Domstolens dom (Store Afdeling) af 11. juli 2006 - Sonia Chacón Navas mod Eurest Colectividades SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Social de Madrid - Spanien)
(Direktiv 2000/78/EF - ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv - begrebet handicap)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado de lo Social de Madrid
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Sonia Chacón Navas
Sagsøgt: Eurest Colectividades SA
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse - Juzgado de lo Social de Madrid - fortolkning af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303, s. 16) - anvendelsesområde - afskedigelse på grund af sygdom - sygdom og handicap
Konklusion
En person, der er blevet afskediget af sin arbejdsgiver, udelukkende på grund af sygdom, er ikke omfattet af den generelle ramme for bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af handicap, som er fastlagt ved Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.
Forbuddet i artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 2000/78 mod forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelse er til hinder for afskedigelse på grund af et handicap, hvis den henset til forpligtelsen til at foretage rimelige tilpasninger til fordel for handicappede ikke er berettiget i den omstændighed, at vedkommende ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med sin stilling.
Sygdom i sig selv kan ikke anses for en grund, der sidestilles med de grunde, der er omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling i direktiv 2000/78.
____________1 - ) EUT C 69 af 19.3.2005.