Sag anlagt den 24. september 2010 - Forgital Italy mod Rådet

(Sag T-438/10)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Forgital Italy SpA (Velo d'Astico, Italien) (ved avvocati V. Turinetti di Priero og R. Mastroianni)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Annullation af Rådets forordning (EU) nr. 566/2010 af 29. juni 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1255/96 om midlertidig suspension af den fælles toldtarifs autonome toldsatser for visse industri- og landbrugsprodukter samt fiskevarer, navnlig med henvisning til artikel 1, stk. 1, litra e), i bilaget, i det omfang beskrivelsen i KN-kode ex 8108 20 00 i denne forordning ændres.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren i den foreliggende sag er et selskab med hjemsted i Italien, som er specialiseret i metalstøbning. Selskabet har anlagt sag til prøvelse af den anfægtede forordning, der har ændret de gældende regler om midlertidig suspension af den fælles toldtarifs autonome toldsatser, i det omfang der blandt ændringerne er følgende ændring af varekode KN ex 8108 20 00, Taric 20, hvis beskrivelse er blevet erstattet med følgende "Råblokke fra fusion af titanium og titaniumlegeringer, med en diameter på 380 mm og derunder".

Som følge af denne ændring blev råblokke med en diameter på 380 mm, som indtil dette tidspunkt havde været toldfritaget i henhold til den tidligere forordning, fra den 1. juli 2010 toldpligtige i henhold til den fælles toldtarif. Derimod er råblokke med en diameter på 380 mm eller derunder fortsat omfattet af fritagelsen indtil 31. december 2013.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender:

1.    Manglende eller utilstrækkelig begrundelse for afgørelsen. Det anføres herved, at den anfægtede forordning savner en behørig begrundelse for ændringen af beskrivelsen af varen svarende til KN-kode 8108 20 00, TARIC 20, idet det blot er anført, at denne ændring er nødvendig "for at tage hensyn til den tekniske produktudvikling og den økonomiske udvikling på markedet". Trods de krav, der er fastsat i retspraksis, gør denne formulering det ikke muligt for sagsøgeren at kende begrundelsen for den trufne foranstaltning med henblik på at kunne forsvare sine rettigheder, og gør det ikke muligt for EU's retsinstanser at udøve deres kontrol.

2.    Tilsidesættelse af princippet om retssikkerhed og sagsøgerens berettigede forventninger. Ifølge sagsøgeren er den anfægtede forordning, i den del, der vedrører beskrivelsen af den omhandlede vare, ikke i overensstemmelse med retssikkerhedsprincippet, for så vidt som de anførte prognoser ikke var forventelige i lyset af tidligere praksis og af de indikationer, der er givet i Kommissionens meddelelse vedrørende autonome toldsuspensioner og toldkontingenter (EFT 1998 C 128). Dette indebærer ligeledes en tilsidesættelse af princippet om berettigede forventninger for så vidt angår sagsøgeren, som i god tro havde haft tillid til i) den tidligere beskrivelse og udløbet af den toldsuspension for de pågældende varer som fastsat i den forordning, der nu er ændret, og ii) de kriterier, der er fastsat i tidligere praksis og i den nævnte meddelelse, som grundlag for eventuelle ændringer af beskrivelserne eller afskaffelse før tiden af den nævnte toldsuspension.

3.    Tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet. Ifølge sagsøgeren indebærer den anfægtede forordning, uden nogen rimelig begrundelse, en forskelsbehandling mellem på den ene side importører af råblokke fra fusion af titanium med en diameter på 380 mm og derunder (som er omfattet af toldsuspensionen) og importører af råblokke fra fusion af titanium, der overstiger denne størrelse, på den anden.

4.    Tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet. Sagsøgeren har herved gjort gældende, for så vidt angår de omhandlede varer, at den anfægtede forordning forekommer at ikke stå i et rimeligt forhold til det nævnte mål om at "tage hensyn til den tekniske produktudvikling og den økonomiske udvikling på markedet", for så vidt som i) det ikke er godtgjort, at der er sket en tydelig økonomisk og teknisk udvikling på området for råblokke fra fusion af titanium, som kan nødvendiggøre den ændring af importordningen, der er sket i forordningen, og ii) ændringen var drastisk og pludselig, og ikke er undergivet nogen overgangsperiode, hvilket er ulogisk i forhold til det formål, forordningen følger.

____________