Sag anlagt den 15. september 2010 - Hit Groep mod Kommissionen
(Sag T-436/10)
Processprog: nederlandsk
Parter
Sagsøger: Hit Groep BV (Haarlem, Nederlandene) (ved advokat G. van der Wal, G. Oosterhuis og H. Albers)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Beslutningen annulleres for så vidt som den angår sagsøgeren, herunder især artikel 1, nr. 9, litra b), artikel 2, nr. 9, og artikel 4, nr. 22, subsidiært nedsættes den ved artikel 2, stk. 9, sagsøgeren pålagte bøde til nul eller anden nedsættelse efter et rimeligt skøn.
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder sagsøgerens omkostninger til retlig bistand.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har med søgsmålet anfægtet Kommissionens beslutning K(2010) 4387 endelig af 30. juni 2010 i sag COMP/38.344 - Forspændingsstål, som sagsøgeren er omfattet af.
Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet gjort fem søgsmålsgrunde gældende.
For det første har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen med urette og retligt fejlagtigt, i det mindste med utilstrækkelig begrundelse, i beslutningens artikel 1 har fastslået, at sagsøgeren i perioden fra den 1. januar 1998 til den 17. januar 2002 har overtrådt artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen.
Kommissionen har ikke i tilstrækkeligt omfang begrundet, hvorfor sagsøgeren har overtrådt artikel 101 TEUF, og hvorfor den i denne sag af Kommissionen er gjort ansvarlig på anden måde end som aktionær med "afgørende indflydelse" i tiden fra den 1. januar 1998 til den 17. januar 2002.
For det andet har Kommissionen med urette og retligt fejlagtigt pålagt sagsøgeren en bøde. Den bøde, der ved beslutningen af 30. juni 2010 er pålagt en virksomhed som sagsøgeren, der siden den 1. november 2004 ikke længere har forretningsmæssige aktiviteter, er i strid med målsætningen i artikel 101 TEUF, EUۥs bødepolitik og proportionalitetsprincippet.
For det tredje har Kommissionen med urette og retligt fejlagtigt i den anfægtede beslutnings artikel 1, nr. 9, fastslået, at sagsøgeren har overtrådt artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen og på det grundlag pålagt denne en bøde på 6 934 000 EUR, idet sagsøgeren efter Kommissionens opfattelse i perioden fra den 1. januar 1998 til den 17. januar 2002 er solidarisk ansvarlig med Nedri Spanstaal BV.
Sagsøgeren har gjort gældende, at denne i perioden fra den 1. januar 1998 til den 17. januar 2002 var et holdingselskab, der ikke havde nogen "afgørende indflydelse" på Nedri Spanstaal, og derfor ikke kan gøres ansvarlig for Nedri Spanstaals overtrædelse af konkurrenceretten.
For det fjerde og subsidiært anføres det, at Kommissionen med urette og på retligt upræcis måde har pålagt sagsøgeren en bøde på 6 934 000 EUR, selv om den ikke burde have pålagt sagsøgeren nogen bøde eller kun en væsentligt mindre bøde.
Kommissionen burde ikke have anvendt sagsøgerens omsætning i 2003 som målestok for fastlæggelsen af loftet på 10% for den bøde, som er blevet pålagt sagsøgeren. Kommissionen burde i det mindste have vurderet følgerne i det konkrete tilfælde af en eventuel afvigelse fra grundreglen i artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003 i lyset af denne bestemmelses målsætning. Bøden står derfor ikke i det rette forhold til virksomhedens størrelse og opfylder ikke de betingelser, der er fastsat i retspraksis.
Kommissionen burde ligeledes have ladet den nedsættelse af bøden, som Nedri Spanstaal var blevet tildelt på grund af samarbejde, komme sagsøgeren til gode.
Kommissionen har med urette beregnet sagsøgerens bøde særskilt, og burde have begrænset sagsøgerens bøde til en del af Nedri Spanstaals bøde. Beslutningen, der er truffet til skade for sagsøgeren, støttes på sagsøgerens besiddelse af en kapitalandel i Nedri Spanstaal, hvilket varede i forholdet 48/224 af det samlede tidsrum for Nedri Spantaals overtrædelse. Bødens størrelse er ikke i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
Idet Kommissionen ved anvendelsen af 10%-loftet ikke har taget hensyn til den forholdsmæssigt begrænsede periode, i hvilken sagsøgeren er blevet gjort ansvarlig for Nedri Spanstaals overtrædelser, den forholdsvis begrænsede grad af sagsøgerens ansvar og sagsøgerens begrænsede omsætning, har Kommissionen tilsidesat proportionalitetsprincippet.
Idet Kommissionen ved anvendelsen af 10%-loftet ikke har taget hensyn til den - i forhold til Nedri Spanstaal - begrænsede periode, i hvilken HIT er gjort ansvarlig for overtrædelserne, har Kommissionen tilsidesat ligebehandlingsprincippet. I henhold til retspraksis beregnes bødens størrelse bl.a. på grundlag af varigheden af den overtrædelsesperiode, i forhold til hvilken den virksomhed, der pålægges en bøde, hæfter solidarisk. Med dette er ikke foreneligt, at den sagsøgeren pålagte bøde er større end Nedri Spanstaals bøde.
For det femte og subsidiært har sagsøgeren anført, at Kommissionen har tilsidesat sin forpligtelse til inden for en rimelig frist at vedtage sin beslutning, hvorved artikel 6, stk. 1, i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og artikel 41, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er blevet tilsidesat. Kommissionen har med urette ved beregningen af bøden ikke taget hensyn til overskridelsen af den rimelige frist. Sagsbehandlingen har i dette tilfælde varet 94 måneder og er dermed urimeligt lang.
____________