Language of document :

Rettens dom af 8. maj 2024 – UF mod Kommissionen

(Sag T-24/23) 1

[Personalesag – midlertidigt ansatte – kontrakt på ubestemt tid – opsigelse af kontrakten – ansættelsesvilkårenes artikel 47, litra c), nr. i) – brud på tillidsforhold – manglende fastlæggelse af de faktiske omstændigheder]

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: UF (ved advokat S. Orlandi)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved I. Melo Sampaio, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Sagsøgeren, UF, har med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF nedlagt påstand om dels annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 8. april 2022, hvorved denne opsagde hans kontrakt som midlertidigt ansat på ubestemt tid, dels erstatning for det tab, som han angiveligt har lidt som følge heraf.

Konklusion

Europa-Kommissionens afgørelse af 8. april 2022 om opsigelse af UF’s kontrakt som midlertidigt ansat på ubestemt tid annulleres.

I øvrigt frifindes Kommissionen.

Kommissionen betaler sagsomkostningerne.

____________

1 EUT C 94 af 13.3.2023.