Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

KENDELSE AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

(Anden Afdeling)

den 26. maj 2004

i sag T-165/02, Enrique José Lloris Maeso mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber 1.

(Annullationssøgsmål - sagsøgerens passivitet - ufornødent at træffe afgørelse i sagen)

(Processprog: spansk)

I sag T-165/02, Enrique José Lloris Maeso, Valencia (Spanien), ved avocat Julian Bosch Abaraca, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: Julian Curall, bistået af avocats José Rivas Andrés og Juan José Gutiérrez Gisber, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om annullation af den af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve KOM/A/10/01 trufne afgørelse om i forbindelse med stopprøven at tildele sagsøgeren en karakter, som ikke gjorde det muligt for ham at få adgang til udvælgelsespøven, har Retten (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Pirrung, og dommerne A.W.H. Meij og N.J. Forwood; justitssekretær: H. Jung, den 26. maj 2004 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

Sagsøgeren betaler sine egne samt Kommissionens omkostninger.

____________

1 - EFT C 261 af 26.10.2002.