem. Som appelkammeret i det væsentlige påpegede i samme afgørelses punkt 53, er der en vidtgående designfrihed for sådanne legetøjsfigurer.

166    Hvad endelig angår sagsøgerens kritikpunkt om, at appelkammeret »slet ikke tog stilling til« den fremførte argumentation og det bevismateriale, som sagsøgeren havde fremlagt, skal det først bemærkes, at den omstændighed, at appelkammeret ikke fulgte sagsøgerens synspunkt, ikke betyder, at det ikke tog hensyn til sagsøgerens argumentation, eller at det ikke undersøgte sagsøgerens bevismateriale. I den anfægtede afgørelses punkt 80 ff. undersøgte appelkammeret udtrykkeligt sagsøgerens redegørelse, de fremlagte eksempler og det tyske patentskrift DE 28 36 971 C2.

167    Det skal endvidere bemærkes, at appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 7 sammenfattede sagsøgerens argumenter vedrørende det foreliggende anbringende og i samme afgørelses punkt 38 opregnede de beviser, som sagsøgeren havde fremlagt. Det følger heraf, at appelkammeret tog hensyn til disse argumenter og dette bevismateriale i forbindelse med sin vurdering (jf. i denne retning dom af 29.6.2022, bet-at-home.com Entertainment mod EUIPO (bet-at-home), T-640/21, ikke trykt i Sml., EU:T:2022:408, præmis 26 og den deri nævnte retspraksis).

168    Det skal i denne forbindelse ligeledes påpeges, at EUIPO’s instanser ikke er forpligtet til at tage stilling til alle de argumenter, som parterne har fremført. De behøver kun at redegøre for de faktiske omstændigheder og de retlige betragtninger, der har været afgørende for deres afgørelsers opbygning. Det følger heraf, at den omstændighed, at et appelkammer ikke har gengivet samtlige de af en part fremsatte argumenter, eller ikke har taget stilling til hvert eneste af disse argumenter, ikke i sig selv er tilstrækkelig til at konkludere, at dette appelkammer har undladt at tage dem i betragtning. Begrundelsen kan med andre ord fremgå indirekte, forudsat at de berørte gennem den får kendskab til begrundelsen for, at appelkammerets afgørelse er truffet, og at den kompetente ret råder over de til udøvelse af sin prøvelsesret nødvendige oplysninger (jf. dom af 29.6.2022, bet-at-home, T-640/21, ikke trykt i Sml., EU:T:2022:408, præmis 21 og den deri nævnte retspraksis). Dette er tilfældet i den foreliggende sag.

169    Det følger heraf, at sagsøgeren, der har bevisbyrden i den foreliggende ugyldighedssag (jf. præmis 26 ovenfor), ikke har modbevist den konstatering, at mindst ét væsentligt kendetegn ved varen ikke er nødvendigt for at opnå et teknisk resultat.

170    Henset til de principper, der er nævnt i præmis 155 og 156 ovenfor, er denne konstatering tilstrækkelig til at udelukke anvendelsen af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94.

171    Det skal konkluderes, at uagtet de urigtige vurderinger, der er konstateret i præmis 136 og 148 ovenfor – som henset til det ovenstående er uden betydning for den anfægtede afgørelses lovlighed – var det med rette, at appelkammeret bekræftede, at det anfægtede varemærke var egnet til at blive registreret på baggrund af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94.

172    Det andet anbringende bør derfor forkastes som ugrundet.

173    Det følger heraf, at den anfægtede afgørelse ikke er behæftet med nogen annullations- eller omgørelsesgrund.

174    På baggrund af samtlige ovenstående betragtninger må EUIPO frifindes i det hele.

 Sagsomkostninger

175    Ifølge procesreglementets artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.

176    Da sagsøgeren har tabt sagen, bør det pålægges denne at betale sagsomkostningerne i overensstemmelse med EUIPO’s og intervenientens påstande herom.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Sjette Afdeling):

1)      Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)      BB Services GmbH betaler sagsomkostningerne.

Costeira Kancheva Tichy-Fisslberger

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 6. december 2023.

Underskrifter

Indhold

Tvistens baggrund

Parternes påstande

Retlige bemærkninger

Om påstanden om, at det anfægtede varemærke erklæres ugyldigt

Formaliteten

Formaliteten vedrørende søgsmålet for så vidt angår varerne i klasse 9 og 25

Om sagsøgerens generelle henvisning til sine skriftlige indlæg for EUIPO

Realiteten

Det første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i), i forordning nr. 40/94

– Om fastlæggelsen af varens karakter

– Om fastlæggelsen af tegnets væsentlige kendetegn

– Spørgsmålet om, hvorvidt udformningen følger af varens egen karakter

Det andet anbringende om en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94

– Om fastlæggelsen af varens funktionalitet

– Om fastlæggelsen af tegnets væsentlige kendetegn

– Spørgsmålet om, hvorvidt udformningen er nødvendig for at opnå et teknisk resultat

Sagsomkostninger

*      Processprog: tysk.