Sag anlagt den 19. august 2009 - RapidEye mod Kommissionen

(Sag T-330/09)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: RapidEye AG (Brandenburg an der Havel, Tyskland) (ved Rechtsanwalt T. Jestaedt)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Kommissionens beslutning, der er indeholdt i skrivelse af 9. juni 2009 under nummer "Statsstøtte CP 183/2009 - Tyskland, RapidEye AG (Efterfølgende kontrol MSR 1998 - N 416/2002)", annulleres, for så vidt som Kommissionen i skrivelsen har fastslået, at en støtte med en støtteintensitet på 35% af bruttosubventionsækvivalentet og et støttebeløb på 44 199 321,36 EURO er ulovlig, og at der kræves en ny anmeldelse af en støtte, som overstiger en støtteintensitet på 30,22% eller et maksimalt støttebeløb på 37 316 000 EUR.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen godkendte ved beslutning K(2002) 3570 endelig udg. af 2. oktober 2002 en statsstøtte til fordel for RapidEye AG (Statsstøtte nr. N 416/2002 - Tyskland [Brandenburg], støtte til RapidEye AG) i henhold til de multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter ², hvori der er fastsat en maksimal støtteintensitet og et maksimalt støttebeløb (herefter "Kommissionens beslutning af 2. oktober 2002").

Sagsøgeren har i den foreliggende sag anfægtet Kommissionens skrivelse D(2009) 569 af 9. juni 2009 vedrørende statsstøtte CP 183/2009 - Tyskland, RapidEye AG (Efterfølgende kontrol MSR 1998 - N 416/2002). I denne skrivelse blev de tyske myndigheder navnlig opfordret til at overholde den støtteintensitet og det støtteomfang, som er godkendt ved Kommissionens beslutning af 2. oktober 2002, og til at bekræfte, at samtlige udbetalte beløb, som overstiger disse maksimale værdier, er krævet tilbagebetalt af støttemodtageren.

Sagsøgeren har gjort fem anbringender gældende til støtte for søgsmålet.

Sagsøgeren har for det første anført, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 87 EF og 88 EF samt af artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999 , eftersom en statsstøtte med en støtteintensitet på indtil 35% ifølge sagsøgeren er omfattet af Kommissionens beslutning af 2. oktober 2002.

Sagsøgeren har endvidere anført, at Kommissionen har misbrugt sin skønsbeføjelse ved kun at ville tillade en støtte med en støtteintensitet på indtil 35%, hvis der indgives en ny anmeldelse, hvilket er i strid med beslutningen af 2. oktober 2002.

For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, eftersom sagsøgeren har fuldført de investeringer, der skulle fremmes ved støtten, i tillid til, at der var godkendt en støtte med en støtteinsentitet på indtil 35%.

Herudover gøres subsidiært en krænkelse af artikel 88, stk. 3, gældende. Sagsøgeren har i den forbindelse gjort gældende, at selv om Kommissionens beslutning af 2. oktober 2002 skulle fortolkes således, at den kun tillader en maksimal støtteintensitet på 30,22%, udgør en forhøjelse til en intensitet på 35% en så uvæsentlig ændring af støtten, at der ikke er behov for en fornyet anmeldelse.

Endelig gør sagsøgeren mere subsidiært gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 3 i forordning nr. 800/2008 . Sagsøgeren foreholder navnlig Kommissionen, at den insisterer på en fornyet anmeldelse ved en forhøjelse af støtten til 35% af den maksimale støtteintensitet uden at prøve, om støtten er fritaget i medfør af artikel 3 i forordning nr. 800/2008.

____________

¹ - EFT 1998 C 107, s. 7.

² - Rådets forordning (EF) Nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel [88 EF]. (EFT L 83, s. 1).

³ - Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 af 6.8.2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning) (EUT L 214, s. 3).